Norges bitcoinbank stopper midlertidigt driften

Manglende opdateringer fra tjenesteleverandører har sat Norges første bitcoinbank i pausetilstand. Det sker efter splittelsen af bitcoin, som fandt sted i starten af august.

Blot to måneder efter, at den første bitcoinbank åbnede i Norge, må de sætte forretningen i bero igen. Det skyldes opdelingen af bitcoin, som fandt sted den 2. august, hvor den digitale valuta blev splittet i bitcoin og bitcoin cash. Det skriver Digi.no.

»Det [opdelingen, red.] har skabt nogle problemer for os. Det er vældig kedeligt, men sådan er det. Vi er usikre på, hvornår vi kommer til at åbne igen, men vi håber, at vi er oppe at køre så hurtigt som muligt,« siger skaberen af Mikrobank, Vincent Olislager, til digi.no.

Ifølge grundlæggeren har banken valgt at nedlægge driften for at sikre sikkerheden for bankens kunder. For splittelsen har nemlig skabt komplikationer hos driftsleverandørerne - han kommer dog ikke ind på, hvad disse komplikationer helt konkret består i, ud over at tjenesteleverandøren skal blive ajour med de opgraderinger, som kræves, efter at splittelsen fandt sted.

»Vi er afhængige af, at vores tjenesteleverandør foretager nogle justeringer, før vi er tilbage i normal drift,« siger Olislager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017