Stor interesse for Blackphones overvågningssikre telefon

Den topsikrede Blackphone har nu fået tilsagn om endnu en gigantinvestering, der skal sikre, at den krypteringsbaserede telefon kan nå ud til hele verden.

Der er store forventninger til Blackphonen, der er blevet brandet som værende en ultrasikker smartphone, der kan holde uvedkommende gæster ude af ejerens data.

Krypteringsfirmaet Silent Circle, der har skabt Blackphone, har netop rejst 30 millioner dollars i frisk kapital - godt 163 millioner danske kroner, og flytter også sin base til det lukkede Schweiz, der som bekendt værner om privatlivet og personlige oplysninger.

Det skriver Ars Technica.

Firmaet bag er stiftet af en gruppe krypteringseksperter, og annonceringen af Blackphonen blev mødt med gigantisk interesse, ligesom den også vandt prisen som årets smartphone ved Mobile World Congress tidligere på året.

Den nye 160 millioner kroners investering skal udelukkende bruges som midler, der skal gøre det muligt at kunne håndtere efterspørgslen på den 629 dollar dyre smartphone.

Efter at Silent Circle vandt prisen for deres Blackphone, blev deres lager hurtigt tømt ud. Men nu skal der skub i forretningen, hvor der ifølge den adm. direktør er massiv efterspørgsel på telefonen, som vil blive gjort tilgængelig i hele verden d. 21 juni 2014.

Interessen kommer efter alt at dømme oven på det massive fokus på privatliv på nettet, der som bekendt er under pres i disse tider. Når man køber en Blackphone, får man automatisk to års licens til alle applikationer fra Silent Circle. Det vil sige, at man kan foretage krypterede opkald, sende krypterede beskeder og sende filer krypteret, ligesom der er mulighed for krypteret video-chat.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere