Nu er der gratis internet i S-toget

Mandag morgen blev der tændt for gratis internet i S-tog i København. Forbindelsen er betalt via reklamer, som bliver målrettet til hver passager.

Pendlere i S-tog kan fremover få en internetforbindelse at fornøje sig med, uden at skulle investere i mobilt bredbånd selv.

DSB har i samarbejde med Gratis Danmark installeret internet i S-togene, som alle kan bruge frit. Uden en profil bliver man smidt af efter 10 minutter, og får kun en lav hastighed, mens man får fuld hastighed, hvis man opretter sig som bruger.

Ligesom Google bruger nøgleord fra søgninger til at målrette reklamer, vil Gratis Danmark også bruge oplysninger om, hvor en person befinder sig og hvilke links på startsiden, en bruger er mest interesserede i.

»Der er GPS-udstyr i S-toget, så vi kan vise reklamer med lokale tilbud fra Superbrugsen nede om hjørnet. Dermed gør vi det mere relevant,« siger Claes Berland, marketingsansvarlig i Gratis Danmark, til Version2.

Al trafik bliver logget, fordi loven kræver det, men Claes Berland understreger, at data om brugernes surf-vaner ikke vil bliver brugt til reklamerne, som bliver vist i en 120 pixel høj topbar i browservinduet. Ingen oplysninger vil heller ikke blive solgt videre.

Ved oprettelsen af en konto hos Gratis Danmark bliver man også tilmeldt fordelsklubben S-more fra DSB og vil få tilsendt markedsføring fra statsbanerne.

Foreløbigt er 100 ud af 135 S-tog blevet udstyret med internetopkoblinger, skriver Business.dk. Der er også områder, hvor forbindelsen vil være lidt tynd, for eksempel ved Klampenborg station, hvor der mangler at blive monteret en sender.

Gratis Danmark begyndte projektet med at få internet i tog og bus på Lolland, hvor det lokale trafikselskab Lollandsbanen indførte gratis internet i februar 2008. I dag bruger omkring 12 procent af passagerne internetforbindelsen.

Bag teknikken står Butler Networks, der bruger en hemmeligholdt netværksteknologi på 870 megahertz-frekvensen til at få forbindelse til togene.

Opdateret: Det fremgik tidligere af artiklen, at Gratis Danmark brugte oplysninger om passagernes internettrafik til at målrette reklamer. Dette var ikke korrekt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Troels Eberhardt

Netop.

Jeg havde den "fornøjelse" at være i nærheden af et s-togs hotspot den anden dag.

Desværre fandt jeg ud af, at de laver man-in-the-middle angreb (Hvis man kan kalde det det, når man er gået med til det, i den agreement man ikke har læst igennem.), på SSL forbindelser.

Dette vil sige at hvis man f.eks. går på sin netbank i S-Toget kan Gratis-Danmark kigge med...

Christian Joergensen

Desværre fandt jeg ud af, at de laver man-in-the-middle angreb (Hvis man kan kalde det det, når man er gået med til det, i den agreement man ikke har læst igennem.), på SSL forbindelser.

Dette vil sige at hvis man f.eks. går på sin netbank i S-Toget kan Gratis-Danmark kigge med...

Vil du ikke lige være venlig at forklare den påstand. Hvordan kan det lade sig gøre uden at være i besiddelse af bankernes private nøgler?

Kenni Lund

Vil du ikke lige være venlig at forklare den påstand. Hvordan kan det lade sig gøre uden at være i besiddelse af bankernes private nøgler?

Uden at kende til bankernes system i detaljer, så vil jeg antage at ens personlige nøgle udelukkende benyttes til at knytte dig som bruger sammen med en given bankkonto. Selve krypteringen af den overførte data, sker vha. HTTPS.

Hvis Gratis Danmark ønsker at indsætte reklamer under ens HTTP/HTTPS forbindelse, kan de blot terminere alle ens HTTP/HTTPS forbindelser hos dem selv og så initiere en ny forbindelse HTTP/HTTPS fra dem og til din bank eller hvem du nu forsøger at forbinde til.

Dette vil selvfølgelig medføre at SSL-certifikatet for hjemmesiden du besøger, vil være udstedt til Gratis Danmark og ikke danskebank.dk, hvorfor du vil få en advarsel i din browser som du skal godkende. Men når du har gjort dette, skulle der ikke være noget i vejen for at Gratis Danmark retter kontonummeret på den overførsel du sætter over i din netbank.

Jørgen Elgaard Larsen

Jeg ved ikke med Jer andre, men jeg synes ikke, man kan tillade sig at kalde en sådan service gratis.
Godt nok betaler brugeren ikke penge for forbindelsen, men privatliv er også noget værd.

DSB (og andre passagerbefordiringsselskaber) burde tage sig sammen og lave rigtig gratis forbindelse i tog og busser.

Eller rettere: Deres kontrakt med stat/regioner burde pålægge dem at gøre det.

Det kunne måske lokke flere med offentlig transport.

Mark Ruvald Pedersen

Du kan da bare oprette en fake profil:
Navn: Ørnulf Fnoooodberger Jr.
E-mail: piracy@microsoft.com

  • Der er ingen verifikation om oplysningerne er korrekte (skal vel have fat i noget CPR eller digital signatur ellers), og så har du fuld hastighed.

Derefter er det jo bare at tunnel'e gennem din favorit server :)

Btw: Opera Mini, som proxier gennem Operas servere, er naturligvis ikke ramt af reklamer ;)

Peter Brodersen

På vej hjem i s-toget i dag legede jeg lidt med forbindelsen (eeebuntu 3.0.1 [ubuntu 9.04] på en EEE900).

Før jeg var logget på, kunne jeg kun se websiden med "Log på", så jeg oplevede ikke at man kunne surfe i 10 minutter med begrænset hastighed, som de ellers nævnte.

Efter jeg oprettede mig, kunne jeg uden problemer ssh'e ud i verden. Jeg oplevede ingen reklamer undervejs ved almindelig websurf, og SSL-beskyttede sider fungerede også uden videre (dvs. med det rigtige certifikat).

Man fik interessant nok en ekstern ip-adresse. Min var 95.142.145.21. Min kammerat, der sad over for mig, fik 95.142.151.190; begge inden for 95.142.144.0-95.142.151.255, som dækker over BUTLERNET-STOG).

Jeg kunne uden problemer sætte netcat til at lytte på en port og forbinde til den port udefra og transmittere data.

Jeg bed ikke mærke til netmaske, gateway og andre smådetaljer, ud over at min kammerats Windows-maskine nævnte et eller andet hostnavn under nopaynet.com, vist nok som dns-suffix. Nopaynet er en af Gratis Danmarks samarbejdspartnere - interessant nok advarer Firefox pt. om at der været malware på www.nopaynet.com.

Jeg tror - og må hellere understrege "tror", idet vi ikke nødvendigvis har set den videre udvikling af servicen - at det med at "Forbindelsen er betalt via reklamer, som bliver målrettet til hver passager." ikke omhandler reklamer, der er skudt ind i HTML'en. Selv hvis der kun tilføjes og ikke erstattes reklamer, læser jeg AidOnline-fogedret-sagen som at dette stadigvæk er en overtrædelse af dele af både markedsføringsloven og ophavsretsloven:
http://aidonline.com/download/aidonline_court_order.pdf
(side 14 i PDF-filen / side 13 af domsudskriften)

Med andre ord tror jeg snarere, at der blot kommer til at være tale om reklamerne, man kan se på indgangssiderne, som fx på:
http://logon.gratis-danmark.dk/portaler/

Den anden detalje i forhold til reklamer er så den obligatoriske tilmelding til DSB's S-More undervejs, som man dog kan framelde sig igen.

Det kunne være interessant at høre, om bl.a. Martin Eberhardt rent faktisk har oplevet et certifikat-udskiftnings-stunt eller ej, med henvisning til MITM-metoden.

Min egen erfaring var baseret på 10-15 minutters leg, og er altså blot en enkelt observation, så det kunne være fint at få folk til at teste løs og fortælle, hvad de reelt observerer. Lige nu kan beskrivelsen om reklamer i denne artikel tolkes på en del måder.

Kenni Lund

Efter jeg oprettede mig, kunne jeg uden problemer ssh'e ud i verden. Jeg oplevede ingen reklamer undervejs ved almindelig websurf, og SSL-beskyttede sider fungerede også uden videre (dvs. med det rigtige certifikat).

Det var godt at høre, så burde der ikke være nogen ko på isen :)

Min kommentar omkring certifikat-udskiftnings-stunt, var et svar på hvor vidt det kunne lade sig gøre at lave MITM-angreb mod HTTPS og ikke på om Gratis Danmark rent faktisk gjorde det...men rart at få det afklaret, tak for update.

Henrik Laursen

... med min Windows Mobile 6.1. WiFi signal er ok, og jeg får logon-billedet. Desværre kan jeg ikke komme længere ("teknisk fejl") - hverken med WM's Internet explorer eller Opera Mobile 9.7. Jeg har allerede oprettet en profil hjemmefra.

Ærgerligt at denne service afskærer os "supermobile".

Det undrer mig iøvrigt at hverken Ingeniøren eller Computerworld har nogen brugertest endnu. I min verden ville dette have været en stor nyhed - hvis ellers det havde virket på mit udstyr.

Jonas Høgh

På gratisdanmarks netværk får jeg en advarsel om at certifikatet ikke er gyldigt når jeg checker mail via IMAP med SSL. Jeg har aldrig haft problemer med dette på andre netværk.

Martin Troels Eberhardt

På gratisdanmarks netværk får jeg en advarsel om at certifikatet ikke er gyldigt når jeg checker mail via IMAP med SSL. Jeg har aldrig haft problemer med dette på andre netværk.

Det er netop det som jeg oplevede.

Certifikatet var et self-signed et fra det software de bruger til at køre hotspottet.
Desværre kan jeg ikke huske navnet på det.

Rune Espensen

Jeg skal ikke gøre mig klog på andre netbankers løsninger, men med Nordea bliver hele transaktionen, inkl. kontonumre og beløb krypteret med din personlige nøgle - der kan altså ikke pilles ved de data, uden de har adgang til din private nøgle..

Mogens Kjær

Det er ikke alle togsæt der har fået WiFi installeret. Jeg har oplevet tog hvor der er klistret reklamer op for WiFi hvor der ikke var adgang. Det er lidt ærgerligt hvis man nu satser på at bruge det på vej til/fra arbejde.

Nogle gange har jeg oplevet at kunne se det trådløse netværk, men har ikke fået nogen IP adresse fra det.

Nogle gange har jeg fået fin forbindelse - som så forsvandt når toget ved siden af er kørt afsted :-)

Jeg har ikke oplevet MITM attacks på IMAPS, hvis jeg først har logget ind, hverken på min Nokia E71 eller eeePC 901 med Fedora.

Peter Brodersen

Efter at have rejst med s-tog og ofte brugt internet-forbindelsen med glæde (hvorpå jeg også har haft min egen webserver kørende en del gange), er glæden ovre.

I går aftes i s-toget oplevede jeg, at de sider, jeg besøgte, havde et Gratis Danmark-banner i toppen med deres egne reklamer/informationer. Jeg oplevede det også på mine egne hjemmesider. Et kig i kildeteksten afslørede at følgende linje var blevet skudt ind umiddelbart før head-afslutnings-tagget i HTML'en:

[code=html4strict]
<script src="http://10.111.76.1:81/proxy.js&quot; type="text/javascript" charset="utf-8"> </script>
[/code]

Som nævnt længere oppe i kommentarerne opfatter jeg dette som overtrædelse af den samme lovgivning som AidOnline. Dette omfatter ophavsretsloven (angående midlertid eksemplarfremstilling) og markedsføringsloven (forringelse af annonceværdi på hjemmesiden).

Jeg har nu skrevet til Gratis Danmark og gjort dem opmærksom på lovgivningen og Fogedrettens kendelse i samme forbindelse (med fare for at reducere mig til en vred læserbrevs-skribent).

Jeg kan i øvrigt ikke se noget i brugerbetingelserne om at Gratis Danmark må lave disse ændringer. Dette har dog ikke direkte noget at gøre med ovenstående, idet deres ændring af HTML'en er en sag mellem hjemmeside-ejere og Gratis Danmark og er uafhængigt af eventuelle aftaler, Gratis Danmark og deres brugere måtte have internt.

Peter Brodersen

Debatforum-softwaren valgte at smide url-kode rundt om linket i mit kodeeksempel, efter jeg havde postet indlægget. Jeg håber at meningen alligevel træder frem. Alternativt, med et mellemrum skudt ind for at undgå auto-link-funktionen:

[code=html4strict]
<script src="ht tp://10.111.76.1:81/proxy.js" type="text/javascript" charset="utf-8"> </script>
[/code]

Lars Bjerregaard

Ja ja. Gratis wifi i s-toget, det lød jo næsten for godt til at være sandt, og det er det også. Efter at have prøvet det en del gange på mine daglige ture, er følgende mine observationer:

  • Det er kun muligt at få en forbindelse ca. 1 ud af 4 gange. Tit findes slet ikke noget 'gratisdanmark' hotspot, og nogle gange findes det, men man kan ikke forbinde sig til det.

  • De gange hvor man så får en forbindelse, bliver man straks præsenteret for en login side i sin browser. Ingen netforbindelse, i nogen programmer, fungerer før man har logget ind på denne GratisDanmark login side. Desværre fungerer login kun 1 ud af 3 gange. Lugter langt væk af dårligt teknisk design.

  • De få gange hvor det så rent faktisk er lykkedes at logge ind, er hastigheden faktisk fin. Men, som påpeget af andre, så foretager GratisDanmark html-injection. Der bliver, nogle gange- ikke altid, indsprøjtet reklamer øverst i websider man besøger.

  • Forretningsmodellen er meget klar. Når du har meldt dig til, hvilket er tvunget, bliver du jævnligt tilsendt reklamer på email. Man skal have en gyldig email adresse, før man kan få en profil som kan bruges til login. Det er reklamer fra ligedele DSB, GratisDanmark, og andet ligegyldigt 'vind en hest' skrammel.

Bottom line: Jeg er ikke imponeret. At sige at det virker tilfredsstillende er efter min mening en kæmpe overdrivelse. Hvilket spild af penge og prestige, og min tid....

Mark Ruvald Pedersen

Ad 1) Du må have et craptastisk netkort, for jeg får fin forbindelse med min snottede lille mobiltelefon.

Ad 2) Det er vist det minimale man kan forvente når anti-terrorlovgivningen skal opfyldes.

Ad 3) Proxy, VPN, ping/DNS-tunnel, opera-turbo.... Så slipper du for reklamer. Men reklamer er vel fair nok for noget der er gratis!

Ad 4) lortemail.dk Hvem bruger sin private mail til sådan noget?

Prestige, huh?

Peter Brodersen

Husk at opdatere herinde hvis/når du får et svar :-)

Jeg skrev til GratisDanmark om problemet den 23. december 2009. Den 2. januar fik jeg mail fra dem om at de snarest muligt ville vende tilbage med et svar. Siden da har jeg ikke hørt noget fra dem.

Derudover, til de senere kommentarer: Jeg har også oplevet flere gange, at jeg ikke kunne oprette forbindelse eller at der ikke var noget trådløst net i det hele taget. Når jeg går ind i et s-tog har jeg endnu ikke en forventing om at der rent faktisk er trådløst net, men det går i den rigtige retning. Login (når startsiden så er kommet frem) har aldrig drillet for mig, omend en ven havde problemer med netop dette omkring november måned.

Jeg har ingen anelse om DSB stadigvæk bruger de samme toge til de samme linjer, men i så fald kan det meget vel betyde, at folk, der rejser på de samme strækninger, tilsvarende ofte vil møde det samme udstyr. Det kan betyde, at folk har meget individuelle oplevelser, også over tid.

Reklamer er ikke fair for hjemmeside-ejerne, og er brud på markedsføringsloven og ophavsretsloven.

Man skal rigtigt nok blive medlem af DSB S-More under signup, men som det også nævnes her, kan man framelde sig umiddelbart efter. Helt uafhængigt af dette har jeg nu været tilfreds med S-More med bl.a. billigere billetter nu og da samt mere rimelige priser i Kort&Godt-butikkerne (fx 25,50 for en sandwich og 11,25 for en cola i stedet for hhv. 34,00 og 16,95).

To andre pudsigheder, jeg har oplevet på det seneste - i begge tilfælde enkeltoplevelser, som jeg ikke har oplevet forekomme siden da:
* Mit første hjemmesidebesøg redirectede mig ikke til login-siden, men login-siden blev præsenteret i stedet for den side, jeg gik ind på. Hvilket altså gav login-siden på www.google.dk for mit vedkommende. Den submittede dog til deres egen login-server. Rent sikkerhedsmæssigt ændrer det næppe noget; fx vil cookies for www.google.dk alligevel blive sendt i mit indledende request, uanset om de bagefter giver mig en redirect eller en login-side.
* Kun besøg på hjemmesider (port 80) var tilladt. Jeg kunne ikke ssh'e eller for den sags skyld besøge hjemmesider under SSL.
Som sagt, der var tale om enkeltoplevelser, som kan tilskrives meget andet end hårde, politiske/forretningsmæssige beslutninger.

Derudover får man nu lokale IP-adresser, så det er slut for mig at have folk besøge min webserver i s-toget, selv om det var så hyggeligt :)

Lasse Skjelmose

Jeg må desværre tilskrive mig Lars Bjerregaards oplevelse:

...Efter at have prøvet det en del gange på mine daglige ture, er følgende mine observationer:

  • Det er kun muligt at få en forbindelse ca. 1 ud af 4 gange. Tit findes slet ikke noget 'gratisdanmark' hotspot, og nogle gange findes det, men man kan ikke forbinde sig til det.

  • De gange hvor man så får en forbindelse, bliver man straks præsenteret for en login side i sin browser. Ingen netforbindelse, i nogen programmer, fungerer før man har logget ind på denne GratisDanmark login side. Desværre fungerer login kun 1 ud af 3 gange. Lugter langt væk af dårligt teknisk design.

( http://www.version2.dk/artikel/12692-nu-er-der-gratis-internet-i-s-toget... )

Jeg har prøvet s-togsnetværket i 2 uger, jeg antager at jeg har prøvet at komme på ca. 15 gange. 2 (to!) gange har det været problemfrit. Enkelte gange bliver jeg smidt af. De fleste gange findes netværket, og der opnås forbindelse, men login kan ikke fremkaldes. Enkelte gange gives der ingen IP. Enkelte gange er der intet netværk. Ærgeligt.

Også ærgeligt at DSB ikke stiller hjælperessourcer til rådighed. (Jeg har ikke kunne findet andet en dette...)

Hvis der er nogen der har tips til at få det til at fungere bedre så skriv gerne her.

OBS: Min device er på hjemme og på arbejde uden problemer, så jeg antager ikke der er hardware eller settings-problemer.

Carsten Kirkeby

Jeg har desværre samme opfattelse som flere af de ovenstående indlæg. I over et år har jeg haft gavn af internettet, men det forekommer mig at være for skrabet. I myldretiden er det svært at logge på (hvilket tyder på at netværket er for dårligt dimensioneret). Desuden har deres internetside i hele denne periode stået med den status at der ret mange steder på linjen ikke er internet pga manglende net. De skriver at de vil udbedre det, men reelt er der ikke sket noget. Det er flor at reklamere med gratis internet, men det er godt nok langsomt og fyldt med reklamer, så der er nok mange der snart vil gå over til en dongle-forbindelse så man slipper for ventetid.

Log ind eller Opret konto for at kommentere