Norsk tv skifter til OpenOffice

For at kunne understøtte filformatet ODF på alle platforme har NRK besluttet at gøre OpenOffice til standard på alle pc'er. Microsoft Office understøtter ikke ODF tilstrækkeligt på Windows og slet ikke på Mac, lyder begrundelsen.

Norges svar på DR, NRK, vil nu installere open source-kontorpakken OpenOffice på samtlige Apple pc'er og en del af Windows-pc'erne i løbet af de næste uger. Det sker for at leve op til en forpligtelse om at understøtte åbne formatstandarder. Det skriver NRK's teknologiblog NRKbeta.no.

OpenOffice vil blive rullet ud til 850 Mac'er og en del af NRK's 3.500 Windows pc'er. Samtidig vil OpenOffice også blive gjort tilgængelig på de terminalservere, som visse brugere benytter til at få adgang til applikationer.

NRK's primære begrundelse for valget af OpenOffice er, at NRK skal understøtte åbne standarder. For dokumenter har NRK valgt ODF, og det format bliver ifølge NRK ikke understøttet godt nok at Microsoft Office. Windows-versionen understøtter ODF gennem et plugin, men ifølge NRK er der ingen understøttelse af ODF i Office til Mac.

Men NRK vil også i forbindelse med udrulningen af OpenOffice se på, hvor mange medarbejdere der kan klare sig med OpenOffice og eventuelt tilgå deres e-mail på NRK's Exchange Server via webmail. Det vil kunne spare NRK for licensudgifterne til Microsofts software.

NRK har testet OpenOffice hos medarbejderne tilknyttet kanalen P3, og de test viser, at de største problemer findes i forbindelse med Visual Basic-scripts og i formularer. Det vil NRK forsøge at løse ved at udfase Visual Basic i dokumenter og flytte formularer over på web.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Det er dog dejligt at se at man i udlandet går grundigt (og objektivt!) tilværks; at eksempelvis NRK åbenbart har foretaget en omhyggelig aftestning af OpenOffice og MS-office, og nået til den konklusion at OpenOffice tilbyder den bedste løsning.

Som medlem af dokumentudvalget hos DS har jeg fulgt udviklingen omkring XML for dokumenter - og konklusionen er helt i tråd med min opfattelse, nemlig at man dels bør satse på ODF, og dels at Microsoft Office ikke understøtter ODF tilstrækkelig godt. OpenOffice (eksempelvis) er en langt bedre løsning, som vi efterhånden også anvender intensivt her på DTU.

  • 0
  • 0
John Gøtze

My mistake. Jeg vidste ikke de blev kaldt Service Packs på Mac, men det hedder de første to ganske rigtigt:
Microsoft Office 2008 for Mac Service Pack 1 (12.1.0)
Microsoft Office 2008 for Mac Service Pack 2 (12.2.0)
Microsoft Office 2008 for Mac 12.2.3 Update

Anyways, ingen af disse opdateringer bringer ODF i spil.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere