Norsk jernbanetilsyn må gribe dybt i lommerne for nyt domænenavn

Efter navneskifte fra Jernbaneverket har den norske banestyrelse måttet betale fire gange mere end i et oprindeligt udspil for at få domænet banenor.no.

Den norske banestyrelse, tidligere Jernbaneverket, har måttet stikke dybt i lommerne for at få det rigtige domænenavn til deres nye navn, som er Bane NOR SF, hvilket har været gældende fra 1. januar 2017, skriver digi.no.

Bane NOR havde ikke sikret sig domænenavnet banenor.no og tilbød oprindeligt konsulentfirmaet Bugge Hjorth & Partners 50.000 norske kroner for domænet. Det var imidlertid ikke nok.

»Det har ikke været muligt at erhverve domæne til en fornuftig pris. Vi er i øjeblikket ikke i dialog med ejeren af domænenavnet,« sagde projektleder Cecilie Pindlse Jernbaneverket tidligere til mediet Medier24.

Nu har Bane NOR spædet til så man kunne erhverve domænet den 30. november sidste år.

»Bane NOR har købt domænet www.banenor.no for 200 000 kroner (norske, red.). Sælger var Bugge Hjorth & Partners AS. Vi betragter det som en acceptabel pris for det domæne som vi har ønsket os,« siger Cecilie Pindsle til digi.no.

Version2 omtalte i 2015 en sag med samkørselsportalen GoMore, der måtte betale 100.000 kroner for .se-domænet.

Læs også: Gomore blev rippet af domænehaj: Måtte betale mere end 300 gange prisen for svensk domænenavn

Pressechef Thor Erik Skarpen, Bane NOR uddyber:

»Det havde været rart, hvis vi havde fået det billigere, og vi er ikke glade for at betale så meget for et domæne. Som udgangspunkt var kravet meget højere, så derfor synes vi, at 200.000 var en fornuftig pris,« siger han til digi.no.

Ifølge ham har Bane NOR registreret flere domæner, bl.a. bane-nor.no og banenor.com.

»Men disse adresser er upraktiske for brugerne. Det er tåbeligt at bruge et domænenavn, der ikke har samme navn som selskabet. Det ville blive meget vanskeligere for vores brugere at finde os, hvis vi havde anvendt bane-nor.no eller banenor.com ,« tilføjer han.

Bugge Hjorth & Partners AS er glade for at få 200.000 kroner for domænenavnet.

»Vi er tilfredse med at få 200.000 kroner for domænet. Vi har regnet på det, og med de omkostninger, vi har haft, mener vi, at Bane NOR kan være godt tilfredse med prisen,« siger administrerende direktør Christian Bugge Hjorth til digi.no.

Han afviser at have spekuleret i at sikre sig domænet.

Det har været ulovligt siden 2010 at videresælge domænenavne systematisk i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (2)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017