NSA overvåger telekommunikation i hele verden

Gennem aftaler med lokale teleselskaber indsamler den amerikanske efterretningstjeneste NSA enorme mængder data fra nationale telenetværk i et stort antal lande. Sådan lyder den seneste afsløring fra whistlebloweren Snowden.

Skandalen om USA’s omfattende overvågning af blandt andet telekommunikation og e-mail vokser igen. Det er nemlig ikke bare teletrafik, som går igennem amerikanske selskaber - eller hos vennerne i England, hvor GCHQ har en tilsvarende overvågning - men over hele verden, at NSA høster data til videre analyse.

Det skriver Glenn Greenwald, journalisten som NSA-whistlebloweren Edward Snowden henvendte sig til, i The Guardian samt i den brasilianske avis O Globo.

I Brasilien har NSA nemlig - ligesom på hjemmebane i USA - indsamlet teledata fra millioner af borgere, uden at skelne mellem mistænkte og ikke-mistænkte. Det lod sig gøre gennem et samarbejde med et stort teleselskab i USA. Selskabet, der ikke er blevet sat navn på, handlede på vegne af NSA og lavede aftaler med lokale teleselskaber i Brasilien, som dermed uforvarende blev leverandør af en massiv datastrøm til efterretningstjenesten i USA.

Overvågningen har stået på i mange år, og den er foregået på tilsvarende vis i mange andre lande kloden rundt, skriver Greenwald. Faktisk er der flere lande, som NSA har tele-overvågning af, end der er lande, som NSA ikke i dag overvåger massivt på den måde, fortæller han. Dermed giver det ingen mening at sammenligne andre landes spionage med USA’s, da omfanget af NSA’s overvågning er i en helt anden liga, lyder argumentet.

»Det sender et umisforståeligt signal til verden om, at mens USA tillægger amerikanernes privatliv en ganske minimal værdi, så er privatliv for alle andre på planeten helt uden værdi,« skriver Glenn Greenwald.

Tidligere har Der Spiegel skrevet om NSA’s massive overvågning af tysk kommunikation, men Tyskland og Brasilien er altså bare to eksempler blandt mange, ifølge Greenwald.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Tørnes Hansen

Naivt at tro at ikke (mange) andre lande gør som USA... Det sætter de mange debatter som har været her på forumet mht. at placerere det offentliges data i skyen lidt i perspektiv...

For ikke at sige temmelig meget.

Jeg har - med udgangspunkt i Patriot Act absolut ingen tillid til USAnske virksomheders forsikringer om at de ikke vil udlevere data.

Det er i særlig grad den her del af PATRIOT Act: http://en.wikipedia.org/wiki/USA_PATRIOT_Act,_Title_II der bruges til omfattende overvågning af alle - terrorist elle ej.

Det er selvklart at direktøren og bestyrelsen hellere udleverer data til amerikanske myndigheder i stedet for at sidde og rådne op i et USAnsk fængsel på ubestemt tid.

PATRIOT betyder i øvrigt :
"Uniting (and) Strengthening America (by) Providing Appropriate Tools Required (to) Intercept (and) Obstruct Terrorism Act"

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere