NSA indsamler 200 millioner sms-beskeder om dagen

Efterretningstjenesten NSA indsamler alt, hvad den kan få fingre i af sms-beskeder. Databasen kan afsløre rejseaktivitet og kontaktnetværk.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har dagligt indsamlet i omegnen af 200 millioner sms-beskeder, som er blevet samlet i en stor database. Det skriver The Guardian.

Efterretningstjenesten har ifølge avisen indsamlet alt, hvad den har kunnet få fat i, og altså ikke kun beskeder fra personer, der er blevet udpeget som særlige mål for overvågning. NSA har angiveligt også givet den britiske efterretningstjeneste GCHQ adgang til databasen.

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med de dokumenter, som den tidligere it-konsulent, Edward Snowden, kopierede fra NSA, da han arbejdede på kontrakt for efterretningstjenesten, og siden har udleveret til flere internationale medier.

NSA's database med sms-beskeder har opereret under kodenavnet Dishfire, og de mange millioner sms-beskeder har givet efterretningstjenesten detaljeret viden om personers færden og omgangskreds.

Eksempelvis har sms-beskeder om mistede opkald kunnet bruges til at kortlægge personers netværk, og roaming-beskeder har kunnet omsættes til viden om, hvornår en person har krydset en landegrænse.

Dertil kommer informationer om eksempelvis pengeoverførsler og adresser eller rejseanvisninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Kasper Hovgaard

... egentlig ikke genstand for parlamentarisk kontrol? Er det både et levn fra enevældens og den Kolde Krigs tid? Og hvorfor har et flertal af vore folkevalgte bakket op om ubegrænset udenlandsk spionage mod alt og alle? Hvad får de ud af det?

Hvorfor har vi indrettet os således, at landets sikkerhedstjeneste og justitsminister helt formelt har bemyndigelse til at skide på grundlovssikrede rettigheder uden at skulle redegøre konkret for sin sag?

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere