Norske soldater hacket i Afghanistan

Illustration: leowolfert/Bigstock
En "organiseret tjeneste" fik i 2008 adgang til norske soldaters it-systemer i Afghanistan. Trods cyberangrebet valgte det norske forsvar at fortsætte med at bruge systemerne.

Cyberkrig er mere end angreb på et lands it-infrastruktur. Det kan Norge skrive under på.

For i 2008 blev det norske militærs it-systemer for de udsendte soldater i Afghanistan hacket så grundigt, at der var fri adgang til de operative informations- og kommunikationssystemer. Det skriver Digi.no.

Oplysningerne kommer frem nu, idet oberstløjtnant Roger Johnsen fra det norske forsvar havde dem med i et indlæg på den såkaldte Paranoia-sikkerhedskonference torsdag i uge 45.

Læs også: Ny enhed ruster Forsvaret til cyberangreb

»I 2008 skete det, som jeg regner for det hidtil alvorligste cyberangreb på det norske forsvar. Hemmelige systemer i Ghormach blev infiltreret. De havde direkte adgang ind i systemerne,« citerer it-mediet Roger Johnsen for at sige.

Ifølge Digi.no's oplysninger fortsatte det norske forsvar med at bruge it-systemerme vel vidende, at de var blevet hacket. Der var simpelthen ikke noget alternativ

»Fordi de var operativt vitale. Det er det vigtigste. Det var helt nødvendig for os at bruge systemer for at kunne gennemføre operationene som forudsat i Afghanistan. Det handler om at vurdere risikoen ved at have modstanderen til stede i systemet kontra den militæroperative fordel ved at bruge systemerne,« siger Roger Johnsen til digi.no.

Roger Johnsen ønsker ikke at gå i detaljer med, hvordan angrebet blev udført, men bekræfter, at bagmændene tilhører en "organiseret tjeneste".

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere