1 år gammel Ice Cream Sandwich kun på hver 4. Android-enhed

Illustration: Android Logo
Android 4.0 Ice Cream Sandwich findes nu på 23,7 procent af Android-mobilerne derude, viser Google-tal. Den mest dominerende version er dog stadig 2.3 Gingerbread.

Omkring et år efter frigivelsen er Google Android 4.0 nu nået ud på næsten hver fjerde Android-telefon eller -tablet på markedet. Det skriver Google på Android-hjemmesiden.

Således er 23,7 procent af de aktiverede Android-produkter nu bestykket med enten Android 4.0.3 eller 4.0.4, som under ét adlyder kodenavnet Ice Cream Sandwich.

Tallet fremgår af en dataindsamling, Google har lavet om de forskellige Android-versioner i løbet af de sidste to uger af september.

Tallene kan være nyttige for udviklere af Android-apps, der gerne vil have et indblik i, hvor mange kunder der lige nu benytter en bestemt Android-version.

Den suverænt mest udbredte Android-version er dog stadig den ældre 2.3 Gingerbread, der har 55,8 procent af markedet. Den finder man i dag primært på ældre topmodeller, eller nyere, men billigere Android-telefoner.

Den nyeste Android, version 4.1 Jelly Bean, er endnu kun rullet ud til cirka 1,8 procent af smartphones og tablets derude.

Læs også: Google lancerer Nexus 7 tablet med Android 4.1 Jelly Bean

Blandt modellerne med Jelly Bean finder man lige nu Google-tabletten Nexus 7, mens den skulle være på vej til blandt andet Samsung-smartphonen Galaxy S III og HTC's One X og One S i løbet af oktober.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Joakim Koed

JB er vel ikke kun på Nexus7, den er også på rootede telefoner ;)

Men jeg forstår ikke hvorfor google ikke stiller krav til f.eks. samsung, om at de skal rubbe neglende..

  • 1
  • 0
#3 Brian Funk

Det tog også pænt lang tid. Min Asus Pad TF300 fik det et par uger før min GN.

Begge dele meget lang tid efter JB kom ud til andre GN.

Samsung er alt for sløve til at frigive opdateringer til en "Google"-telefon Galaxy Nexus i Danmark.

  • 1
  • 1
#5 Henrik Madsen

Hvorfor er det så svært for Google...

Fordi på Android har du så mange valgmuligheder på design, hardware og det de lægger ovenpå android versionerne.

Android er lidt som Danmark, man har mange muligheder når man står i stemmeurnen, derfor tager det noget tid.

I Nordkorea og den slags lande tager et valg heller ikke så længe for der er kun een at vælge mellem.

Dog har android fordelen at man kan lægge f.eks JB på selv ældre mobiler, med Iphone er det apple der suverent bestemmer hvem der må få nyeste software.

  • 7
  • 1
#6 Henrik Madsen

At google på et tidspunkt for et år eller 2 siden sagde at de arbejdede på at deres fremtidige opdateringer skulle være mere på systemniveau, altså så man kunne opdatere core-filer og så havde man nyeste version.

Altså for at gøre det meget nemmere for de forskellige fabrikanter at opdatere da de "bare" skulle opdatere core filerne uden at skulle lave nye tilpasninger af f.eks "sense for HTC" og lignende tilpasninger.

Der er allerede tale om at der nok snart kommer en 4.2 Key Lime pie version selvom det er de færreste android telefoner som er opgraderet til 4.1 ?

  • 1
  • 0
#8 Mark Gjøl

Der kommer ny Android version hvert halve år, uanset hvor mange der måtte have taget den sidste version til sig. Google sagde på et tidspunkt at de ville lave en lidt længere release cycle og i stedet skubbe mange af kerne-programmerne ud gennem Play, men det har ikke ændret sig (endnu). Den næste version kommer nok i November, sammen med en ny Google-brandet telefon.

Sidste år begyndte Google at kræve, at producenterne begyndte at opdatere deres telefoner i mindst 1½ år (mener jeg det var). Og endeligt i foråret afslørede Google deres Android Platform Developer's Kit, der skulle gøre det væsentligt lettere for producenter at få deres telefoner ud med ny version kort efter den bliver præsenteret. http://www.androidauthority.com/the-android-pdk-and-how-google-can-furth...

  • 0
  • 0
#9 Jakob Damkjær

http://arstechnica.com/gadgets/2012/10/motorola-reneges-on-ice-cream-san...

"Motorola Atrix 4G owners will not get the Android 4.0 Ice Cream Sandwich update the company promised them, according to a newly revised upgrade chart. The phones will continue to run Android 2.3 Gingerbread, dealing another blow to the integrity of Google's upgrade program.

The Atrix 4G was one of a few lucky devices tapped to receive the Android 4 upgrade in the third quarter of this year. However, the quarter has come and gone, and Motorola seems to think there's no point in pushing its luck with the older Atrix 4G; the phone, released in first quarter of 2011, will remain in Gingerbread-land."

Ikke engang motorola kan opgradere deres telefoner, suckyness with fail on top.

Jeg har en forklaring... Og det er at Google ikke har nok ejerskab i android til at de kan få OEMerne til at acceptere at software skal opgraderes selv om de misser et par opgraderings hardware salg.

Og så længe der er økonomi i at "ikke opgradere" vil OEMerne ikke opgradere i nogen særlig grad...

og eftersom det altid vil kunne betale sig ikke at opgradere vil OEMerne aldrig begynde at gøre det. Sikkerhed/features/kundetilfredshed be damned...

Så hvordan er den garanti man har på en android telefon

Som du ikke har længere ? Hvordan vil man kunne bevise en produktionsfejl på en bootloadet android telefon... Suckyness med et let drys fail...

Kom frisk Forbrugerombudsmand gå i flæsket på android poducenterne... Ville man fx købe en pc der ikke kunne software opgraderes uden at voide garantien ?

OPEN WINS OPEN WINS OPEN WINS!!!

Kom nu i kor

  • 0
  • 15
#10 Mark Gjøl

Ikke engang motorola kan opgradere deres telefoner, suckyness with fail on top.

For Motorola er jo førende... Næ. Jo, Google ejer dem, men har ikke gjort det så længe... De har også nævnt at de holder sig langt væk fra driften af Motorola, så det er nok et ret ringe eksempel. Mange andre telefoner (f.eks Galaxy S II) er for længst blevet opgraderet til ICS (Men får sikkert ikke Jelly Bean).

Og det er at Google ikke har nok ejerskab i android til at de kan få OEMerne til at acceptere at software skal opgraderes selv om de misser et par opgraderings hardware salg.

Ja, for det er kun Google der kan se pointen i at få folk over på Android - eller for den sags skyld over på en bestemt producent... Faktisk har Asus fattet det, og opdaterer deres tablets ret hurtigt. Senest skulle deres TF101 få Jelly Bean snart, efter deres TF300, TF200 og TF700 har fået det.

OPEN WINS OPEN WINS OPEN WINS!!!

Kom nu i kor

Ok. Android har 68.1% markedsanddel. iOS har... Mindre. Meget mindre. Open wins. (Men nok ikke fordi det er åbent.)

Og til alle andre: Undskyld jeg fodrede trolden...

  • 9
  • 0
#11 Venligst Slet Min Bruger

Kom frisk Forbrugerombudsmand gå i flæsket på android poducenterne... Ville man fx købe en pc der ikke kunne software opgraderes uden at voide garantien ?

Der er desværre enormt mange, der køber iPhones, hvor man ikke kan opgradere til et ordentligt styresystem ja. Det er synd og skam. Måske man skulle pudse forbrugerombudsmanden på Apple.

Som du ikke har længere ? Hvordan vil man kunne bevise en produktionsfejl på en bootloadet android telefon...

Hvordan er det nu liiiiige, det forholder sig med en jailbreaket iPhone?

  • 9
  • 0
#12 Jakob Damkjær

Hvordan er det nu liiiiige, det forholder sig med en jailbreaket iPhone?

Jup men du kan få iOS 6 til iPhone 3GS som udkom for så lang tid siden at den ikke længere er dækket af refusion.

Så din pointe er ? du KAN ikke få en garanti dækket android telefon opdateret hvis det ikke kommer en opdateringen fra producenten hvilket var min pointe. Jailbreaking er ikke en ret der er dækket af garantien, men at kunne få en opdateret version af det styresystem ens dims blev leveret med mener jeg er et rimeligt krav.

  • 0
  • 10
#13 Venligst Slet Min Bruger

Jup men du kan få iOS 6 til iPhone 3GS som udkom for så lang tid siden at den ikke længere er dækket af refusion.

Det er korrekt. Men det var det ikke det du snakkede om. Du snakkede specifikt om bootloadede Android-telefon (aka jailbreakede iPhones). Der er ingen forskel på det punkt.

men at kunne få en opdateret version af det styresystem ens dims blev leveret med mener jeg er et rimeligt krav.

Det er min påstand, at 80-90% af forbrugerne ville være mere eller mindre ligeglade, hvis det ikke kunne lade sig gøre.

  • 4
  • 2
#14 Jakob Damkjær

"Det er min påstand, at 80-90% af forbrugerne ville være mere eller mindre ligeglade, hvis det ikke kunne lade sig gøre."

Så sikkerhedsoptaeringer er folk ligeglade med ? Funktions opdateringer ?

Og hvis folk var uintereserede så ville Apple ikke kunne konvertere 60% på en uge.

Hvis det var lige så let at opdatere som det er på iOS ville flere gøre det men det vil mobil producenterne ikke være med til for.

Bare ud af interesse hvad bygger du den påstand på ?

  • 0
  • 6
#16 Finn Christensen

Hvorfor er det så svært for Google Fordi det ikke er Google men de enkelte producenter som er problemet.

Ja det tager jo sin tid at tilrette alt det 'gratis' tant og fjas (20-30 Apps), som producenterne fylder ovenpå.

Og så kan ragelset tilmed ikke [legalt] fjernes, selv om hovedparten er komplet unyttigt fyld.

Man bliver næsten tvunget til at lave en Root, rydde for ragelset, og før hver opdatering igen reetabler til standard, så der kan opdateres, lave en Root etc. etc. - det er sør'm ubegavet af producenten og spild af kundernes tid.

  • 0
  • 1
#17 Venligst Slet Min Bruger
  • 4
  • 1
#18 Venligst Slet Min Bruger
  • 4
  • 1
#20 Mark Gjøl

Har du nogensinde været ude i den virkelige verden og se hvor enormt mange computere (både windows og osx), der ikke bliver opdateret?

Det interesserer ikke folk

Det der derimod interesserer folk er når deres enheder bliver opdateret, og de på den ene eller anden måde mister funktionalitet. Jeg har mange gange hørt om folk (Dog ikke nogen jeg kender) beklage sig over, at deres iPhone er blevet langsommere pga. opdatering til nyere version. Apple Maps sagen er så et ekstra grælt tilfælde, men så heller ikke helt det man forbinder med en opdatering...

Min mor fik sin Nexus S telefon opgraderet til en Android 4.0, og blev pludseligt enormt forvirret over at så meget havde ændret sig. Mens jeg klart ville foretrække at blive opgraderet lige med det samme - og helst før - så er der mange ikke-teknikkere der foretrækker status quo. De har noget de ved virker... Eller i det mindste hvad der virker.

For nogle forbrugere er manglen på opdateringer rent faktisk en feature!

De råber heldigvis ikke så højt, så måske kan vi få opdateret vores Android-telefoner noget hurtigere, nu hvor Google har fået gang i deres PDK. Rygterne vil også have det, at det skal blive nemmere for producenterne at tweake telefonerne uden at det går ud over core-systemet. Og at det skal blive nemmere for brugerne at slå disse tweaks fra.

  • 5
  • 0
#21 Michael Thomsen

En uge og 60% iPhone og 40% iPad er på iOS 6... Se det er hvad man kalder opdatering.

Gad vist hvor mange, som forbander "opdateringen" fordi kort-servicen er blevet amputeret?

Det er lettere at lave bagudkompatible opdateringer når man kun skal supportere en håndfuld devices. Android er et operativsystem, som kører på hundredevis af hardware kombinationer. Apple skal understøtte noget i retning af 3 med deres "iOS".

  • 6
  • 0
#23 Mark Gjøl

Not true. Applikationerne bruger jo netop frameworket, og som udvikler kan det være pænt belastende at skulle lave kompatibilitet mange versioner tilbage. Jeg bliver altid lidt ked af det hver gang Google fremviser de nye fede håndtag jeg har at rive i i Android, da jeg ved at der kommer til at gå et par år, før det giver mening overhovedet at kigge på dem.

Som forbruger står du over for 3 typer udviklere, som hhv: 1. Laver efter laveste fællesnævner, så alle kan være med. 2. Laver appen, så alle er med, men udnytter de nyere features hvis de er til stede. 3. Dropper bagudkompatibilitet, og bare bruger de nyeste features.

Der er ikke så mange af 3 da man så har en ret lille brugerbase, men det sker. Google gjorde det f.eks selv med Chrome der kræver Android 4.0. Så jo, man bliver lidt tabt, hvis man ikke bliver opgraderet.

  • 1
  • 0
#24 Venligst Slet Min Bruger

Det der derimod interesserer folk er når deres enheder bliver opdateret, og de på den ene eller anden måde mister funktionalitet. Jeg har mange gange hørt om folk (Dog ikke nogen jeg kender) beklage sig over, at deres iPhone er blevet langsommere pga. opdatering til nyere version.

Præcis. Og så findes der også rigtig mange mennesker, der bruger deres dyrt-indkøbte smartphones til at ringe, sms'e og gå på facebook. De er ligeglade med, om der står Android 2.3, 3.0, 4.0 eller 4.1 på, så længe den virker.

  • 3
  • 0
#26 Mark Gjøl

de fleste features kan du bruge allerede via deres support library, som er kompatibelt med android 1.6 og frem.

Nej. Nogen af deres mere prominente GUI-features kan du bruge via deres support-library. Jeg har fået fejl fordi jeg brugte .isEmpty-funktionen på String, som desværre først blev tilføjet i 2.x. Den var så ret let at fikse, men det var møgirriterende. Det var sværere at trække EXIF-informationer ud af billeder, som først blev tilføjet i 2.2. De har talt om deres nye fede animations-framework, som så vidt jeg ved heller ikke ligger i deres support library. Deres library har primært Fragments, og et par andre ting, men det er på ingen måde fyldestgørende.

  • 0
  • 0
#28 Mark Gjøl

Nope... måske fra og med SGS III, men ikke med SGS II - har prøvet. Har du en officiel link, der angiver denne ændring Baldur ?

Nu hedder jeg godt nok ikke Baldur, men her er et ret officielt link: http://www.android.com/about/ice-cream-sandwich/

New home screen folders offer a new way for you to group your apps and shortcuts logically, just by dragging one onto another. Also, in All Apps launcher, you can now simply drag an app to get information about it or immediately uninstall it, or disable a pre-installed app

  • 0
  • 0
#31 Finn Christensen

Nu hedder jeg godt nok ikke Baldur, men her er et ret officielt link: http://www.android.com/about/ice-cream-sandwich/

New home screen folders offer a new way for you to group your apps and shortcuts logically, just by dragging one onto another. Also, in All Apps launcher, you can now simply drag an app to get information about it or immediately uninstall it, or disable a pre-installed app  

Sorry Mark..

Ja det er som jeg nævnte ifm. SGS III og fremover (billeder viser SGS III), og uninstall (fjerne) er ikke muligt for alle foregående Samsung smartdimser, der opgraderes til Android 4.0 ICS.

Jeg formoder der er begrænsninger i hardware, således det ikke er muligt, eller de gamle modeller kun får dele af Android 4.0 ICS.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere