Nu er det alvor: Dansk rationering af IPv4-adresser lige om hjørnet

RIPE forventer at nå ned til den sidste pulje af IPv4-adresser om en måned. Derefter træder nye regler i spil, som betyder, at internetudbyderne kun kan få cirka 1.000 adresser mere.

Der er nu blot 4,1 millioner IPv4-adresser tilbage i Europa, før der bliver indført rationering på de absolut sidste adresser i den pulje af resterende IPv4-adresser, som den europæiske organisation RIPE, der administrerer IP-adresserne i Europa, har fået tildelt.

RIPE forventer, at det bliver nødvendigt at tage hul på den sidste /8-blok af IPv4-adresser om blot én måned.

Når det sker, så træder der helt nye regler i kraft, som vil påvirke internetudbyderne. Hidtil har udbyderne kunnet få stort set alle de IPv4-adresser, de har bedt om, men det er snart slut.

Læs også: Skift af internetudbyder kan gøre IPv6 til et akut problem

Den sidste /8-blok bliver nemlig fordelt efter nye regler, som indebærer, at alle udbydere i princippet kun kan få én bid af reservepuljen.

»Det vil sige, at TDC kan få én allokering fra den sidste /8, og de andre udbydere i Danmark kan også kun få én allokering, og vi kan alle sammen kun få en /22-blok, cirka 1.000 adresser,« forklarer direktør Henrik Kramshøj fra Solido Networks til Version2.

Godt fire millioner tilbageværende adresser kan synes af meget, men for blot fire måneder siden var der stadig knapt 20 millioner IPv4-adresser tilbage i den normale pulje.

Læs også: Slutspil i gang: Det er nu, du skal hamstre IPv4-adresser

De færreste slutkunder vil opleve problemer med det samme, fordi internetudbyderne i Europa typisk har en del IPv4-adresser i reserve og er begyndt at genbruge adresser, som ikke bliver benyttet.

Man bør dog allerede nu lægge en strategi for IPv6, særligt hvis man overvejer nye projekter, som kræver IP-adresser. De fleste hosting-firmaer tilbyder i dag IPv6, men det er endnu et fåtal af internetudbydere, som tilbyder IPv6-forbindelser på internetforbindelserne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thue Kristensen

Hvis man ikke sikrer sig adresser nu hvor de er gratis, så kommer man til at købe dem på det åbne market. Det kunne godt blive dyrt - Microsoft betalte $11 per adresse da de købte adresser.

Så man må forvente at alle prøver at få så mange adresser de kan. Om ikke andet kan man jo sælge dem videre...

Da de var ved at løbe tør i Asien, da forsvandt de sidste adresser meget hurtigere end det normale tempo. Man kunne sagtens forestille sig det samme skete hos RIPE.

Jeg synes også at det er interessant at der blev udleveret over en million adresser fra RIPE mellem mandag og tirsdag. Det viser hvor hurtigt de sidste 4 millioner adresser kan forsvinde.

  • 2
  • 0
Anonym

jeg ser frem til at vi løber tør - så bliver vores ISP'er endelig tvunget til at tage handling og ikke bare lade stå til.

Jeg har aldrig set det som slutbrugerens ansvar at skifte over til IPv6 - det bør ligge helt hos ISP'en, og noget kan tyde på at de meget snart bliver tvunget til at gøre noget.

  • 2
  • 0
Thue Kristensen

jeg ser frem til at vi løber tør - så bliver vores ISP'er endelig tvunget til at tage handling og ikke bare lade stå til.

Hvorfor tror du det? IPv4 carrier grade NAT 4evar.

Din ISP er jo alligevel nød til at understøtte carrier grade NAT indtil hele Internettet er ovre på IPv6, ligemeget om ISPen understøtter IPv6. Så hvorfor lave dobbelt arbejde med også at understøtte IPv6, når nu alle hjemmesider alligevel vil blive ved med at være tilgængelige over IPv4 NAT?

Der er selvfølgelig nogle Point-to-Point ting som ikke virker. Men det problem findes jo allerede i dag hos de ISPer som allerede bruger carrier grade NAT (så som min), og synes ikke at bekymre dem særligt meget.

  • 0
  • 0
Peter Jensen

Folk har klynket om det her i årevis, og det bliver ved med at blive skubbet.
Man finder sikkert nogle flere, eller nogen som har fået for stor en blok aflevere dem igen.

Det er fint nok, jeg hader ipv6's design, det ser tude grimt og umenneskeligt ud.

  • 0
  • 3
Jacobs Gladedage

Der er ikke flere. Der er faktisk ikke engang nok adresser til, at alle mennesker i verden kunne få en hvis de ville. Så det er vel lidt problematisk, at vi er løbet tør i en verden hvor det ikke engang er 25% af befolkningen som er tilsluttet Internettet endnu.

Det er klart problemet kan udskydes mange år endnu, og det bliver det sikkert også, men resultatet er jo nok desværre en prisstigning. En prisstigning som slutbrugeren efter al sandsynlighed kommer til, at hænge på.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Den stemmer jeg for, forudsat at pengene indsættes på min konto.

Problemet er at en IP-adresse bare er et tal. Tal er ikke noget man kan eje. Men for at internettet kan fungere, er det vigtigt at vi alle vælger et unikt tal (adresse).

Det er ikke kun IP-adresser som man gerne ser er unikke. Vi vil gerne registrere at port 25 bruges til SMTP, port 80 til HTTP og så videre. Til at starte med var der et par gutter der styrede det helt manuelt. Der er tilmed lavet en RFC på det: http://tools.ietf.org/html/rfc322

De to personer udgiver så med jævnlige mellemrum en ny RFC med en liste over numre, som folk har fortalt at de bruger. Eksempel: http://tools.ietf.org/html/rfc1060. For at registrere en adresse sendte du bare en email eller lavede et hurtigt opkald til dem.

Bemærk at der er også er firmanavne i det dokument. Så når der står at Cisco bruger et bestemt nummer så er det meningen at du finder et andet frit nummer og meddeler hvad du har valgt.

Her er listen over alle IP-adresser der var i brug i august 1989: http://tools.ietf.org/html/rfc1117

Først senere fik vi det nuværende system med registrarer og så videre.

Man kan ikke tage adresserne tilbage og ej hellere begynde at opkræve penge for dem. Hvem skulle pengene gå til? Hvordan skal man kunne bryde de aftaler der er, om at vi ikke bruger hinandens adresser? Så opstår der først for alvor kaos.

De virksomheder der står på den liste fra 1989 har deres adresser for evigt, for man aftalte aldrig en ophørsdato. Der er så nogle af virksomhederne der ikke eksisterer mere og andre har doneret deres adresser tilbage til fællesskabet. Men nogle har valgt at beholde 16 millioner adresser for dem selv og det må vi acceptere, for vi har en aftale.

  • 3
  • 1
Henrik Kramshøj Blogger
Dear colleagues,  
   
On Friday, 14 September 2012, the RIPE NCC, the Regional Internet Registry (RIR) for Europe, the Middle East and parts of Central Asia, distributed the last blocks of IPv4 address space from the available pool.  
   
This means that we are now distributing IPv4 address space to Local Internet Registries (LIRs) from the last /8 according to section 5.6 of "IPv4 Address Allocation and Assignment Policies for the RIPE NCC Service Region".  
   
This section states that an LIR may receive one /22 allocation (1,024 IPv4 addresses), even if they can justify a larger allocation. This /22 allocation will only be made to LIRs if they have already received an IPv6 allocation from an upstream LIR or the RIPE NCC. No new IPv4 Provider Independent (PI) space will be assigned.  
   
This policy can be found online at:  
https://www.ripe.net/ripe/docs/ripe-553  
   
Those members with open requests for IPv4 address space will shortly receive an email regarding the status of their requests.  
   
It is now imperative that all stakeholders deploy IPv6 on their networks to ensure the continuity of their online operations and the future growth of the Internet.  
   
   
Regards,  
   
Axel Pawlik  
   
Managing Director  
RIPE NCC

Email fra RIPE kl 15:41 idag :-)

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Selvfølgelig er der ikke det. Det er meningen.

I september trådte nødplanen i kraft. Den går ud på at hver ISP maksimalt kan få tildelt 1024 adresser fra puljen.

Min egen virksomhed, Gigabit.dk, har netop fået tildelt 1024 adresser. Vi får ikke flere.

1024 er slet ikke nok. Men hvis man bare var forsat med at dele adresser ud, så havde der været 0 til os. Så er 1024 trods alt bedre end ingenting.

  • 0
  • 0
Henrik Kramshøj Blogger

+1 til Baldur, det er helt rigtigt, og derfor vil den gå meget langsomt nedad den graf fra RIPE. Inden længe vil de andre RIR nå samme niveau, se http://www.potaroo.net/tools/ipv4/ og specifikt http://www.potaroo.net/tools/ipv4/plotend.png

Man kunne starte med at hente alle de /24 tilbage skoler mm har fået og aldrig bruger til noget mere.

nej, lad os få guds skyld ikke returnere, brug resten og kom videre. Vi har idag allerede et marked for IPv4 adresser, hvor du eksempelvis kan købe en /20 i RIPE regionen for $15 pr IP, dvs omkring 61.000 USD for et prefix ... Alternativt kan man blive medlem af RIPE for EUR 1800/år og EUR2000 i one-time fee - og få /22 som Baldur siger.

Der er kun eeeeeeeeen løsning på manglen på IP til fremtidens internet, og det er IPv6 - faktum.

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

Man kunne starte med at hente alle de /24 tilbage skoler mm har fået og aldrig bruger til noget mere.

De adresser vil i givet fald gå tilbage til den ISP der tildelte adresserne. Og det foregår allerede. "Gamle" ISP'er kan bare udnytte deres adresser bedre og klare sig i lang tid på det. TDC får ikke et IPv4 problem lige foreløbig.

Nye ISP'er må forsøge om de kan købe nogle adresser af de gamle ISP'er. Adresser handles blandt andet her: http://ipv4marketgroup.com/ipv4-buyers/

Købsprisen er fra $10 til $20 per adresse afhængig af hvor mange man køber.

Efterhånden som der bliver større mangel vil prisen stige.

Der kommer et tidspunkt hvor nogen hos TDC opdager at de har brugt cirka en million adresser på ADSL brugere der ikke har betalt for adresserne. Det er allerede nu 50 millioner kroner værd. Hvorfor skulle de ikke sælge dem, og sætte kunderne bag ved en carrier NAT?

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Men gad vide hvor lang tid IPv4 ville holde hvis man rent faktisk havde et krav om de blev brugt

Rigtig lang tid, for du kan jo i rigtigt mange tilfælde sagtens bruge færre IP4 adresser, Carrier grade NAT osv.
F.eks. så afsætter TDC jo et /30 net til erhvervskunder. På den bekostning ryger der lige 4 adresser, hvor af de 2 reelt bruges. Sådan er der rigtigt mange ISP'ere der gør. TDC kunne i stedet have lavet et /24 net, som kunderne fik fra vha. DHCP.

Enig med Kramshøj, vi skal bare over på IPv6 og det kan kun gå for langsomt.
Vi mangler bare det helt rigtigt skub. Faktisk så burde RIPE og de andre Internet Registries tilbage kalde IPv4 adresser, altså tvinge ISP'erne over på IPv6.
Så kunne man, lidt a la år 2000, lave en alt flyttes over dag. Fra den dag og fremover, så kunne IPv4 ikke bruges længere. Men det er desværre ikke så let, for så var det jo nok gjort....

  • 0
  • 0
Andreas Bach Aaen

Hvis man køber adgang til Telias 4G netværk, så er det velkommen til Telias Intranet. Internettet er der kun adgang til via NAT. Dit device/router vil få en 10.x.x.x adresse, så du så selv kan NATte til 192.168.y.y. Det giver bøvl - jeg havde problemer med at køre SIP VoIP op imod mine to udbydere. NAT gatewayen kunne kun håndtere en ad gangen.
I mine øjne burde ISPerne tvinges til at uddele enten globalt routebare IPv4 eller IPv6 adresser for at få lov til at kalde deres produkt for en Internetopkobling/Internetadgang.
Gerne en løsning med carrier grade IPv4 NAT og native IPv6. Hvis ikke man kan route globelt, så må produktet kun kaldes intranet.....

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize