NoSQL-database får et spark bag i skaleringsevnen

MongoDB runder version 1.6. Dokumentdatabasen kan nu skalere bedre ved hjælp af "shards."

Den SQL-fri database MongoDB er nedkommet i version 1.6, og kan nu give mere smæk for skillingen ved hjælp af såkaldt sharding. Det skriver Infoq.

Shards ("skår") er en måde at dele databasen op i bidder, så søgninger kan udføres mere effektivt.

I denne måde at opsætte MongoDB på, består et system af en række "Mongods," som hver udgør et enkelt "skår" af datamængden. Den enkelte Mongod kan replikeres for at sikre failover. En routing-proces, "Mongos," agerer mellemmand mellem klienten og de Mongods, som udgør systemet.

Dertil kommer en række konfigurationsservere, som hver indeholder alle klyngens metadata. Hvis en konfigurationsserver går ned tager en anden over, men kun i læsetilstand. Selve skårene forsætter dog i læse- og skrive-tilstand.

**Læs også: **Erlang-Nosql-database taber data

MongoDB gemmer poster i et slags JSON-agtigt format (JavaScript Object Notation). De dokumentcentrerede databaser, hvor dokumenter gemmes i JSON-formatet, behøver ikke at opfylde et "schema," der bestemmer databasens struktur. I modsætning til relationelle databaser slipper udvikleren for at designe et sådan schema på forhånd.

Til gengæld skal der designes views, som bliver beregnet på serveren, efterhånden som dokumenter bliver tilføjet. Dokumenterne er ustrukturerede, men views skaber struktur i de gemte data.

MongoDB er skrevet i C++, er open source og findes til Windows, Linux, Mac OS X og Solaris.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mogens Heller Grabe

Til gengæld skal der designes views, som bliver beregnet på serveren, efterhånden som dokumenter bliver tilføjet. Dokumenterne er ustrukturerede, men views skaber struktur i de gemte data.

Det er dog ikke helt korrekt i MongoDBs tilfælde - MongoDB adskiller sig nemlig fra flere af de andre dokumentdatabaser ved det at den - udover map-reduce-views - understøtter ad hoc queries og dertil hørende indexes på collections.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere