Novell klar med Silverlight til Linux: Moonlight 1.0

Open source-modstykket til Microsofts Silverlight er nu klar i den første færdige udgave, som skal gøre Linux-brugere i stand til at benytte Silverlight-indhold.

Novell har nu frigivet den første færdige udgave af open source-modstykket til Microsofts Silverlight, kaldet Moonlight. Moonlight 1.0 skal gøre det muligt for Linux-brugere at udnytte Silverlight-indhold i form af eksempelvis videostreaming.

Faktisk tyvstartede Novell lanceringen af Moonlight ved at frigive en næsten klar version i forbindelse med indsættelsen af den nye amerikanske præsident, Barack Obama den 20. januar.

I den forbindelse downloadede omkring 20.000 Linux-brugere Moonlight for at se den direkte internettransmission af aflæggelsen af præsidenteden.

Microsoft og Novell indgik i 2007 en aftale om at samarbejde omkring Silverlight, hvor Novell fik ansvaret for et projekt, som skulle bringe teknologien til Linux-platformen.

Silverlight og Moonlight konkurrerer først og fremmest mod Adobes Flash-teknologi, som de seneste år er blevet den foretrukne platform til internetvideo og de mere avancerede webbaserede applikationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Hess

Noget af det mest overraskende i denne forbindelse er at Microsofts "browsersniffer" sender linux-brugere videre til Moonlight-sitet når man klikker på "Get Silverlight". Det er da nærmest uhørt samarbejdsvilje der udvises her - lad os håbe at det varsler en ny æra af samarbejde (omend jeg tillader mig at tvivle). Men ros til MS for at udvise god sportsånd!

  • 0
  • 0
Jonas Finnemann Jensen

Tja... gad vide om viljen fortsætter, hvis MS for et gennembrud med Silverlight.

Lige nu hoster MS også codecs til Moonlight... Af hvad kan læses på wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Moonlight_(runtime)#Microsoft_support Så lyder det til at være muligt for MS at tilbage trække deres "support".

Jeg har generelt ikke været specielt kritisk overfor mono, men når MS aktivt går ind og støtter projektet er der måske grund til at overveje om nogle af konspirations teorierne er mere end teori...

  • 0
  • 0
Carsten Hess

Selvfølgelig kan man gøre sig sine tanker, men generelt skal man være varsom med den FUD der lige fra start har omgivet Mono.

Der var fornyligt en ret god artikel, hvor forfatteren argumenterer fornuftigt for at større udbredelse af Mono rent faktisk kan hjælpe til at holde Microsoft i skindet: http://weblog.infoworld.com/fatalexception/archives/2009/02/mono_mania.html

  • 0
  • 0
Rune Juhl-Petersen

Så vidt jeg kan se understøtter monolight 1.0 stadig kun silverlight 1.0, hvilket vil sige at der stadig er et gap i understøttelse. Jeg så gerne at Microsoft selv udviklede .net til andre platforme så denne såkalde åbne platform ikke skal reverse engineeres hver gang MS udgiver en ny version.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Fordi han har arbejdet direkte med Microsoft, stået bag Mono og rost visse af deres løsninger, mener visse grupperinger at han har "svigtet" Open Source.

Stupidt at angribe en der vil hjælpe OSS software med at eksistere i en MS verden? Ja, meget.

  • Jeg er egentlig ikke helt sikker på hvorfor det samme ikke gælder Tridge (hovedmanden bag Samba, projektet der kommunikerer med Windows netværk), Samba teamet har også arbejdet direkte sammen med MS, men der udblev ramaskriget åbenbart.
  • 0
  • 0
Peter Stricker

Microsoft påstår at Silverlight virker på flere platforme og bruger Moonlight som eksempel på at Silverlight applikationer også kan afvikles på Linux.

Det får Silverlight til at fremstå som et ligeså godt valg som andre RIA platforme, hvis et krav til applikationen er, at den skal kunne afvikles på forskellige operativsystemer.

Sandheden er dog lidt mere nuanceret. Selvom der kan udvkles applikationer på Silverlight som også kan afvikles på Moonlight, så er det ikke givet, at det vil kunne lade sig gøre. Og der er bestemt ingen sikkerhed for at Linux brugere vil have adgang til applikationerne fra dag 1.

Miguel har været bannerfører for så mange og store projekter, at man ikke kan have andet end beundring for hans enorme tekniske kompetence og hans store evner som projektleder.

Men typisk for mange af hans projekter, så har de givet god næring til Microsofts påstande om at de arbejder godt sammen med Open Source.

Det er nok det der først og fremmest har skadet hans anseelse i Linux-verdenen.

Min kommentar gik på at han roste Microsoft for deres store samarbejdsvillighed. Det synes jeg er et gennemgående træk i hans vurderinger af Microsoft, og derfor mener jeg at det ikke burde overraske nogen at han endnu engang har den vinkling på Microsofts samarbejdspolitik.

Det er ikke et angreb på hans arbejde for at få OSS til at virke bedre i en verden der er domineret af Microsoft.

Det er meget sjældent at høre Andrew Tridgell rose Microsoft for deres samarbejde med Samba projektet. Det begrænser sig vel nærmest til en kommentar om at Microsoft efter pres fra EU har frigivet nogle specifikationer som de burde have frigivet mange år tidligere.

Den forskel i attitude er vel hovedårsagen til de forskellige opfattelser af Miguel de Icaza og Andrew Tridgell.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Hvis han har mødt samarbejdsvillighed, fortæller han naturligvis om det.

Hvad skulle han gøre, lyve og påstå at de har været nogle røvhuller, når det ikke passer, eller lade være med at fortælle om sine erfaringer af frygt for at det ikke falder i god jord i den mere ekstremistiske del af FS/OSS befolkningen?

Jeg har bestemt ikke noget problem med at give MS en sviner når jeg mener at de fortjener det, men det her giver ingen mening.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Dennis,

Hvad skulle han gøre, lyve og påstå at de har været nogle røvhuller, når det ikke passer, eller lade være med at fortælle om sine erfaringer af frygt for at det ikke falder i god jord i den mere ekstremistiske del af FS/OSS befolkningen?

Nej - men det kunne være, at skeptiscismen skyldes en frygt for, at det tætte samarbejde har gjort ham lidt sneblind. Jeg kender selv til det problem, for det er ufatteligt let at blive smigret over opmærksomheden fra Microsoft - blot fordi man tilfældigvis deler opfattelse med dem på enkelte punkter.

:o)

  • 0
  • 0
Jacob Nordfalk

Hej, jeg åbner denne tråd igen da det er en af de første der dukker op når man søger på Silverlight og Linux.

En af MS' bedste svinestreger i nyere tid er at sælge Silverlight som cross-platform a la Flash.

Det er en løgn, hvis formål udelukkende er at lokke udviklere i god tro til at bruge den.

Jeg har brugt en dags tid på at prøve forskellige Silverlight-programmer. Det er ikke lykkedes at få et eneste af dem til at virke, udover en demo på Microsofts hjemmeside.

Der er så vidt jeg ved ingen tests af og publicering af kompatibilitet eller noget andet af den slags man kunne forvente hvis MS faktisk mente at Moonlight skulle kunne bruges til Silverlight-websider.

Moonlight tjener kun ét formål for MS - nemlig at de kan lyve over for webudviklerne 'se her, jeres websider kan også køre i Linux'.

Når det så ikke virker i praksis kan MS sige 'uh, men det er skam ikke os der ikke har lavet det - det er mono'. Mono er et lille bitte foretagende i den her sammenhæng og Novell har ingen interesse i at kaste de nødvendige resurser i det.

Og så har MS bare endnu engang med succes lavet en svinestreg der udelukker Linuxbrugere - uden at de formelt kan gives skylden.

Silverlight virker IKKE på Linux.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere