Notat afslører: Regeringen ville overvåge borgerne med GPS-sporing i corona-app

Illustration: petovarga / Bigstock
Regeringen bad Kammeradvokaten om at undersøge lovligheden i at overvåge danskerne med GPS-sporing.

Regeringen ville oprindeligt indbygge GPS-sporing i den kommende corona-app til smittesporing, der øjeblikket udvikles af den danske it-leverandør Netcompany, og som forventes at være klar til at blive lanceret i midten af juni.

Læs også: Politikere undrer sig: Corona-appen fra Netcompany er alligevel ikke gratis

Det skriver Altinget, der har fået aktindsigt i et et hidtil ukendt notat dateret 13. april, som er bestilt af regeringen, der har bedt Kammeradvokaten om at undersøge lovligheden af dataindsamling i smittesporings-appen. Notatet beskriver, at appen skulle lanceres i tre faser.

»Fase 3: Geolokation« var planlagt til at udkomme i dag, 29 maj, og ville »indebære, at der sker en geografisk placering af samtlige de borgere – dvs. smittede såvel som ikke-smittede – der har downloadet appen baseret på GPS,« fremgår det af notatet.

Appen skulle oprindeligt have været udviklet efter norsk forbillede, der gør brug af GPS-sporing for bl.a. at overkomme den sikkerhedsfunktion på Apples iPhones, som slukker for bluetooth, som 'kapper' appens forbindelse, når brugeren ikke aktivt bruger appen eller telefonen.

Læs også: Danmarks corona-app til smittesporing virker ikke på iPhones

Den danske app skulle oprindeligt bygges på en centraliseret model, hvor data lagres på en central server hos staten, men dette vækkede privacy-bekymringer blandt eksperter og flere partier i Folketinget.

Nu er det blevet sådan, at appen baseres på den decentrale model fra Apple og Google, der betyder, at data indsamles med Bluetooth og uden GPS-sporing, og at borgerens kontakter kun bliver gemt lokalt på telefonen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Og da det hele ligesom er ved at fise ud i sandet, og det viser sig at 95% af dem der er døde med Corona i forvejen havde andre sygdomme:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-coronapatienter-er-blevet-kortl...

samt at det der virkelig batter er social distancering, håndhygiene og almindelig omtanke, så står vi tilbage med at der nok aldrig kommer, eller vil være behov for "en app".

Og Netcompany, tjae de har fået 10 millioner kroner (pro bono my bare ass) for ..... ingenting.

Fantastisk klaret i et land som påstår at det er verdens mindst korrupte.

  • 12
  • 6
Anne-Marie Krogsbøll

I følge SST's egen statistik fra i går, er 106 døde uden underliggende sygdom, se figur 5.3 her: https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning

Og i følge Tegnell er alder den aldervigtigste risikofaktor - IKKE underliggende sygdom - og risikoen begynder at stige markant efter 60 år - se ovenstående figur og her: https://www.svt.se/nyheter/inrikes/anders-tegnell-i-aktuellt https://www.svt.se/nyheter/inrikes/tegnell-overvagde-sarskilda-restrikto...

Det aktuelle medie- og lobbyistspin om, at der skulle være tale om en magtkamp mellem det sundhedsfaglige og regeringen, som f.eks. Else Smith forsøger at gøre det til, er grov misinformation og spin, som forsøger at få det til at fremstå som om, SST's (og hendes eget) standpunkt fagligt set er det eneste eksisterende og respektable. Det er det ikke - der er en kamp mellem to sundhedsfaglige synsvinkler, ud fra forskellige menneske- og samfundssyn. Der er masser af både indenlandske og udenlandske eksperter, som bakker op om regeringens linje og nedlukningen: "Nils Strandberg Pedersen har selv rådgivet det politiske system i sin tid som direktør for Statens Serum Institut fra 1998 til 2016. Han kalder det »usædvanligt at se sådan en uoverensstemmelse mellem det politiske system og fagfolkene«. »Jeg tror ikke, der var nogen fagfolk, der havde nogen idé om, hvad vi stod over for, tilbage i februar og marts. De vurderede jo situationen ud fra den viden, man havde fra tidligere pandemier, og på den baggrund tonede man alvoren ned. Det gav mening ud fra et fagligt perspektiv dengang. Og jeg tror, mange fagfolk var overraskede over, at man politisk var klar til at gå så langt, som man gjorde med nedlukningen,« siger Nils Strandberg Pedersen. Den tidligere SSI-direktør mener, at det var en ualmindeligt klog beslutning at lukke landet ned. »Vi havde en situation, hvor eksperternes kølige, videnskabelige tilgang stod over for politikernes mere følelsesladede mavefornemmelser. Og jeg vil mene, at politikerne denne gang ramte rigtigt,« siger han."

Og i følge Berlingske mener 2 ud af 3 eksperter, at nedlukningen var en rigtige beslutning: "I begyndelsen af marts advarede Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om store konsekvenser ved en omfattende nedlukning af samfundet, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede ti dage senere. Men to ud af tre eksperter holder fast: Det var en rigtig beslutning." https://www.berlingske.dk/samfund/nyt-dokument-har-saaet-tvivl-om-nedluk...

Så regeringen havde sundhedsfagligheden på sin side, da den lukkede ned - det var bare ikke den svenske flokimmunitets-sundhedsfaglighed, som SST foretrækker.

Regeringen har tydeligvis til sidst mistet tilliden til SST - heldigvis. Og hvad skulle de så gøre? Skulle de alligevel bare have ladet SST fortsætte sin faktaresistente fremfærd (helt frem til midten af marts, hvor ligene hobede sig op i byer rundt om i Europa, fastholdt SST, at corona ikke var en alment farlig virus), som ville føre til svenskte tilstande? Nej - de var nødt til at handle. Og også i Sverige begynder der nu at lyde røster om, at regeringen skal tage magten fra Folkhälseinstituttet: https://www.svt.se/nyheter/inrikes/centerpartiet-regeringen-maste-andra-...

  • 12
  • 12
Carsten Stenberg

Anne Marie>>

Hvis du havde med at læst artiklen før du bragede ud med dine sædvanlige synspunkter, ville det sparer os allesammen for en masse tid.

Synspunkter bliver ikke bedre, vigtigere, mere rigtige eller forkert af at blive gentaget her på Version2, ingeniør, Information og hvor du ellers gentager dem.

Artiklen handler IKKE om forholdet mellem fagfolk og regering, eller om nedlukning ved relevant eller ej.

Derimod er det et relevant synspunkt ifb artiklen, om en app nu er nødvendig eller ej, netop fordi artiklen handler om appen.

  • 6
  • 7
Christian Nobel

PS: Har du så et synspunkt om det, Carsten Strandberg?

Det kan godt være Carsten selv skriver på et senere tidspunkt, men jeg har et synspunkt om det:

En "app" i forbindelse med en sygdom har ingen virkning, men er udelukkende et par opråb fra bullshit bingo pladen, som nok primært benyttes af overvågningsliderlige politikere til at indføre endnu mere masseovervågning ad bagdøren.

10 millioner af samfundet penge som kunne være brugt til meget andet end at berige Netcompany.

  • 20
  • 0
Finn Christensen

Fantastisk klaret i et land som påstår at det er verdens mindst korrupte.

Christian.. dumhed, uvidenhed, itanalfabetisme eller ligegyldighed med andres penge er ikke korruption, det er helt banale forhold - et fravær af evner eller forventede færdigheder i et job, som personen aldrig skulle have haft.

Desværre ganske almindeligt samt ikke spor mistænkeligt, men mht. uduelighed er jeg enig med dig om, at det er spild af gode skattekroner.

Kun en tåbe frygter ikke app'en = end of game.

  • 7
  • 0
Kim Bjørn Tiedemann Blogger

Og da det hele ligesom er ved at fise ud i sandet, og det viser sig at 95% af dem der er døde med Corona i forvejen havde andre sygdomme

Hvorfor er det bedre, at dem der dør med Covid19 har andre sygdomme i forvejen end at de ingen havde? 65,6% af alle danskere over 16 år har en eller flere kroniske sygdomme.

https://vbn.aau.dk/da/publications/a-nationwide-study-of-prevalence-rate...

  • 6
  • 1
Jacob Gorm Hansen

Og da det hele ligesom er ved at fise ud i sandet, og det viser sig at 95% af dem der er døde med Corona i forvejen havde andre sygdomme:

(Jeg orker ikke lige at svare paa eugenik-delen.)

Behovet for appen bliver ikke mindre af at der er faerre smittede. Faktisk stiger vaerdien af appen jo faerrede smittede der er. Hvis jeg via appen faar 100 advarsler om mulig smitte hver eneste dag, vil jeg hurtigt holde op med at tage dem alvorligt, men hvis de kunder kommer sjaeldent vil jeg tage dem alvorligt og overveje at blive testet.

  • 0
  • 2
Max Tobiasen

OK - her er hvad jeg tror der er sket:

Regeringen har tænkt det med som en mulighed at app'en skal kunne overvåge folk via GPS, ligesom de har overvejet alle mulige andre muligheder. Dette er oplagt da det er kendt fra andre lande. For at få mere baggrundsinformation om pris, teknik, lovlighed etc. har de haft forespørgsler ude hos b.l.a kammeradvokaten som vi ser her. De har garanteret også haft følere ude hos nogle konsuletnter/firmaer omkring de tekniske aspekter. Altsammen for at have et informeret grundlag at tage en beslutning på.

Efter at have været igennem en politisk diskussion med et potentielt flertal er ideen blevet droppet igen. Personligt tror jeg det er fordi partier som enhedslisten og alternativet er meget imod den slags, og har nægtet at lægge stemmer til - men det er bare mit gæt.

Summa summarum er at der er intet odiøst i det her, det har været oppe som et forslag at man skal kunne spore brugerne via GPS, og derfor har man selvfølgelig undersøgt hvilke konsekvenser det måtte have lovmæssigt, teknisk, etc. Ultimativt er man så kommet frem til den, efter min mening, rigtige beslutning at der ikke skal være GPS i appen.

Jeg har svært ved at se at nogen har gjort noget forkert her.

  • 3
  • 3
Michael Hansen

Min tillid til staten er nu tæt på nul efterhånden, nu viser det jo sig jo også at alle der har været testet for corona ved de "hvide test telte" (under SSI), får gemt alle deres prøver i deres biobank (dna register). Mens tests på hospitaler bliver destrueret. På trods af de påstod det modsatte under deres pressemøder ved spm. fra pressen.

Der er ingen opt out, ens DNA bliver gemt til 10 år efter ens død, hvad sker der for det her samfund.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere