NSA fortsætter med at masseovervåge telefoner trods lovændring

Illustration: Bigstock
Nye tal fremlagt for den amerikanske kongres viser, at NSA fortsat overvåger både amerikanere og allieredes telefoner i enormt omfang.

På trods af, at den amerikanske kongres har lavet regler mod masseovervågning af telefonopkald, så optog NSA alligevel over 151 millioner opkald i 2016, skriver Reuters.

Tallene kommer fra kontoret for National Intelligence, og det er de første tal, efter kongressen i 2015 begrænsede, hvor kraftigt NSA kan overvåge amerikanere samt deres allierede, hvis der er mistanke om potentiel terror.

Tallet virker enormt højt, da retten kun har givet NSA lov til at overvåge 42 mistænkte - plus en håndfuld fra tidligere år.

Læs også: Søren Pind ville kopiere TDC's masseovervågning i mindste detalje

Den officielle talsmand påpeger, at der i de 151 millioner overvågede kald er mange til og fra de samme individer. Han siger dog samtidig, at de ikke kan afsløre præcis, hvem eller hvor mange der bliver overvåget.

Rapporten bliver fremlagt, netop som den amerikanske kongres skal til at stage stilling til, hvorvidt de skal forny loven, der giver NSA ret til at overvåge ikke-amerikanske statsborgere, hvis disse personer er under mistanke for terror.

Læs også: Facebook opdaterer politik: Vil ikke længere lade udefrakommende overvåge brugere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere