Et norsk it-fagligt udvalg har netop anbefalet overvågning af al grænseoverskridende data- og telefonitrafik i Norge. Udvalget tilføjer nu, at internet- og backboneudbyderne bør samarbejde med efterretningstjenesten om at omgå den kryptering, der bliver stadig mere udbredt hos udbydere af chat, emails og telefoni.
Det velkendt at iMessage hos Apple er krypteret, Google krypterer gmail og apps, og Yahoo og Microsoft har også i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer indført kryptering af data.
Lysne II-udvalget i Norge foreslår på den baggrund, at efterretningstjenesten får mulighed for at omgå såkaldt linkkryptering i data i fiberkabler, der krydser grænsen.
Det er kryptering af datastrømmen på omkring niveau 2 i TCP / IP eller OSI-modellen - det laveste niveau af faktisk fysiske infrastruktur.
Professor Olav Lysne, der er formand for udvalget, understreger, at udvalget på ingen måde er imod kryptering. Det øger brugernes privatslivsfred.
Og det kan give beskyttelse mod snooping udført af udenlandske efterretningstjenester, anfører han:
»Vi mener linkkryptering er en meget god idé, men hvis man vælger at indføre det digitale grænseforsvar (masseovervågningen, red.), så giver det er kun mening, hvis telecomudbydere hjælper efterretningstjenesten med dette,« siger udvalgsformand, professor i datalogi Olav Lysne, til digi.no.
Udvalget gør klart, at det er den eneste form for kryptering, som man efterretningstjenesten skal hjælpes med at omgå.
Udvalg anfører i øvrigt, at det er vigtigt at finde en rigtig balance mellem overvågning og privacy. Tidligere retssager relateret til datalagringsdirektivet og Privacy Shield-aftalen har vist, at råderum er lille. Det er begrænset, hvad man har lov til at indføre, siger han.
»Spillerummet er lille. Det er der, men ikke særlig stor. Dette er en af vores største bekymring. Der er ikke meget man kan indføre af begrænsninger og garantier,« siger han.
Forslaget fra udvalget vil medføre, at ikke alene mistænkte kan omfattes af overvågning, men den vil ramme samtlige, der kommunikerer ind og ud af Norge.
Det betyder i praksis, at f.eks. både private og erhvervsmæssige dokumenter og andre data, der lægges i skyen til udenlandske operatører, opslag på sociale medier, chat og telefoni vil blive screenet.
Det er især truslen fra cyberangreb og terrorisme, der gør, at nogle mener, at et 'digitalt grænseforsvar' er nødvendigt for den 'nationale sikkerhed'.
Nu er det op til Norges forsvarsminister at beslutte, om forslaget skal henvises til det norske parlament, Stortinget.
