Nu er det officielt: Google stopper Flash-reklamer fra i dag
Den 5. juni annoncerede Google, at man ikke var tilfreds med Adobe Flash, og at man agtede at minimere den påståede dårlige indflydelse, Flash har på Google Chrome. Den trussel er nu en realitet, skriver theregister.co.uk.
Kort sagt vil ikke-essentielt Flash-indhold, som for eksempel reklamer, fra i dag blive blokeret automatisk i Google Chrome. Chrome vil altså gøre sin blokeringsfeature til standard og vil dermed automatisk sætte en stopper for eventuelt irriterende, bevægelige annoncer ude i kanten af siderne.
Google siger, at beslutningen bunder i performance-orienterede overvejelser. Med for mange Flash-apps kørende samtidig kompromitteres Chromes drift. Derudover er der ifølge Google tale om et forøget batteriforbrug for bærbare, når de kører Flash-reklamer fra sider.
Google er ikke alene om at blokere Flash, der i sidste måned også blev blokeret af Firefox i forbindelse med en sikkerhedsfejl. Derudover er Facebook gået fra Flash til HTML5-kodning i deres videoafspiller.
Man håber også på, at tiltaget vil minimere antallet af pop-up-reklamer og de skadelige filer, de kan indeholde.
Til folk i reklamebranchen, der er irriterede over, at deres reklamer blokeres, er Googles budskab klart: Skift til HTML5 i stedet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.