Norsk it-chef: Proprietært EPJ-system fra Epic underminerer patient-sammenhæng

Illustration: fintastique/Bigstock
Frygt for landskab af isolerede sundheds-it systemer i Norge med valget af leverandøren bag Sundhedsplatformen, Epic - og det står går stik modsat den norske ambition om en landsdækkende enhedsjournal på tværs af sygehuse og kommuner.

Den norske stats ambition om ‘Én innbygger – én journal’-strategi bliver meget vanskelig at gennemføre med valget af det amerikanske EPJ-system fra Epic til både sygehuse og kommuner i regionen Helse Midt-Norge, advarer it-chef i Trondheim Kommune Bjørn Jonny Villa. Epic står bag leveringen af Sundhedsplatformen i Østdanmark.

Advarslen kommer på baggrund af forskningschef for for sundhedssektoren i analyse– og strategiselskabet Gartner Mike Jones, der mener, at proprietære løsninger ofte resulterer i manglende interoperabilitet – og det kan betyde, at Epic-platformen til 2,7 milliarder norske kroner vil kunne få problemer med at snakke sammen med løsningerne, som benyttes i resten af det norske sundhedsvæsen.

Mike Jones mener, man skal gå væk fra traditionelle gigantløsninger og over på platforme, som er åbne og enklere at implementere med andre systemer - hvilket er i stik modstrid med deres tidligere anbefalinger.

»Gartner har set på sundhedsstrategien i 35 lande og konkluderet, at den traditionelle EHR–monolit–model, en model Gartner længe har gået i brechen for, er uddateret. Specielt hvis målet er at tilbyde gode løsninger, hvor borgerne står i centrum,« konstaterer Mike Jones.

Slagtet i Danmark

Anbefalingen er som sagt i stik modsat det råd, som rådgiverhuset gav til det norske sundhedsministerium i rapporten ‘Gartner survey of EHR suppliers and systems in the Norwegian market’ i 2014. Der anbefalede Gartner–specialisterne at satse på en lukket megaløsning – som Epic nu kommer til at levere til sundhedsregionen.

It–chef Bjørn Jonny Villa håber, at Trondheim Kommune nu foretager sine egne kritiske vurderinger, før de hopper på løsningen, som er på trapperne hos Helse Midt–Norge.

»Bare investeringerne og driftsomkostningerne, som skal til for at indføre et nyt system, er enorme. Specielt hvis vi kigger på, hvad de systemer, vi har nu, har kostet os. Min personlige vurdering er, at vi skal satse på flere systemer og gå bort fra den monolitiske tankegang, som hverken er moderne eller fremtidsrettet,« argumenterer Bjørn Jonny Villa.

Har brugt fagmiljøerne

Kommunaldirektør Helge Garåsen i Trondheim Kommune afviser kritikken og forklarer at udbudsprocessen i Helse Midt–Norge er gennemført over flere år. Han har fuld tiltro til vurderingerne, som er blevet foretaget i disse runder.

Helge Garåsen fortæller, at der blev brugt fageksperter fra både det norske it– og sundhedsmiljø, før valget af leverandør blev afgjort.

At der har været omfattende problemer med indføringen af samme type platform i Danmark - i form af Sundhedsplatformen - tror kommunaldirektøren, at Norge har lært meget af. Han mener, at Epics platform vil blive tilpasset godt nok for at fungere i norske kommuner og sundhedssektoren.

»Det er bystyret, som vil tage en endelig beslutning om, hvorvidt den skal indføres i Trondheim Kommune, og vi venter på politisk behandling der,« siger Helge Garåsen og fortsætter:

»Det er vigtigt, at der stilles kritiske spørgsmål. Vi har benyttet os af ekstern kompetence i denne proces for at kvalitetssikre vurderingerne, som er foretaget. Alt i alt er vi meget tilfredse med processen.«

Skandalen Sundhedsplatformen

I Danmark har Version2 omtalt, at Sundhedsplatformen ifølge statsrevisorerne blev indført på danske hospitaler, selv om personalet ikke var tilstrækkeligt uddannet, systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler og ikke testet ordentligt. Desuden var forventningerne til, hvor længe hospitalerne ville opleve et fald i aktiviteten i forbindelse med indførelse, alt for optimistiske.

Læs også: Statsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«

»Vi genkender ikke det, Villa siger«

Kommunikationschef Sigirun Berge Engen i Helseplattformen siger, at Trondheim Kommune har været tæt på processen i hele anskaffelsesperioden.

Hun fortæller, at kommunen har været repræsenteret i programmets ledergruppe og i programmets styre, og at flere medarbejdere fra kommunen arbejder i organisationen Helseplattformen.

»Vi må respektere, at der er forskellige opfattelser, men vi kan ikke genkende det, Bjørn Jonny Villa skriver. Vi har samarbejdet om at gennemføre en anskaffelse til punkt og prikke. Trondheim Kommune har foretaget sine vurderinger og er helt tydelige omkring, at de står inde for valget.«

»Epics løsning opfylder kravene godt, og kravspecifikationen er udarbeidet af fagfolk fra hele sundhedstjenesten i regionen – både kommuner og hospitaler.«

»Jeg vil også tilføje, at der ikke er nogen ‘2013–virkelighed’, som Bjørn Jonny Villa skriver i sit notat. Helseplattformen kom ud på markedet i 2016, og vi skal ha en 2019–version af Epics løsning.«

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Louise Klint

Må man anbefale de norske embedsfolk og beslutningstagere, omkring Epics EPJ, at øve sig på at udskyde deadlines?

Her har vi et dansk forbillede, som nordmændene kan lære af, nemlig forhenværende direktør for Region Hovedstaden, Hjalte Aaberg.
At udskyde deadlines var en af hans spidskompetencer.

Gør følgende:
Hvis man har et problem nu, så siger man bare, at det er løst ”til efteråret”.
Når det – til efteråret – til alles store overraskelse, viser sig ikke at holde stik,
så siger man bare ”næste år”.
Når det – næste år – viser sig ikke at holde stik, så taler man ikke mere om det.
(Og så er andre problemer dukket op).
Dette gælder for aktivitetsnedgangen. Jeg husker det endnu.
Et problem, der, som bekendt stadig er aktuelt.

”Om 2 år” er – til enhver tid – et vinderargument!

Eksempler:

»Snakker vi sammen primo 2019, vil vi sidde med en udtalt følelse af, at vi valgte et visionært, superstærkt og fleksibelt system,
som virkelig er det, der tegner fremtiden«
– Hjalte Aaberg

03.03.17: http://dagensmedicin.dk/regionsdirektoer-om-sundhedsplatformen/
(Der er mange gode pointer i det interview).

Hjaltes sidste statement, om Sundhedsplatformen, er også ”om 2 år”:

Om to år er Sundhedsplatformen det digitale sundhedssystem, som alle hospitaler vil have.

Forudsigelsen stammer fra hans afskedsinterview som regionsdirektør.
Han vædder endda på det.
24.11.18: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/direktoeren-der-rullede-sundhedspl...

Watch & learn!

  • 15
  • 0
Louise Klint

Norge kan også lære meget af Region Hovedstadens kommunikationsafdeling, Center for Kommunikation, er jeg sikker på.

For ganske nylig, først i februar, kom endelig ”den store opdatering”, SP2018,
som har været bebudet siden systemets implementering i 2016.
Igen og igen har regionen meddelt medarbejdere og omverden, at selvom der er en masse problemer med Sundhedsplatformen, vil der kun blive foretaget de nødvendigste smårettelser, her undervejs.
De store, afgørende ændringer og forbedringer vil først komme med
"den store opdatering” i 2018. (Som blev udskudt til 2019).
Dette har man stillet medarbejdere og omverden i udsigt igennem 2 år.

Den store opdatering har stået som et håb, et lys for enden af tunnelen,
hvis man bare holder ud.
(Tro mig, jeg orker ikke at finde alle mine links frem nu).
Her blot et enkelt eksempel fra tidl. regionsdirektør Hjalte Aaberg:

Når du implementerer et gigantisk it-system, vil det i en periode
altid være sådan, at du vil have svært ved at opretholde en aktivitet.
På Herlev Gentofte Hospitaler har de haft en aktivitetsnedgang som en følge af, at de skulle over på Sundhedsplatformen, og det samme gælder Rigshospitalet, og det regnede vi også med.

Sådan vil det nok vedblive at være på nogle områder frem til
den store systemoptimering i 2018, hvor vi vil lave
en større samlet systemoptimering på baggrund af de samlede
erfaringer, vi vil have, når alle hospitaler er kommet på SP.
Til den tid vil vi samlet set være mere effektive, end vi var, før
vi tog SP i brug.

03.03.17: http://dagensmedicin.dk/regionsdirektoer-om-sundhedsplatformen/

Da opdateringen så viser sig at være en fuser, så siger man bare noget andet:
16.02.19: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/udskaeldt-it-syst...

Hos Region Hovedstaden undrer Pia Kopke sig.
Ifølge hende har regionen nemlig aldrig lovet, at opdateringen ville
medføre store forbedringer.

Det lyder til, at vi ikke rigtigt har fået forventningsafstemt ud i alle hjørner og kanter.
Pia Kopke, vicedirektør for It, Medico og Telefoni
i Region Hovedstaden
.

Pia Kopke forklarer, at det var den opdatering af Landspatientsregisteret,
der skete samtidig, som var det helt store fokuspunkt for opdateringen
af Sundhedsplatformen.

Den helt store grund til opdateringen var, at vi skulle gøre os klar til det nye landspatientregister.

A-ha!
Det er sørme heldigt at Regeringen har valgt at bevare regionernes embedsværk i deres store reform af sundhedsvæsenet, som forhandles i disse dage.
For hvordan i alverden skulle vores hospitaler og patienterne klare sig uden alle disse ^^ brave embedsmænd og kommunikationsfolk?

  • 11
  • 0
Mogens Lysemose

Og Den Store Optimering blev udskudt aht. LPR, hvor de jo var nødt til at lægge dem sammen i en, med stor undren fra ministeren til følge - for hun mente LPR ventede på regionerne og ikke omvendt. Nu viser det sig så at Den Store Optimering er udeladt fra pakken med Den Store Optimering + LPR.
Det er en kunst at fylde folks øren med så meget snak at de glemmer at forholde sig til det man sagde tidligere

  • 6
  • 0
Louise Klint

Den produktivitetsnedgang (at hospitalerne kan nå at behandle færre patienter, end før SP) som Sundhedsplatformen har medført, har man på hospitalerne/ambulatorierne forsøgt at imødegå ved bl.a. at holde længere åbent, om aftenerne og i weekenderne.
(Dette betyder, at man bruger flere penge, end før Sundhedsplatformen, på at forsøge at opnå tilsvarende resultat. Forenklet sagt er patientbehandlingen på den vis blevet dyrere. Det er en kompleks sag, men det ville være godt, at få nogle tal/omkostninger på bordet).

Der foreligger endnu ingen aktivitetstal for 2018 for Region Hs hospitaler.
Men i den seneste, 4. Økonomirapport fra Region Hovedstaden, der blev behandlet kort før jul
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Docume...
og udkom via pressemeddelelsen 21.12.18
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/...

Skal du læse hen til side 6 (af 7), hvor alle forbeholdene kommer.
Regionen lever op til Statens krav, men:
”Forventer en samlet mindreproduktion på 420 mio. DRG kr.
+

Administrationen anbefaler, at eventuel reduktion afventer
endelige aktivitetstal.
Der kan tages endelig stilling til eventuelt bevillingsreduktion
i forbindelse med 1. økonomirapport 2019.

(Mine fremhævninger).
Når man har mindreproduktion (= lavere aktivitet) skæres efterfølgende i bevillingerne for at afstemme.
Dette er fatalt for afdelingerne, for der er ikke stort andet at skære på end personale, som allerede er hårdt beskåret. Med mindre personale kan man behandle færre patienter, og så har du den nedadgående spiral.
Ordet ”bevillingsreduktion” er det, der plejer at udløse fyringer. Vi venter spændt.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize