Alverdens data sikres i op til 1.000 år på lysfølsom, flerlaget filmstrimmel

På øen Svalbard i Norge har et norsk firma topsikret en gammel, forladt kulmine. Her kan alle verdens lande gemme de vigtigste data og derved sikre dem mod verdens undergang.

I en stærk befæstet, forladt kulmine på den norske ø Svalbard er verdens mest essentielle data ved at blive lagret. Det skriver Gizmodo.

Det er projektet World Arctic Archive, skabt af det norske firma Piql Preservation Services, som kort fortalt beskæftiger sig med bevarelse af alskens værdier. Tidligere har firmaet etableret Global Seed Vault, hvor over 50.000 frø bliver opbevaret ganske kort afstand fra dataminen.

Dataene gemmes på en lysfølsom, flerlaget filmstrimmel - piqlFilm - som ifølge Piql selv skulle have en levetid på mellem 500 og 1.000 år. Katrine Loen Thomsen, projektmanager i Piql, fortæller til NRK, at det svarer til at 'forvandle data til store QR-koder på film'.

Kunderne kan uploade filer til Piqls servere, og dataene vil derefter blive overført til piqlFilm. Derefter bliver den placeret i en sikret boks og opbevaret inde i den stærkt beskyttede vault.

Så længe verden stadig står, vil dataene være tilgængelige for kunderne og kan sendes tilbage til kunderne, hvis det ønskes.

Skulle dommedagsuret derimod ramme 12, vil nu både data og frø blive opbevaret til, hvem end som skulle komme efter os. Netop derfor kan det også være smart at opbevare data på de analoge film, som Piql benytter.

Læs også: Facebook smider danske kulturarvs-arkiv-robotter af: Svært at gemme sociale medier

Ifølge Gizmodo anses det for at være mere fremtidssikret end digital opbevaring. Der er man ikke afhængig af opdateringer, codecs og styresystemer.

Data om Inkariget og uafhængighedserklæring er nu opbevaret

Indtil videre er det kun to lande, som har afleveret data til opbevaring på Svalbard. Henholdsvis Mexico og Brasilien har allerede sendt, hvad de mener er de mest essentielle data. Brasilien sendte landets uafhængighedserklæring, mens Mexico gemte vigtige dokumenter, som stammer helt tilbage fra Inkariget.

I 2015 blev frø trukket ud fra Global Seed Vault for første gang. Prøver af hvede, byg og græssorter blev sendt til Aleppo for at erstatte de svært beskadigede prøver i en gen-bank.

Det er heller ikke utænkeligt, at et land kan få brug for at erstatte mistede data i fremtiden. Samtidig er bunkeren så godt sikret, at stater muligvis kan udnytte den til at gemme stærkt fortrolige oplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Holger Jensen

Hvis verden går så meget under, at alt det mest essentield Data på et distribueret net (internettet) er forsvundet og en post-apokalyptisk kultur ikke kan afkode digitalt lagret data, så synes data på Svalbard i vidt omfang ret værdiløst: for hvordan hylan skal den post-apokalyptiske kultur vide, at de kan hente alt dette data på Svalbard?

Det lyder i mine ører, som en patient der nedskriver alle sine vigtigste erindringer og gemmer bogen i en forladt lade, for at kunne finde den frem når hans demens har fjernet alle hans minder...

  • 1
  • 0
Thomas Nielsen

Nu er udsagnet om codecs jo fra Gizmodo. Piql selv skriver at de vedlægger kildekode og protokolbeskrivelser i menneskelæsbar form på filmen.

Men de har nu en lidt bizar måde at udtrykke sig på andetsteds:

"For disaster recovery, all you need is a light source and some sort of digital camera and computer."

Helt plug and play er det ikke.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize