Not so smart city: Ingen vil købe data på markedsplads

Illustration: Gearstd/Bigstock
City Data Exchange skulle være markedsplads for smart city-data fra København. Men trods ni millioner kroner i offentligt tilskud vil ingen virksomheder købe og sælge data på platformen.

En forældet forretningsmodel, alt for få formater og urealistiske priser på rådata.

Screendump fra citydataexchange.com Illustration: Screendump fra citydataexchange.com

Det er bare nogle af de kritikpunkter, som kan være årsagen til, at den storstilede datamarkedsplads City Data Exchange er gået helt i stå kun halvandet år efter lanceringen.

City Data Exchange drives af den japanske teknologigant Hitachi, men er støttet med i alt ni millioner kroner af Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

Læs også: Verdens første databørs skal skabe it-job i hovedstaden

Når man kigger ned over listen af datasæt på City Data Exchange, får man tilbudt data om priser på fladskærme, mobiltelefoner og de mest solgte bøger i Danmark. Hvert datasæt koster 36.000 kroner for en engangsdownload.

Det var formentlig ikke den type, data som Københavns overborgmester, Frank Jensen, havde forestillet sig skulle ligge i toppen af den storstilede datamarkedsplads, som Københavns Kommune og Region Hovedstaden tilsammen har støttet med ni millioner kroner.

Den oprindelige vision med City Data Exchange var ellers at samle offentlige og private data fra hovedstadsområdet om alt fra trafikmønstre til borgernes energiforbrug. Data, som virksomheder kan bruge til at udvikle nye applikationer. Der er både gratis data og data for betaling på sitet.

Forældet forretningsmodel

At City Data Exchange-markedspladsen ikke er blevet en succes undrer ikke smart city-eksperten Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttet, der rådgiver både offentlige og private virksomheder i digitalisering.

»Opgaven blev angrebet med en forældet forretningsmodel, der måske faktisk aldrig har virket, altså databrokering. Der er ikke mange gode eksempler på, at den model har virket. Det skyldes, at data i sig selv ikke har nogen værdi. Det er analysen, som skabes på baggrund af data, der er værdifuld. Derfor er der ikke mange, som vil købe rådata, der er ikke er behandlet og analyseret,« siger Lasse Steenbock Vestergaard.

Mens mængden af offentlige data, der benyttes og efterspørges, vokser markant inden for eksempelvis geodata, ejendomsdata og CVR-data, så halter det med private virksomheders brug af kommunale data.

»Kvaliteten af data er ofte for svingende og ringe. Private virksomheder er meget tilbageholdende med at bruge åbne data, fordi der er ofte ikke er nogen aftaler om, at kommuner forpligter sig til at opdatere data i samme format, kvalitet og interval. Når en kommune lægger et datasæt op, er der ingen garanti for, at de data ligger samme sted om et år, eller at data bliver opdateret i samme kvalitet. Det gør det usikkert at binde sin forretning op på åbne data. Ingen vil bygge en forretning på noget så usikkert,« siger Lasse Steenbock Vestergaard.

Læs også: TDC udruller landsdækkende netværk til Internet of Things

Låste formater

Brugervenligheden på City Data Exchange bliver heller ikke rost af potentielle brugere. Der er nemlig ingen API-løsning, og data ligger kun i et enkelt format, mens man ofte kan finde samme åbne datasæt i flere dataformater, f.eks. CSV, JSON, KML, eller XML på den offentlige Open Data DK-platform.

Dataplatforme er ukoordinerede

I en kortlægning af en række smart city-projekter i hovedstaden fra 2017 konkluderer Region Hovedstaden, at man endnu ikke har fundet opskriften på, hvordan data bedst kan deles.

»Kortlægningen peger dog på, at udviklingen/etableringen af dataplatforme er præget af pilotprojekter eller projekter, der endnu ikke har opnået deres fulde potentiale og ikke er koordineret,« lyder konklusionen i rapporten, som foreslår, at der etableres en ny fælles regional datahub for smart city-data.

Det er ikke kun en bedre koordinering og deling af data, der efterspørges i behovsanalysen af hovedstadens smart-city-projekter. Analysen viser, at der er 39 forskellige projekter til en samlet værdi af cirka en halv milliard kroner, men at både virksomheder og myndigheder mangler overblik over og koordinering af de mange pilotprojekter:

»Virksomheder, kommuner og universiteter efterspørger et bedre overblik, koordinering og sammentænkning af de indsatser, der adresserer datadrevet byudvikling.«

Den mest udbredte dataplatform til åbne data er i dag Open Data DK, der samler offentlige data fra 34 kommuner og tre regioner.

Det er især midt- og nordjyske kommuner samt Odense og København, der bruger Open Data DK-platformen, hvor der i dag er uploadet lige over 900 datasæt.

Efterspørgslen er dog ikke enorm, og de to meste sete datasæt har kun været set over 1.000 gange, mens alle andre er under 1.000

Hør også: Ugens podcast om smart cities

Københavns Kommune: Markedet var for umodent

»Vi er i gang med at evaluere projektet og høste erfaringerne fra City Data Exchange.Formålet med City Data Exchange var at undersøge, om der var et kommercielt marked for en databørs, og det må vi erkende, at det er der ikke på nuværende tidspunkt,« siger Lene Mårtenson, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til Ingeniøren/Version2.

Hun fortæller, at de budgeterede ni millioner kroner til City Data Exchange er brugt.

»Vi må konstatere, at markedet er for umodent til denne type datamarkedspladser, men vi kan tage erfaringerne med videre i vores arbejde med åbne data og smart city-løsninger. Vi har lært, at der helst skal være et klart defineret problem, som skal løses, før vi kan begynde at indsamle og dele data, hvilket fremover vil være udgangspunktet for vores arbejde på smart city-området,« siger Lene Mårtenson.

Læs også: Horsens tracker turisterne via mobilens wifi-signal

Minimal interesse for private data

Hos Hitachi er det endnu ikke afgjort, hvad der kommer til at ske fremadrettet med City Data Exchange. Men her er man enige i, at platformen ikke er en succes.

»Vi har svært ved at få en forretning til at køre p.t med City Data Exchange. Vi har haft en del interesse for de gratis data, som ligger på platformen, mens interessen har været minimal for de data, der koster penge. De gratis data findes i dag allerede på andre platforme, feks. Open Data DK og Københavns Kommunes dataplatform. Jeg tror usikkerheden om, hvad de rå datasæt kan bruges til, får mange til at holde igen. Derfor vil vi også fremadrettet satse mere på partnerskaber, hvor man kan facilitere løsninger på konkrete problemer i hubs i stedet for at lægge datasæt rå ud,« siger Renny Ulka, der er Service Manager, EMEA Cloud Solutions og ansvarlig for City Data Exchange.

Han fortæller, at Hitachi endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske med City Data Exchange.

»Vi har indgået en kontrakt på drift af platformen i fem år, og nu evaluerer vi med Københavns Kommune og Region Hovedstaden,« siger Renny Ulka.

Læs også: Kommuner ruster sig til stærkere og mere open source-udvikling

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hans Nielsen

Og når vores alle sammens penge er brugt, lukkes projektet.

Hvis det var blevet en succes, var ejerskabet så Hitachi , som kunne skumme penge fra en kommunal investering ?

Man kan håbe at GDPR lukker projektet helt.

  • Noget helt andet, er de mennesker som har brændt næsten 10 millioner af, af vores alle sammens penge blevet fyret. Ikke dem på projektet, men dem som ideen, og fik det vedtaget i administrationen ?

Og hvem er det, man må formode, at de ansvarligt for projektet også vil stå på mål for det ?

  • 1
  • 0
#3 Thomas Vestergaard

»Vi er i gang med at evaluere projektet og høste erfaringerne fra City Data Exchange. Formålet med City Data Exchange var at undersøge, om der var et kommercielt marked for en databørs, og det må vi erkende, at det er der ikke på nuværende tidspunkt,« siger Lene Mårtenson, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til Ingeniøren/Version2.

Og der var ikke på forhånd lavet nogen aftaler med potentielle kunder? Så kravene til projektet var bare "grebet ud af luften"? Det er da også en smart måde at brænde 9 mio. kroner af - men her kunne det måske have været en god idé at have startet med at kaste ~150.000 kr efter en forundersøgelse...

  • 1
  • 0
#4 Svend Nielsen

Denne kommentar er en kopi af min kommentar til samme artikel på ing. dk:

OK, det offentlige har pumpet 9 mio. kr. i udviklingen. Og nu prøver man så at sælge offenlige rådata. Her er nogle eksempler på hvad man som bruger kommer til at beatle:

Metroselskabet sælger Antallet af passagerer i Metroen: 20.000 kr. Delta sælger rå LoRA WAN beskedder: 5.000 kr. Goematic sælger 36 husstandstyper fordelt på adresse: 35.000 kr. Everimpact sælger luftkvalitetsmålinger: 18.000 i abonnement. Hitachi sælger priser på fladskærme: 36.000 kr Hitachi sælger et udtræk fra KRAK om info im kiosker: 15.000 kr. Teknologisk: sælger en skybrudstest af faskiner: 10.000 kr.

Der er også gratis dataset, f.eks. hvor bycykleren kører og hvor meget.

Prisniveauet er absurd, og ligger mellem en faktor 100 og en faktor 1000 højere end hvad man tager for IoT data i andre lande.

At man så har valgt at lægge rådata ud til disse priser viser blot, at man ingen som helst føling har med hverken aftagere eller udvikling. Hvorfor benytter man ikke de internationale standarder der er for IoT (OneM2M).

Jeg er ked af at sige det, men her har vi et eksempel på at crap-in giver crap-out. Så længe der ikke er skyggen af standardisering, er det naivt at tro, at man f.eks. skulle kunne sælge LoRAWAN rådata for så meget som 1 kr. Det virker som om udviklerne af projektet famler rundt i totalt blinde. OG nej, brug nu ikke undskyldningen om, at OneM2M standarden ikke var udviklet til brug da man gik i gang i 2016 - det var den. Der findes i dag indtil flere fulde og åbne (læs gratis) implementeringer af den fulde OneM2M stak.

Har det offentlige ikke pligt til at efterspørge standarder når de findes? At man pumper 9 mio. offentlige kr. i en IoT dataportal uden at stille karv om at data skal standardiseres er i bedste fald naivt i værste fald ulovligt. Under alle omstændigheder er det amatøragtigt.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere