Nu ændrer it, hvordan sygehuset behandler os

Danske hospitaler har lagt fiaskoen med de første elektroniske patientjournaler bag sig – nye it-løsninger, der sikrer bedre behandling og færre indlæggelser, myldrer frem.

Væk, men ikke helt glemt, er fiaskoen, hvor ingen kunne få elektroniske patientjournaler til at fungere. Nu er en ny tid begyndt, hvor it-teknologi skal sikre borgerne bedre behandlinger og færre dage i sygesengen, samtidig med at der er penge at spare.

»Vi har talt om det – vi vidste, det ville komme. Nu er kulturen, vanerne og ånden til det, og teknologien gør, at spørgsmålet ikke er, om vi vil indføre nye systemer. Det handler om, at vi skal,« siger formanden for regionernes it-fællesskab, Jens Andersen, der også er direktør i Region Sjælland.
»Mentalt er vi mere parate til det, end vi var før, og også organisatorisk er vi klar til at nedbryde barriererne mellem de enkelte behandlere,« siger han.

Journaler gav berøringsangst

Han erkender gerne, at de mange negative erfaringer med elektroniske patientjournaler i en årrække gav sygehusene en vis berøringsangst over for ny teknologi. I dag er den væk, og nærmest uden at vi har bemærket det, er de elektroniske journaler blevet indført. De kan godt nok ikke tale sammen på tværs af alle regioner og hospitaler, men det er ifølge professor Steen Andreassen fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi heller ikke altafgørende.

»På alle hospitaler i Danmark findes data om patienter i elektronisk læsbar form. De fleste af børnesygdommene er ved at være overstået. Selv de mest inkarnerede antiteknologer er nok enige om, at det er meget smart at have en elektro­niske patientjournal,« siger professoren.

Han er selv involveret i flere firmaer, der udvikler it-systemer, som hjælper lægerne til at træffe bedre beslutninger i behandlingen. Han forudser, at den slags systemer bliver udbredte inden for alt fra at vælge den rette type antibiotika til at sørge for, at patienterne får korrekt ernæring.

Besparelser og forbedring

It-systemerne er også en forudsætning for, at sygehusene kan nedlægge sengepladser. Langt de fleste patienter vil helst være mest muligt i hjemmet. Det kræver, at behandlerne kan holde snor i, hvordan sygdommen udvikler sig.

Læs også: Psykiateren giver konsultation via nettet og fem andre it-løsninger for bedre sundhed

»Systemerne giver allerede i dag mulighed for, at patienterne sidder hjemme og indsender oplysninger selv,« fremhæver Jens Andersen.

På den måde kan de for eksempel undgå at komme til unødige kontroller. Fremover vil den type systemer blive koblet med data fra måleudstyr i hjemme, så data som blodsukker, blodtryk, blodets iltning, puls, motion, vægt osv. bliver registreret.

»Forventningen er, at den udvikling fører til færre indlæggelser og til færre fysiske konsultationer. Men det er ikke et enten-eller. Det er en kvalitetsforbedring, også for patienten. Hvor mange besparelser der ligger i det, er et åbent spørgsmål,« siger Jens Andersen.

Professor Steen Andreassen er enig i, at it-indtoget på sygehusene i første omgang handler om bedre kvalitet.

»Der er mange eksempler på, at man kan udnytte de data, der ligger i journalerne, til mere, end lægerne får ud af dem. Derfor kommer der i de kommende år en vrimmel af intelligente systemer – et helt nyt økosystem, som bygger oven på de elektroniske journaler,« siger han.

»Der skal ikke spares mange sengedage, før de fleste it-systemer er tjent hjem,« tilføjer professoren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Simonsen

Kan de så ikke bare for én gang skyld købe et produkt, i stedet for at lave det selv? Det kan ikke passe at vi her i Danmark er så specielle at alt vores IT skal laves helt fra bunden, og gerne med nye selvudviklet standarder.

  • 2
  • 0
Martin Jünckow

Hvis du ser på hvordan de fleste virksomheder opfører sig når de skal designe deres webshops, ordresystemer, ERP- og BI-løsninger osv. så vil du erfare at virksomheder indenfor samme branche slet ikke er så enige igen om hvordan man gør tingene og oftest vælger customizable eller deciederet custom-udviklede løsninger så de kan skræddersyes til deres forretning og arbejdsgange - for mange er de custom-udviklede IT løsninger endda en stor del af det der adskiller dem fra konkurrenterne.

Så det taget i betragtning, så er det vel egentlig ikke så underligt at det samme også gør sig gældende for vores hospitaler - de drives slet ikke så ens som vi som udenforstående formentlig går og tror.

  • 1
  • 0
Jacob Bang

Præcis. Det er nemt at tænke som Brian gør når man ikke ved ret meget om området og dermed heller ikke ved noget om de komplekse arbejdsprocessor der er (hvilket gælder en hvilken som helst industri/fagområde).

Arbejder selv som udvikler på et af de mange elektroniske patientjournal systemer vi har i Danmark og jeg kan kort sagt sige at verden (også på dette område) ikke er så enkel som man lykkeligt kan gå rundt og tro når man uvidende tænker store geniale tanker. :)

  • 2
  • 0
Peter Sørensen

Jeg forstår bare stadig ikke rationalet i at acceptere, at journalerne i de respektive regioner ikke kan tale sammen. Det er det rene galematias!
Vi er 5 mio mennesker i lille DK. I USA kan de sagtens lave journal-systemer for mange hospitaler i områder som dækker over 20 mio. mennesker. Men nej nej, vi skal absolut have (offetlig) IT som koster menneskeliv.. Et eksempel: Hvis en person ex har fået foretaget en CT-scanning i Odense, så kan radiologerne ikke se den (online) på Rigshospitalet. Filen skal sendes med CD eller online og så læses ind i deres systemer. Det er da hovedløst, og tager tid. Konsekvensen heraf bliver ofte, at man bare foretager en ny CT-scanning, da det er forholdsvis hurtigt overstået - dog betaler patienten i form af at modtage en ekstra (måske) unødvendig omgang stråler.

  • 1
  • 0
Jacob Bang

Der er flere fejl i disse påstande:

  1. Journalerne kan ikke tale sammen direkte men alle sygehuse og praktiserende læger skal rapportere op imod et fælles journalsystem som staten står for (sundhed.dk) og som de forskellige patientjournalsystemer så også benytter til at indhente oplysninger fra. Du kan se gå ind og se dine egne oplysninger inde på sundhed.dk men det er langt fra alle informationer der er tilgængelige for borgeren selv men det betyder ikke at de ikke findes. Der er noget data man ikke indrapporterer da der ikke er 100% kompatibilitet men det er forkert at sige vi ikke allerede i dag kan snakke sammen digitalt på tværs af regioner om vores sundhedsdata.
    (Der er også FMK som er det fælles medicin kort som bruges til at snakke sammen på tværs af regioner og apoteker omkring medicinbrug. Og sådan kunne jeg fortsætte).

  2. USA har en anden måde at håndtere sygehuse. Jeg skal ikke udnævne mig selv som ekspert på hvordan deres sundhedssystem fungerer men jeg er ret sikker på at de ikke har noget nationalt register men derimod er det mest hver enkelt forsikringsselskab der har data for deres kunder. Dette gør at hvis du skifter forsikringsselskab skal du endnu engang ud i det rod med at flytte data på tværs af enheder (typisk i forbindelse med du flytter Stat).

  3. Jeg ved ikke om der sendes nogen data omkring CT-scanninger med op til sundhed.dk men det vil være ret voldsomt (store datamængder) at skulle sende alle informationer så gætter på man nøjes med enkelte billeder. Det er dog et område jeg endnu ikke har beskæftiget mig med. :)

Min pointe er egentlig bare at situationen ser bedre ud end mange går rundt og tror. Det er altid sjovere for medierne at skrive om hvornår det går galt og aldrig sjovt at skrive at tingene bare langsomt er blevet bedre og bedre. Der er plads til forbedringer og der kan stadig gøres meget men det er også derfor jeg (og mange andre) fortsat har arbejde. :)

  • 3
  • 0
Ditlev Petersen

Ja, lad os nøjes med hyldevarer? Men hvem skal så udvikle dem? Hvem skal forbedre dem? Hvem skal finde på noget helt nyt? Engang imellem fejler man og engang imellem lykkes det. Lad os nedlægge den danske it-industri og bruge amerikanske hyldevarer i stedet. De er jo meget bedre og hvad der passer i USA passer nok også her i landet. </sarkasme>

I øvrigt er tiden med dansk sygehus-edb, herunder de elektroniske patientjournaler ikke én lang serie af fiaskoer og skandaler. Nogle ting har fungeret til brugernes fulde tilfredshed, andre er efterhånden kommet til det. Men jeg kan forstå, at der findes mange mennesker, der kender svarene på alle spørgsmål. Så må det jo være nemt for dem at rådgive (amter), regioner, kommuner og stat. Det hele er jo let og enkelt.

Eller som en engang bemærkede: Hvis vi bare bruger standardformatet TIFF, så er der ingen problemer med at udveksle data.

Man snubler ikke, hvis man ikke bevæger sig fremad. Og i øvrigt er en flintefflække god nok, så lad os nøjes med den. Det ved vi, hvad er.
</arrigskab>

  • 1
  • 0
Thomas Schmidt

@Jacob:
Til nr. 2: I USA og andre lande kan data udveksles vha. HL7 standarden. Den har Danmark desværre endnu helt ikke opdaget det genialle ved. Vi bruger i mange tilfælde MEDCOMs standarder, som efter min mening har svært ved at kunne tillade sig at kalde sig en "standard". MEDCOM er samtidig også grunden til rigtig mange af de specielle tilpasninger som de danske systemer konstant kræver.
Til nr. 3: Vi deler såmænd allerede skanninger med andre sygehuse, men det kræver at de enkelte sygehuse i forskellige regioner kontakter sygehusene uden for regionen og får dem til at overføre dem. Og ja det er ret store datamængder der her tales om.

På trods af problemerne vi har, er Danmark dog alligevel absolut førende i verden, når det kommer til digitalisering og sundheds-IT. Og de andre er stadigvæk ulande, men der er altid plads til forbedringer :D

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere