Norges datatilsyn gav 13 bøder i 2020: Herhjemme blev det ikke til én eneste

5 kommentarer.  Hop til debatten
Norges datatilsyn gav 13 bøder i 2020: Herhjemme blev det ikke til én eneste
Illustration: Bigstock.
Vores skandinaviske naboer mod nord kradsede GDPR-bøder ind for mere end fire millioner kroner sidste år. Herhjemme verserer den første sag fortsat i retslokalerne.
10. maj 2021 kl. 10:42
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Vores nordiske naboer deler i højere grad end herhjemme bøder ud for overtrædelse af persondatareglerne. Den offensive tilgang skyldes blandt andet, at landenes tilsyn selv kan udskrive bøder.

I Norge har datatilsynet i løbet af 2020 stanget 13 afgørelser ud i sager om, kameraovervågning, informationssikkerhed, overvågning på arbejdspladsen og indhentning af kreditoplysning, der alle har resulteret i bøder.

Det fremgår af tilsynets årsrapport for 2020.

Den højeste bøde, der blev skrevet i løbet af 2020 var på tre millioner norske kroner, hvilket svarer til 2,25 millioner danske kroner, mens den laveste lå på 75.000 norske kroner, hvilket svarer til 56.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt i alt blev der uddelt bøder for 5.875.000 norske kroner, hvilket svarer til 4,4 millioner danske kroner. Tre bøder er blevet appelleret og skal behandles i løbet af i år i det såkaldte Privacy Board.

Også i Sverige har man haft succes med at dele bøder ud for overtrædelser af reglerne. Her blev det til hele 110 millioner kroner sidste år.

Sammenligner man med herhjemme blev der slet ikke givet bøder i 2020, og den første bødesag herhjemme blev først behandlet i begyndelsen af året. Her var møbelkæden ILVA indstillet af Datatilsynet til en bøde på 1,5 million kroner, men slap med en bøde på 100.000 kroner. Sagen er blevet anket af Anklagemyndigheden med påstand om en strengere straf - møbelkæden selv går efter frifindelse, når sagen skal behandles i landsretten.

Flere eksperter har peget på, at de første sager herhjemme er helt afgørende for, hvordan bødeniveauet kommer til at ligge og dermed, hvordan Danmark positionerer sig i forhold til de andre medlemslande i EU.

Indtil videre er der ikke nogen klirren i bødekassen herhjemme, mens man i Norge siden 2018, hvor GDPR trådte i kraft, har uddelt 38 bøder.

Det skyldes blandt andet, at måden, hvorpå bøder uddeles, er forskellig. I mange EU-medlemslande kan tilsynene selv uddele administrative bøder, hvilket er tilfældet i eksempelvis Norge. Herhjemme kan Datatilsynet kun indstille til bøder, hvorefter sager skal behandles af politiet og føres ved domstolene.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
11. maj 2021 kl. 06:41

Lovgivning siger at bøderne skal have afskrækkende effekt. Dvs de skal ihvertfald op i en strørrelsesorden hvor styr på tingene er billigere end rod i sagerne. 100.000 kr som engangsbøde betaler ikke mange dages løn til en GDPR ansvarlig og diverse oprydning/dokumentationsarbejde.

En virksomhed af Ilva's størrelse bør derfor ikke have en bøde på under 1 mio.

For det offentlige er det svært. Hvis der er straf af personer, så får man ikke besat stillingen. På den anden side, hvis de får bøder går det ud over borgerne, men borgerne glemmer og vælger de selvsamme klaphatte næste gang. Kompetencer er ligegyldige. Vi kan se den nuværende skyggeregering, hvor ikke en eneste minister siger noget uden det er godkendt af marionetføreren. Hvis ikke Mette, så af den specialrådgiver der er landets egentlige regent.

4
10. maj 2021 kl. 18:44

Vi mangler et godt eksempel på hvordan man straffer en offentlig institution, der begår databrud.

Hvis et hospital groft krænker borgernes privatliv med eksponering af sundhedsdata, skal dette så straffes med en millionbøde? I så fald, ville det betyde at hospitalet kunne udføre færre operationer, og det vil så være patienter der kommer til at lide under en uduelig ledelse.

Så den eneste brugbare straf for en offentlig institution, er fængsel.

3
10. maj 2021 kl. 17:17

Det er ikke noget nyt, Dansk Datatilsyn = Amatører

2
10. maj 2021 kl. 13:03

Når man ser på, hvem myndighederne er "oppe imod". Men bevares, måske myndighederne i Norge kører lidt efter samme device som de danske: Jo mindre synderen er, desto hårdere falder samfundets hammer - hvis samfundet ellers vover at falde over noget.

1
10. maj 2021 kl. 10:56

Når det gælder GDPR er danske myndigheder ganske lig de 3 aber: Ser intet ondt, hører intet ondt og siger ingenting....

Er det en form for korruption??