Medie: Norsk Android-udvikler bandlyst af Google på livstid

Illustration: Android Logo
Udvikleren fik fjernet alle sine apps fra Google Play og spærret sin udviklerkonto permanent ifølge norsk it-medie.

Der skal ikke mange fejltrin til, før man er ude i kulden.

Denne bitre erfaring fik en norsk Android-udvikler, da han ifølge eget udsagn blev uskyldigt anklaget af Google for blandt andet plagiering og derefter fik sin udviklerkonto spærret på livstid.

Det skriver det norske it-medie Digi.no på baggrund af et interview med Android-udvikleren, der har valgt at være anonym.

»Hvis Google mener, at en app bryder med deres retningslinjer, vil den blive fjernet. Gentager det sig, vil også udviklerkontoen blive spærret på livstid. Det er umuligt at appellere,« siger den anonyme udvikler til Digi.no., og hævder at flere tusinde udviklere har oplevet at stå i samme situation som ham.

»Når de fjerner en app og henviser til retningslinjerne, så siger de ikke, hvad det gælder. Det er helt umuligt at forstå, hvad den egentlig årsag til reaktionen er.«

Udvikler: Falske anklager

Udvikleren fortæller, at han først var blevet anklaget af en indisk udvikler for at have kopieret vedkommendes app gennem reverse engineering. Trods den norske udviklers påstand om, at han var uskyldig, fjernede Google automatisk hans app med henvisning til den amerikanske lov om ophavsret (DMCA). Den endelige afgørelse mellem de to app-udviklere skulle således falde i retten, men den norske udvikler fik aldrig nogen stævning.

Hans app var dog stadig fjernet fra Google Play, mens inderen havde fået en konkurrent mindre fortæller den norske udvikler.

»Google træffer ofte afgørelser baseret på automatisk kontrol uden menneskelige indgreb,« siger han.

Efterfølgende fik udvikleren fjernet en anden af sine apps, fordi den efter sigende skulle indeholde en form for malware. Det nægtede udvikleren, som forsøgte at få fjernet hans app fra Googles sortliste, men det hele endte med, at også udviklerkontoen blev spærret - permanent.

»… det er ikke sådan, at det er en menneskeret at kunne sælge produkter i Google Play. Vi har retningslinjer, og bryder man dem, risikerer man at blive smidt ud. Og når man først er smidt ud, er det ikke muligt at følge op på det - det skal nok stemme, « har Google chef i Norge, Jan Grønbech, efterfølgende sagt til Digi.no.

Det er ikke første gang, at Android-udviklere har stået frem og kritiseret Googles.

En amerikansk udvikler fra Silicon Valley fortalte i marts på sitet medium.com, hvordan han var blevet udelukket fra Google Play på livstid, uden at han - ifølge eget udsagn - var blevet advaret om det på forhånd. Og det på trods af, at han gentagne gange havde spurgt selskabet om, hvordan han skulle forholde sig til Googles retningslinjer.

Den amerikanske udvikler skriver, at han også fik spærret sin digitale pengepung Google Wallet samtidig med, at hans udviklerkonto blev lukket ned.

Historien er efterfølgende blevet slettet fra medium.com, men kan stadig læses i en cached version her.

En række Android-udviklere har nu skubbet gang i en underskriftindsamling til Google. Udviklerne kræver at blive behandlet med respekt og få ordentlige advarsler, før de bliver smidt ud af klubben og får lukket deres udviklerkontoer.

Der er i skrivende stund 1.600, der har skrevet under.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Carsten Olsen

Historien er efterfølgende blevet slettet fra medium.com, men kan stadig læses i en cached version her.

Hvis man læser på github (i den konkrete sag)er det ikke svært at finde materiale som andre har ophavsret på. Selvom man hævder noget er open source, er det ikke lovligt at offentiliggører materiale som man selv har copieret ulovligt. Jeg kan ikke se hvorfor Google skal spilde tid med at begrunde det nærmere.

  • 1
  • 5
#4 Frithiof Andreas Jensen

Det kan man jo sige om alting indtil folk bliver trætte af det og der kommer lovgivning på området.

Svaret må være fordi den slags bare er en del af omkostningerne ved at drive en forretning og fordi forvaltningen af lovgivningen bliver dyrere i længden.

Men lad os da bare få det gennemsnit af EU's kontrakt- og ansættelseslovgivning som EU parlamentet kan blive enige om ind over processen - så kan de lære det, kan de.

  • 0
  • 0
#5 Arild Haugstad

Jeg kan huske artiklen fra da den udkom (og inden den blev fjernet).

Udvikleren forklarer, at han havde lavet et antal næsten identiske apps som hver især hentede og afspillede videoer fra en bestemt youtube-kanal --- hvor han brugte deres navne og logoer. Google lukkede en app og fortalte ham at han udgav sig for at være nogen han ikke var. Det synes han ikke at var en specifik nok forklaring. ... noget tid senere lukkede de så endnu en app med samme forklaring. ... og noget tid senere lukkede de hans Google-kontoer da de bemærkede samme problem med en tredje app...

Jeg har svært ved at have sympati med dette. ... Google kunne nok have håndteret det bedre/anderledes --- og måske havde det medført, at udvikleren så ikke blev udelukket; måske havde han blevet det hurtigere. (... og hvor jeg ikke har gengivet alle detaljer, så virker han ikke mindre tungnem når man læser hans detaljerede beskrivelse...)

Måske har den norske udvikler som her omtales har en bedre sag; men dog; når han faktisk selv henviser til artiklen fra medium.com, så kunne man frygte at det var en optimistisk fortolkning at han havde en lige så god sag...

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere