Nu bliver rejsekort-standerne røde og grønne

47 kommentarer.  Hop til debatten
Der er forbedringer på vej for at gøre rejsekortet mere brugervenligt. Efter flere forsøg skal alle standere til check ind og check ud nu markeres med grønt og rødt mavebælte.
20. november 2013 kl. 12:17
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I årevis har brugerne og flere undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) klaget over, at standerne til at checke ind og ud med rejsekort er nærmest identiske og svære at skelne fra hinanden i farten.

Nu - flere år efter, at rejsekortet blev taget i brug - bliver der gjort noget ved det. Standerne på alle stationer får et rødt eller grønt mavebælte, efter at forsøg på 10 stationer viste en positiv effekt.

Version2 skrev i december 2011 om kritikken af standernes design, baseret på en brugervenlighedsundersøgelse fra DTU. Og det var man også ved at gøre noget ved, sagde direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten til Version2 dengang, for knap to år siden.

Men i en ny, stor DTU-undersøgelse af rejsekort-brugervenligheden er der stadig næsten dumpekarakter fra brugerne. Og ud over nogle forsøg på udvalgte stationer er der stadig ikke kommet farvemærkning af standerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har over sommeren gennemført forsøg på 20 S-togs-stationer, hvor vi på ti af dem gav standerne grønne og røde ’mavebælter’ på. Det havde en lille effekt, så derfor har trafikselskaberne nu besluttet at sætte mavebælter på standerne på alle stationer,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Men hvorfor skulle det tage to år at nå dertil?

»Dengang for to år siden var vi i gang med forsøg med måtter foran standerne i rød og grøn. Vi kan lave forsøgene og komme med anbefalinger, men det er trafikselskaberne, som ejer standerne, og som beslutter, hvad de vil gøre, ud fra en vurdering af effekt og omkostninger. Måtterne var det trafikselskabernes ansvar at følge op på,« siger Bjørn Wahlsten.

En forklaring på, at der ikke skete mere dengang, efter måtte-forsøget, kan ifølge direktøren være, at det var svært at vurdere effekten. Derfor valgte man til de nye forsøg med mavebælter at lave a/b-test, hvor de ti stationer med mavebælter på standerne blev sammenlignet direkte med ti stationer, der lignede dem meget.

Brugerne er generelt tilfredse

Generelt mener Bjørn Wahlsten, at rejsekortet klarer sig rigtig fint, når man sammenligner med andre billetsystemer i udlandet.

»I en kundeundersøgelse fra 2012 svarede mellem 70 og 80 procent, at de ville anbefale rejsekortet til andre. Så synes jeg, at vi har ramt meget godt. Det resultat ville de fleste andre lande være glade for,« siger han.

Den store udfordring for rejsekortet er ifølge Bjørn Wahlsten, at man fra starten havde mange krav til systemet, mens tilsvarende systemer i udlandet typisk blev forenklet, fordi nogle funktioner er svære at gøre nemme at bruge.

Standeren, hvor man kan tjekke flere rejsende eller en cykel ind på et rejsekort, er for eksempel blandt de faste kritikpunkter fra brugerne - også i den nye DTU-undersøgelse.

»Mange lande har taget det valg, at det var for svært at kommunikere til kunderne. Så der skal man have ét kort til hver rejsende. Og jeg vil give de lande ret - det er svært. Vi har lavet store brugertest af det her, i to omgange, og det er stadig svært. Den stander, vi har i dag, er det bedste resultat, vi nåede frem til,« siger Bjørn Wahlsten.

Hvorfor valgte I ikke for eksempel en trykfølsom skærm i stedet for fire knapper på standeren. Det ville vel være lettere at bruge?

»Det var vores vurdering, at oppetiden ikke ville være særlig høj, hvis der var en trykfølsom skærm, på grund af hærværk. Vores udstyr har generelt set en meget høj oppetid, og det er meget vigtigt især på de små stationer. Derfor er hærværk et meget væsentligt aspekt, når der skal tages grundlæggende designvalg,« siger Rejsekort-direktøren.

Plads til forbedringer

Selvom systemdesignet ifølge Rejsekort er testet grundigt igennem med brugertest, før de blev taget i brug, er der stadig plads til forbedringer, erkender Bjørn Wahlsten.

»Du kan med rette sige, at vi kunne have gjort det bedre med standerne, ja. Og derfor ændrer vi det nu og sætter mavebælter på. Vi vurderer løbende og laver tilpasninger i systemet. Vi har for eksempel også lige ændret vores fejllyd fra standerne, hvis rejsekortet er blevet ført forbi for hurtigt,« forklarer han.

Den tidligere fejllyd blev ignoreret af 7 procent, som dermed altså steg på bus eller tog med et rejsekort, der ikke var checket ind. Den nye lyd siger ’prøv igen’, hvilket får flere til at opdage, at noget gik galt i første forsøg.

»Jeg har været med så længe, at jeg værdsætter muligheden for at blive klogere. Og når vi bliver det, så gør vi noget,« siger Bjørn Wahlsten.

47 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
47
22. november 2013 kl. 11:32

I forvejen er det et problem at standernes display er i mavehøjde. I trængsel er det umuligt at se hvad der står.

Hvis man så anbringer et mavebælte endnu længere nede vil det da sjældent kunne ses.

Det er en god ide med farver, men hvorfor så ikke ændre Blaupunktfarven, så de var forskellige? Det er da langt mere iøjenfaldende.

Det ville også være nemt at klistre et UD og et IND på blaupunkterne. Det vil umiddelbart være synligt. Et piktogram kunne måske være endnu bedre.

Når jeg checker ind og ud lader jeg kortet blive i tegnebogen og holder den hen til læseren, som godt kan læse igennem læderet og de andre kort jeg har. Derfor ville jeg ikke være bange for at klistre et piktogram på de kraftigt lysende blaupunkter.

MVH Jan - der først for nylig har fået behov for rejsekort

44
21. november 2013 kl. 14:13

Ironi er ikke din stærke side vel :-)

Selv om du selvfølgelig har ret.

42
21. november 2013 kl. 13:08

Der går rygter om, at Københavns nye Teknik Borgmester vil indføre at tilsvarende standere i lettere modificerede tilstande skal placeres ved alle indfaldsveje til københavn og at standerne skal tilsluttes til lyskurverne.

Kun korrekt Check-ind vil give grønt lys.

Evt. kvittering udskrives kun mod endnu ikke fastsat gebyr.

Der vil formodentlig også blive stillet forslag til, at man kun kan foretage Check-ud ved Jyllingevej.

38
21. november 2013 kl. 10:50

Og så oplevede jeg forøvrigt noget interessant, omend for ovenstående tema temmelig uvedkommende, forleden på en overfyldt Esbjerg banegård. Børn som fes rundt og trykkede på check ind-standerne og klikkede dem over på flere personer/cykler/hunde/whatever. Det gik først op for mig efter jeg kom ind i toget, hvad det egentlig var de rendte rundt og lavede, men heldigvis vár jeg reglementeret logget ind som enkeltpassager. Men det er da en fin lille demonstration af systemets anvendelighed til practical jokes. Man kunne jo risikere at være kommet hjem med en regning for at rejse 4 personer med hund og to cykler, hvis man ikke ser ordentligt efter hvad der står på skærmen.

46
21. november 2013 kl. 14:17

Den tænkte jeg ikke lige over, men du har da 100% ret. Jeg går dog af en eller anden (ukendt) grund ALTID til enkelt standeren, aldrig den med mulighed for flere, måske underbevidst :-)

33
21. november 2013 kl. 10:23

Check ind ved start, check ud ved slut. Det skal være muligt at at benytte enhver stander til begge dele. Dette vil endvidere reducere datamængden betragteligt og gøre backend systemet både simplere og mere robust.

Hvad sker der i øvrigt i dag hvis man gør ovenstående, dvs. undlader at checke ind ved skift undervejs?

26
21. november 2013 kl. 01:01

Hvorfor ikke bare give tjek-ind en hvid farve? Det er da noget nemmere (og billigere). Rød/grøn- er ikke de mest oplagte farver. Nu har jeg ikke selv prøvet det endnu (Rejsekortet), men jeg er lidt spændt på lydsignalet, som tunghør. Hvis man insisterer på to farver, så lav dog tjek ud sort. Så kan svagtseende også være med.

Mvh Tine

25
20. november 2013 kl. 19:15

på numsen, når der ryger hoveder hos DSB og Rejsekortet. Og de får tillusket sig poster andre steder i det offentlige. Så vil vores trafiklys blive blå istedet for RØD GUL GRØN.

41
21. november 2013 kl. 11:20

Per Simonsen

Nu er du en sortseer, hvis lyskurvene bliver blå i stedet for røde. Se det fra den "lyse" side, så vil ingen i fremtiden kører over for rødt ;-)

24
20. november 2013 kl. 19:01

Engang var DSB og andre offentlige butikker under en vis styring af henholdvis chefarkitekt og stadsarkitekt! ....hvor er de i denne sag?

Jeg mangler ord for hele funktionaliteten i brugen, det er een ting! - men udseendet af standere på perroner og i busser er ganske enkelt håbløst! Og skyldes hovedsagligt lys og farven Det blå 'udrykningslys' er bare hæsligt og grimt anmasende!! Jeg synes også man bare skal finde to andre, mere afdæmpede farver i stedet for at iklæde dem latterlige mavebælter! omg!!

23
20. november 2013 kl. 18:36

Så vil en tomatrød, evt lidt mindre orange i en postkasserød, og en himmelblå passe os fint.

22
20. november 2013 kl. 18:18

Et grønt bælte & to røde ?

17
20. november 2013 kl. 16:03

Jeg er generelt positiv over for ny teknologi, og troede også folk var nogle brokkehoveder....det var indtil jeg prøvede at rejse med kortet. Herre Jemini! Hvis man skal en længere tur: med bus, S-tog, S-tog, metro, bus, som jeg har taget et par gange er det dømt til at gå galt. I stedet for 1 kritisk punkt, (jeg klipper med mit klippekort til antallet af zoner), har jeg nu 6. Og de virker ofte slet ikke (når man skal tjekke ud får man at vide man slet ikke er tjekket ind, selvom man har taget billeder af det). Jeg er begyndt at filme tjek-inds på video på telefonen for at kunne dokumentere hele processen. Det er da for dumt! Så mit forslag er simpelt, lav en zone-løsning. Så kan jeg bruge mit rejsekort som et multizone-klippekort. Skal jeg to zoner, vælger jeg to zoner og tjekker ind, skal jeg 4 zoner, vælges 4 og tjek ind etc. Ikke noget med at huske at blippe hver gang man går over i en anden bus eller et andet tog. Ikke noget med at tjekke ud. Jeg kan slet ikke forstå hvor dumt den nuværende løsning er. Det ville jo også være smart ikke skulle have tre-fire forskellige slags klippekort i pungen... Jeg er gået tilbage til klippekort. Her skal jeg ikke gå 500 meter tilbage fra busstoppestedet og op på perronen igen for at tjekke ud for at kunne gå hjem, hvis en bus er faldet ud og der er en time mellem busserne sent på aftenen. Helt ærligt, stop det Rejsekort. Luk det og lad være med at poste en krone mere i det. Røde eller grønne mavebælter? Det kommer ikke til at fungere som det er sat op nu, det er hele konceptet med at skulle tjekke ind og ud der ikke fungerer. Ikke hvordan standeren ser ud! Bliver det måden man skal tage det offentlige på, så køber vi altså en ekstra bil. Det synes jeg ville være irriterende at skulle gøre, men jeg kan på ingen måde leve med at skulle blippe konstant, ud og hjem, fremover. Altså, man kan halvere rejsetiden, og så endda uden skift og ikke blive generet af konstante blips. Offentlig transport bliver et hard sell ikke bare for mig, men for mange! Det er da smadderærgerligt!

40
21. november 2013 kl. 10:52

lav en zone-løsning. Så kan jeg bruge mit rejsekort som et multizone-klippekort. Skal jeg to zoner, vælger jeg to zoner og tjekker ind, skal jeg 4 zoner, vælges 4 og tjek ind etc. Ikke noget med at huske at blippe hver gang man går over i en anden bus eller et andet tog. Ikke noget med at tjekke ud

Ja, ja, JA!

Lad mig få sådan et kort!!!!

Kan systemet ikke bringes til at understøtte 'klip', så lad mig få en (pålidelig) app, der kan lade mig indrapportere hvor mange zoner jeg ønsker at bruge når jeg tjekker ind. Eller lad mig vælge at kortet altid 'klipper' for 3 zoner når jeg bruger det.

16
20. november 2013 kl. 15:52

En pil der peger op mod skærmen for check-in (aka. du skal ind i systemet) og en pil der peger mod jorden for check-ud (aka. du skal ud af systemet)

/Jørgen

PS: Ideen er hermed open-source c",)

15
20. november 2013 kl. 15:18

gør det nødvendigt med 2 forskellige standere. Der var en oplagt mulighed for at få afskaffet zonesystemet, med et enkelt og samtidig gøre det billigere som alle politikerne fabler om, men intet gør ved. Flere milliarder ned i det bundløse offentlige transport-hul.

10
20. november 2013 kl. 14:06

Rejsekortet kunne også prøve at gøre lidt mere ud af at forklare hvordan man kan kende forskel -- allerede i dag -- uden kulørte bånd, der sikkert får Rejsekortets designere af den visuelle identitet til at græmme sig.

Baggrundsfarven på displayet på en check-ind-stander er blåt. På check-ud-standerne er den sort.

9
20. november 2013 kl. 14:05

Betyder det så at de vil forbedre de rejsendes juridiske status, således at man enten udstedet en rejsehjemmel (SMS, NFC kommunikation eller andet) eller at bevisbyrden flyttes over på sælger?

8
20. november 2013 kl. 14:02

I 2008 da de testede på KBH - Roskilde linien skrev jeg til dem og forslog nogle andre farver end blå, og en bedre identifikation af check ud/ind osv. Jeg påpeget bla, at det store blå punkt burde have en funktion, og ikke bare være et "marketing" stunt.

Jeg fik følgende svar:

10/03/2008

Kære Rune Tak for din henvendelse. Det er godt at høre fra engagerede kunder.

Jeg kan fortælle, at det industrielle design er lavet i samarbejde med - og testet af Ældresagen, Dansk Blindesamfund m.fl, samt en stor gruppe af "almindelige" kunder. Man kan selvfølgelig altid diskutere farver, design og funktionalitet. Men vi føler os sikre på, at designet virker efter hensigten. Fravalget af de klassiske signalfarver, som du foreslår, skyldes også at rejsekortudstyret ikke må forveksles med de signal(farver) som anvendes i togdriften, hvor netop fx rød er en vigtig farve.

Den blå, pulserende punkt fungerer samtidigt som et genkendeligt symbol for rejsekortsystemet.

Med venlig hilsen XXXXX X. Damm Programleder, Intern Kommunikation DSB Rejsekort

Tænkt at det skulle tage 5 år før de gør noget - selv om det kun er halvt. Det er så ufatteligt at man har prioriteret "genkendelighed" frem for brugervenlighed. Det blå punkt havde været oplagt til at signalere funktioner. Og så kunne man også ændre funktion afhængig af behov på den enkelte station på forskellige tidspunkter af dagen.

7
20. november 2013 kl. 14:01

Et af nøglesætningerne i artiklen er "Det havde en lille effekt". Men i betragtning af, hvor galt det står til med brugervenligheden, så skal der meget mere til, før det er acceptabelt. Men man er fra Rejsekortet uvillig til at indrømme at det grundlæggende design er dårligt, så man laver mindre justeringer med lille effekt i stedet for at lave et gennemgribende redesign. Det vil ganske rigtigt være ekstremt dyrt, men det bliver ikke billigere af, at man udskyder beslutningen om det indtil man indser, at alle de små justeringer er utilstrækkelige.

30
21. november 2013 kl. 09:18

Men man er fra Rejsekortet uvillig til at indrømme at det grundlæggende design er dårligt, så man laver mindre justeringer med lille effekt i stedet for at lave et gennemgribende redesign.

Rejsekortet, DSB, Movia og de andre rejseselskaber aka Staten og Regionerne har ikke råd til at give sådan en indrømmelse. Den der stiller forslag om at skrotte rejsekortet skal også være klar til a) afskrive den formue der allerede er spyttet i Rejsekortet og b) stille op med en ny pose penge for at få et (gammelt) alternativ på plads.

1-times plan, IC4 og Metro-city ring gør at der er lange udsigter til at der er luft til at gøre noget ved Rejsekortet.

  • Bjarne
13
20. november 2013 kl. 14:21

Det er sjovt at de bliver ved med at tale om løsninger til Rejsekortet, men der findes allerede en løsning på Rejsekortets mange problemer. De kalder det for et klippekort.

5
20. november 2013 kl. 13:53

Hvorfor ikke udskifte det blå lys med hhv. rødt og grønt? Og det burde ikke være et problem for mænd med Dikromasi. Fx. lyser trafiklysene ikke med ren rød/grøn.

11
20. november 2013 kl. 14:10

Fordi man har vurderet at det vil udgøre en sikkerhedsrisiko i forhold til togførernes evne til at skelne standerne fra signaler.

Jeg har flere gange ude på det mørke bøhland passeret et trinbræt hvor jeg ud af øjenkrogen har skimtet et blåt lys som, især hvis der er træer der får det til at virke blinkende, ved første øjekast uvægerligt kan forveksles med udrykningsblink.

Men pyt, det er jo bilisternes problem.

2
20. november 2013 kl. 12:56

Det må sku' da være en om'er at anvende netop de 2 farver som flest folk er farveblinde overfor.

45
21. november 2013 kl. 14:14

Du har åbenbart ikke lagt mærke til det, men trafiksignalerne (lyskurvene) er faktisk indrettet så fantastisk snedigt, at rødt lys udsendes af den øverste lampe, hvorimod grønt lys

Dette er umuligt at se om aftenen når der samtidigt er 2.000 andre lys i form af gadelamper, andre dele af lyskurven, reklamer og trafikanter.

Men som jeg skrev tidligere er farveblindhed for mig ikke et spørgsmål at kunne se rød og grøn, men et spørgsmål om at farver kan dominere således at andre farver ikke tydeligt fremgår.

Men da lyskurverne er konstrueret med stor afstand mellem de forskellige lysafgivere samt at der ikke er rød der omgiver grønt eller omvendt, er farveseparationen ikke noget problem for mig.

Så ja, jeg er rød/grøn farveblind. Og ja, jeg kan uden problemer skelne mellem det røde og grønne trafiklys. Og ja jeg har kørekort. Og ja, jeg er ikke specielt god til at plukke hindbær og jordbær.

19
20. november 2013 kl. 16:47

Er det grønne signal ikke placeret et andet sted end det røde signal?</p>
<p>Og kunne det tænkes at farveblinde benyttede signalets placering fremfor farven af signalet?

Er det anderledes end Rejsekort standerne? Her står "ind" og "ud" heller ikke på samme sted.

Lad os nu lade være med at skabe kunstige problemer, som ikke eksisterer i virkeligheden - og i stedet fokusere på at få løst den kollektive trafiks virkelige problem: det uoverskuelige takstsystem.

12
20. november 2013 kl. 14:20

Ved du noget om at være farveblind? Jeg er selv rød/grøn farveblind og kan sagtens kende forskel på de rene farver. Det er først når de er brune og orange det driller

4
20. november 2013 kl. 13:45

Det må sku' da være en om'er at anvende netop de 2 farver som flest folk er farveblinde overfor.

Ej nu må I simpelthen stoppe :) det er nået et stadie hvor man bare finder noget at brokke sig over, for at brokke sig.

21
20. november 2013 kl. 17:43

Den tanke havde jeg længe før man nu har besluttet sig til Grøm/Rød

Jeg har Tidligere skrevet at man til- check ind brugte den nuværende runde blå Check ud brugte en Kvadratisk BLINKENDE rød (den blinkende ville minde mange om at huske check ud)

Hvorfor ikke sådan når man nu gerne vil "lave det om" Den løsning de laver nu er kun et "holdkæft bolche"

Lære rejsekortet vil ikke bare tænke over dette forslag. Og hvis I skulle finde på at imødekomme et forslag fra os brugere, kunne I måske samtidig selv påtage jer ansvaret for hvilket selskab vi nu lige pludselig rejser med, jeg har lige læst at en der skulle kører fra s-tog til regionalt skulle checke ind på en helt anden stander, jeg kender det ikke helt, men det er sygt at kunderne skal vise ALT om ALLE tog, stationer, spor, selskaber når alt vi vil er AT REJSE UDEN RISIKO FOR URIMELIGE AFGIFTER OP GRUND AF DÅRLIG PLANLÆGNING FRA JERES SIDE.

27
21. november 2013 kl. 06:03

jeg har lige læst at en der skulle kører fra s-tog til regionalt skulle checke ind på en helt anden stander,

Hvor har du læst det?

Jeg havde en diskussion med en S-togs revisor, som påstod det samme (blot modsat rækkefølge). Han sagde, at man SKULLE checke ind ved S-togene og ikke fjerntogene på Hovedbanen, når man skulle videre med S-tog (og påstod, at det "berettigede" til en afgift på 125 kroner - på trods at, at jeg betalte for hele rejsen).

Han blev dog underkendt af Rejsekort kundeservice - der er INGEN forskel på hvilken stander, man checker ind på.

28
21. november 2013 kl. 07:39

Jeg ved ikke lige hvor i kort bestemmelser dette står.

Men jeg kan bekræfte at det ikke er ligemeget om du bruger s-tog standere eller fjerntogsstandere. På Ølby station tjekkede jeg ind på s-togsstander, men s-tog var forsinket, så jeg valgte i stedet at tage fjerntoget til Køge. I toget mellem Ølby og Køge fik togføreren besked på sin scanner om at der var problemer med checkin. Han lavede så en checkin på sin scanner.

29
21. november 2013 kl. 08:05

Jeg ved ikke lige hvor i kort bestemmelser dette står.

Der står intet i rejsebestemmelserne om, at du skal checke ind på specifikke standere. Der står kun, at du skal checke ind ved skift af transportmiddel. Og det gør jeg.

Rent principielt checker jeg ind ved fjerntog på Hovedbanen, når jeg skal videre med S-tog - blot for at påvise det tåbelige i S-togs revisornes håndtering.

Så længe der ikke klokkeklart står i rejsebestemmelserne, at du skal checke ind på specifikke standere, skal de for det første ikke påtale dette og for det andet ikke udstede afgifter for det. Afgifter skal først udstedet i det øjeblik, du klart har overtrådt en dokumenteret bestemmelse.

34
21. november 2013 kl. 10:24

Så længe der ikke klokkeklart står i rejsebestemmelserne, at du skal checke ind på specifikke standere, skal de for det første ikke påtale dette og for det andet ikke udstede afgifter for det. Afgifter skal først udstedet i det øjeblik, du klart har overtrådt en dokumenteret bestemmelse.

Jeg har to gange haft problemer i metroen med togrevisoren, at jeg har tjekket ind på s-togsperronen. Første gang skete der ikke noget, men anden gang - for ca. en måned siden - blev jeg truet med at jeg kunne få en bøde for at rejse uden gyldigt rejsehjemmel.

39
21. november 2013 kl. 10:50

Jeg har to gange haft problemer i metroen med togrevisoren, at jeg har tjekket ind på s-togsperronen.
Første gang skete der ikke noget, men anden gang - for ca. en måned siden - blev jeg truet med at jeg kunne få en bøde for at rejse uden gyldigt rejsehjemmel.

Jeg kan også bekræfte dette, og efter at have spurgt Rejsekortet har jeg fået oplyst at det ikke er ligegyldigt hvilken stander man benytter på stationer med både S-tog og Metro (fx Nørreport, Flintholm og Vanløse).

For Rejsekortet giver det god mening, men det er på ingen måde åbenlyst for almindelige rejsende at der på samme station er forskel på standerne, og at brug af en forkert stander i værste fald kan medføre en afgift.

37
21. november 2013 kl. 10:42

</p>
<p>Første gang skete der ikke noget, men anden gang - for ca. en måned siden - blev jeg truet med at jeg kunne få en bøde for at rejse uden gyldigt rejsehjemmel.

Og en sådan kan du ikke få udleveret. Kunderne er derfor efterladt i et juridisk tomrum, hvor de skal løfte en bevisbyrde de ikke på nogen som helst måde kan løfte.

At dette er blevet accepteret forekommer mig at være et af de absolutte beviser på tesen om at rejsekortet på intet tidspunkt er tænkt som en kundernes hjælp, men udelukkende som et økonomisk fordelingssystem.

Men det er jo det fede ved monopoler. Der behøver man ikke at tænke på kunderne.

32
21. november 2013 kl. 09:33

Så længe der ikke klokkeklart står i rejsebestemmelserne, at du skal checke ind på specifikke standere, skal de for det første ikke påtale dette og for det andet ikke udstede afgifter for det.

God fornøjelse. Du har bevisbyrden på at du har handlet i overensstemmelse med de regler sælger stikker ud.

I dette tilfælde vil den eneste måde du kan løfte bevisbyrden være at få fat på de logfiler der beskriver handlinger på de standere du påstår du har benyttet.

Om sådanne logfiler eksisterer decentralt på standerniveau vil jeg stille mig tvivlende over for.

Og selv i den situation kan du være der hvor et "bing" udelukkende betyder at maskinen kan sige "bing"

3
20. november 2013 kl. 13:00

Ja, man må da sige at Bjørn Wahlsten har et stort potentiale for at blive klogere...

1
20. november 2013 kl. 12:32

»Jeg har været med så længe, at jeg værdsætter muligheden for at blive klogere. Og når vi bliver det, så gør vi noget,« siger Bjørn Wahlsten.

Hvorfor blev der så ikke kigget på udlandets løsninger kan man så spørge sig om?

Fordi der har de jo allerede været gennem alle de her tåbeligheder inden de fandt ud af at man skulle bruge samme stander.