Norges datatilsyn gav 13 bøder i 2020: Herhjemme blev det ikke til én eneste

Her i Oslo holder det norske datatilsyn til. Sidste år uddelte tilsynet bøder for 4,4 millioner danske kroner. Illustration: Bigstock
Vores skandinaviske naboer mod nord kradsede GDPR-bøder ind for mere end fire millioner kroner sidste år. Herhjemme verserer den første sag fortsat i retslokalerne.

Vores nordiske naboer deler i højere grad end herhjemme bøder ud for overtrædelse af persondatareglerne. Den offensive tilgang skyldes blandt andet, at landenes tilsyn selv kan udskrive bøder.

I Norge har datatilsynet i løbet af 2020 stanget 13 afgørelser ud i sager om, kameraovervågning, informationssikkerhed, overvågning på arbejdspladsen og indhentning af kreditoplysning, der alle har resulteret i bøder.

Det fremgår af tilsynets årsrapport for 2020.

Den højeste bøde, der blev skrevet i løbet af 2020 var på tre millioner norske kroner, hvilket svarer til 2,25 millioner danske kroner, mens den laveste lå på 75.000 norske kroner, hvilket svarer til 56.000 danske kroner.

Alt i alt blev der uddelt bøder for 5.875.000 norske kroner, hvilket svarer til 4,4 millioner danske kroner. Tre bøder er blevet appelleret og skal behandles i løbet af i år i det såkaldte Privacy Board.

Også i Sverige har man haft succes med at dele bøder ud for overtrædelser af reglerne. Her blev det til hele 110 millioner kroner sidste år.

Læs også: Svenskerne delte GDPR-bøder ud for 110 millioner kroner i 2020

Sammenligner man med herhjemme blev der slet ikke givet bøder i 2020, og den første bødesag herhjemme blev først behandlet i begyndelsen af året. Her var møbelkæden ILVA indstillet af Datatilsynet til en bøde på 1,5 million kroner, men slap med en bøde på 100.000 kroner. Sagen er blevet anket af Anklagemyndigheden med påstand om en strengere straf - møbelkæden selv går efter frifindelse, når sagen skal behandles i landsretten.

Læs også: Anklagemyndigheden anker ILVA-dommen: Næste stop landsretten

Flere eksperter har peget på, at de første sager herhjemme er helt afgørende for, hvordan bødeniveauet kommer til at ligge og dermed, hvordan Danmark positionerer sig i forhold til de andre medlemslande i EU.

Læs også: Med ILVA-bøden risikerer Danmark at blive et europæisk bødely: »100.000 kroner i bøde til en større virksomhed er peanuts«

Indtil videre er der ikke nogen klirren i bødekassen herhjemme, mens man i Norge siden 2018, hvor GDPR trådte i kraft, har uddelt 38 bøder.

Det skyldes blandt andet, at måden, hvorpå bøder uddeles, er forskellig. I mange EU-medlemslande kan tilsynene selv uddele administrative bøder, hvilket er tilfældet i eksempelvis Norge. Herhjemme kan Datatilsynet kun indstille til bøder, hvorefter sager skal behandles af politiet og føres ved domstolene.

Læs også: Anklager: GDPR-bøde på 0,01 procent af omsætningen kan danne præcedens

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Lars T. Petersen

Vi mangler et godt eksempel på hvordan man straffer en offentlig institution, der begår databrud.

Hvis et hospital groft krænker borgernes privatliv med eksponering af sundhedsdata, skal dette så straffes med en millionbøde? I så fald, ville det betyde at hospitalet kunne udføre færre operationer, og det vil så være patienter der kommer til at lide under en uduelig ledelse.

Så den eneste brugbare straf for en offentlig institution, er fængsel.

  • 6
  • 2
#5 Povl H. Pedersen

Lovgivning siger at bøderne skal have afskrækkende effekt. Dvs de skal ihvertfald op i en strørrelsesorden hvor styr på tingene er billigere end rod i sagerne. 100.000 kr som engangsbøde betaler ikke mange dages løn til en GDPR ansvarlig og diverse oprydning/dokumentationsarbejde.

En virksomhed af Ilva's størrelse bør derfor ikke have en bøde på under 1 mio.

For det offentlige er det svært. Hvis der er straf af personer, så får man ikke besat stillingen. På den anden side, hvis de får bøder går det ud over borgerne, men borgerne glemmer og vælger de selvsamme klaphatte næste gang. Kompetencer er ligegyldige. Vi kan se den nuværende skyggeregering, hvor ikke en eneste minister siger noget uden det er godkendt af marionetføreren. Hvis ikke Mette, så af den specialrådgiver der er landets egentlige regent.

  • 5
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere