Norges datatilsyn gav 13 bøder i 2020: Herhjemme blev det ikke til én eneste
Vores nordiske naboer deler i højere grad end herhjemme bøder ud for overtrædelse af persondatareglerne. Den offensive tilgang skyldes blandt andet, at landenes tilsyn selv kan udskrive bøder.
I Norge har datatilsynet i løbet af 2020 stanget 13 afgørelser ud i sager om, kameraovervågning, informationssikkerhed, overvågning på arbejdspladsen og indhentning af kreditoplysning, der alle har resulteret i bøder.
Det fremgår af tilsynets årsrapport for 2020.
Den højeste bøde, der blev skrevet i løbet af 2020 var på tre millioner norske kroner, hvilket svarer til 2,25 millioner danske kroner, mens den laveste lå på 75.000 norske kroner, hvilket svarer til 56.000 danske kroner.
Alt i alt blev der uddelt bøder for 5.875.000 norske kroner, hvilket svarer til 4,4 millioner danske kroner. Tre bøder er blevet appelleret og skal behandles i løbet af i år i det såkaldte Privacy Board.
Også i Sverige har man haft succes med at dele bøder ud for overtrædelser af reglerne. Her blev det til hele 110 millioner kroner sidste år.
Sammenligner man med herhjemme blev der slet ikke givet bøder i 2020, og den første bødesag herhjemme blev først behandlet i begyndelsen af året. Her var møbelkæden ILVA indstillet af Datatilsynet til en bøde på 1,5 million kroner, men slap med en bøde på 100.000 kroner. Sagen er blevet anket af Anklagemyndigheden med påstand om en strengere straf - møbelkæden selv går efter frifindelse, når sagen skal behandles i landsretten.
Flere eksperter har peget på, at de første sager herhjemme er helt afgørende for, hvordan bødeniveauet kommer til at ligge og dermed, hvordan Danmark positionerer sig i forhold til de andre medlemslande i EU.
Indtil videre er der ikke nogen klirren i bødekassen herhjemme, mens man i Norge siden 2018, hvor GDPR trådte i kraft, har uddelt 38 bøder.
Det skyldes blandt andet, at måden, hvorpå bøder uddeles, er forskellig. I mange EU-medlemslande kan tilsynene selv uddele administrative bøder, hvilket er tilfældet i eksempelvis Norge. Herhjemme kan Datatilsynet kun indstille til bøder, hvorefter sager skal behandles af politiet og føres ved domstolene.
