Norske Evry indgår kontrakt med IBM til 6,7 milliarder kroner

En del af Nordens næststørste it-selskab skal overtages af IBM.

Evry vil overdrage ansvaret for en del af deres softwareløsninger til IBM. Evrys navn vil fortsat være ansigtet udadtil i Norge og nabolande, hvor de tilbyder forskellige infrastrukturtjenester inden for f.eks. sikkerhed især til finanssektoren. Det skriver Digi.

Evry er Norges største it-selskab med 10.000 ansatte. I Danmark har selskabet kun en mindre repræsentation i Viborg, bl.a. efter overdragelsen af 20 SAP-kunder til itelligence i starten af året.

Der vil dermed ikke være nogen stor forskel for Evrys kunder, men de steder, hvor IBMs Softlayer produkt kan anvendes, vil det blive anvendt.

Læs også: Stort norsk SAP-hus fyrer direktøren og gør klar til at lukke i Danmark

»For kunderne vil det betyde hurtigere ’time-to-market’ for nye cloudbaserede tjenester og ledende infrastrukturplatforme,« udtaler koncernchef Björn Ivroth i en pressemeddelelse.

Evry er Norges største it-virksomhed og Nordens næststørste med deres 10.000 ansatte. IBM overtager 440 af disse ansatte i Norge og Sverige og yderligere 200 medarbejdere i Indien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere