Den norske efterretningstjeneste PST advarer i den årlige trusselsvurdering mod angreb på norske datanetværk fra Rusland og Kina.
Det skriver TV 2.
I rapporten oplyser PST, at man bør være særdeles opmærksom på den rolle, som den kinesiske teknologigigant Huawei spille.
»Vi peger på to lande, som vi ikke har et sikkerhedspolitisk samarbejde med, og som bedriver efterretningsvirksomhed mod Norge og norske interesser. Det er Rusland og Kina,« siger chefen for PST, Benedicte Bjørnland til TV 2.
Flere andre lande har udtrykt bekymring i forhold til den rolle, som Huawei har i udbygningen af 5G-mobilnettet. Ifølge den kinesiske techgigant er frygten dog ubegrundet.
»Hos Huawei har vi aldrig brugt vores udstyr til at tilgå nogen form for nationale data, forretningshemmeligheder og private brugerinformationer. Vi vil aldrig støtte eller tolerere den type handlinger, og vi vil aldrig tage del i dens slags på andres opfordring,« skriver Huawei i et svar til TV 2