NSAs overvågning fungerer som handelsbarriere

Når amerikanske efterretningstjenester overvåger, som de gør, opstiller de ifølge top-embedsmand i EU, en massiv handelsbarriere.

NSAs masseovervågning er en handelsbarriere for europæiske internetfirmaer, som forsøger at udbyde services i USA. Det mener en Poul Nemitz, direktør i EU's justitsministerium ifølge Reuters.

Amerikanske borgere afskrækkes fra at bruge europæiske mailudbydere, da de her ikke får den samme beskyttelse, som de ville få ved at bruge en amerikansk udbyder.

»Loven … som bemyndiger NSA til stort set at tage alt, hvad der kommer fra lande udenfor USA, er en reel handelsbarriere for et europæiske digitale virksomheder, som vil levere services for amerikanere i USA,« siger Nemitz.

Amerikaneren, som bruger en europæisk service, har ikke samme beskyttelse, som hvis han/hun brugte en amerikansk service. Informationen bliver opsnappet, hvis dataene bevæger sig ud af USA.

Kommentarerne fra Poul Nimitz understreger, at man fra europæisk side er bekymrede over virksomheders og efterretningstjenesters adgang til folks data.

Samtidig kommer kommentarerne på et tidspunkt, hvor Bruxelles og Washington genforhandler Safe Harbour datadelings aftalen, som bruges af mere end 3000 virksomheder.

Safe Harbour gør det lettere for amerikanske virksomheder at lave forretninger i Europa ved at certificere, at deres behandling af brugerdata overholder EU's databeskyttelseslove.

Ifølge amerikansk lov er bred indsamling af emails til, fra og omkring udenlandske (ikke amerikanske) statsborgere lovligt.

Kommisionen arbejder på, at få Washington til at garantere, at de kun vil benytte Europæeres personlige data af nationale sikkerhedsgrunde, som tilfældet er med amerikanske statsborgeres data.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Larsen

Uanset hvad Reuters måtte mene så er der ikke noget "Justitsministerium" i EU.

En hurtig Google-søgning afslører at Poul Nemitz er "the Director responsible for Fundamental rights and Union citizenship in the Directorate-General Justice of the European Commission".

Det kan groft oversættes som, at han er direktør med ansvar for grundlægende rettigheder og unionsborgerskab i EU's generaldirektorat for retlige anliggender.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere