NSA kontrollerede e-mail-serveren hos den mexicanske præsident

Illustration: leowolfert/Bigstock
Endnu en afsløring i den uendelige strøm af eksempler på overvågning og spionage fra NSA viser, at alle e-mails til og fra Mexicos præsident og regeringsledelsen blev indsamlet af efterretningstjenesten NSA.

Strømmen af afsløringer fra den store bunke dokumenter, som whistlebloweren Edward Snowden tog med sig fra NSA, er ikke slut endnu.

Der Spiegel kan således i en ny historie om USA's omfattende internetovervågning fortælle i detaljer om, hvordan en række missioner mod nabolandet Mexico lykkedes i stor stil. Siden 2010 har efterretningstjenesten NSA haft fuld adgang til e-mails på e-mail-serveren i den mexicanske præsidents kontor. Dermed kunne NSA både læse alle præsidentens arbejds-e-mails, men også e-mail-konti for mange andre i den mexicanske stats ledelse, blandt andet parlamentsmedlemmer.

Infiltrationen blev gennemført af NSA's gruppe af 'elite-hackere', der er samlet i afdelingen TAO (Tailored Access Operations).

I 2010 var Felipe Calderón præsident i Mexico, og da han rakte ud mod USA og arbejdede tættere sammen med den amerikanske stat end nogen af forgængerne, kan afsløringerne ende med at køle forholdet mellem de to nabolande kraftigt ned.

Der Spiegel afslører også, at USA i 2009 hackede sig ind i e-mail-konti hos højtplacerede ansatte i den mexicanske sikkerhedsmyndighed. På bare et år fik USA på den måde fingrene i 260 hemmeligtstemplede, interne rapporter om narkokriminalitet og menneskehandel. Oplysningerne herfra kunne USA's politikere bruge i forhandlinger med Mexico og til at planlægge internationale investeringer.

Tidligere er det blevet afsløret, hvordan NSA i sommeren 2012 også gik målrettet efter massivt at overvåge oppositionslederen Peña Nieto, som i dag er Mexicos præsident. Det skete blandt andet ved at indsamle i alt 85,489 sms'er fra Peña Nieto og folk omkring ham. NSA udpegede først ni nøglepersoner i hans omgangskreds, og begyndte at indsamle sms'er fra deres kommunikation, hvorefter et detaljeret billede af kommunikationen mellem dem kunne bygges op, for at finde frem til nye spionagemål.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Secher Jarlskov

Det vrimler åbenbart med terrorister overalt... lige fra EU's kontorer til forhandlingslokalerne under Frihandelsaftalerne - og nu også i Mexico's præsidentkontorer!

http://www.version2.dk/artikel/helle-thorning-forsvarer-nsas-digitale-sp...

De kommer da også ind overalt de små terrorister!

Godt at vi har NSA til at passe på hele jorden :)

  • 17
  • 0
#3 Martin Kofoed

Gældsloft, government shutdown, ObamaCare, Syrien .. Og det drypper stadig med leaks fra Snowden! Der skal åbenbart en rask lille krig til for at fjerne fokus fra ubehagelighederne, men det fik Putin jo forpurret. Argh!

Det er hårdt at være Den Amerikanske Stat for tiden.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere