Nordkorea afviser nye beskyldninger om cyberangreb

Den sydkoreanske efterretningstjeneste advarer om, at flere sikkerhedsfolks telefoner kan være angrebet af nordkoreanske hackere. Beskyldningen falder få dage efter et andet større hackerangreb mod sydkoreanske jernbaneansatte

Nordkorea benægtede søndag at have gennemført et nyt cyberangreb rettet mod sydkoreanske embedsmænd.

Her lykkedes det, ifølge medlemmer af parlamentet, angiveligt de nordkoreanske hackere i en periode at have kontrol over 40 sydkoreanske efterretningsfolks mobiltelefoner. Det skriver Reuters.

Beskyldningen blev vanen tro afvist som propaganda af den officielle nordkoreanske avis Rodong Sinnum. Her blev cyberangrebet i stedet fremlagt som et iscenesat forsøg fra Sydkorea på at retfærdiggøre flere overvågende instanser i en kommende anti-terror lov.

Læs også: Nordkorea truer USA med gengældelse af cyberangreb

»Sydkorea beskylder Nordkorea for at stå bag et cyberangreb, og bruger det til eget politiske formål. Vi kan ikke overse Sydkoreas pludselige, provokerende, og grufulde anklager mod sin nabo«, lød det blandt andet i ”debat”-indlægget.

Forsøgte at hacke sig ind på sydkoreanske jernbaner

Generelt har Sydkorea været i højt alarmberedskab siden Nordkorea gennemførte en atomprøvesprængning i januar og sendte en langtrækkende raket afsted sidste måned, hvilket udløste nye FN-sanktioner. I den seneste uge blev spændingerne yderligere øget med USA og Sydkoreas årlige militære øvelse.

Læs også: Et kig under kølerhjelmen på Nordkoreas egen Linux-udgave RedStar OS

Det nye hackerangreb kommer blot få dage efter et lignende. Tidligere på ugen oplyste Sydkoreas nationale efterretningstjeneste, at Nordkorea havde gjort seriøse forsøg på at angribe styresystemer i landets jernbanenet. Det skulle være foregået ved at hacke sig ind på flere sydkoreanske jernbanearbejderes e-mailkontoer i et forsøg på at indhente information.

Nordkorea, der de senere år ofte er havnet i søgelyset ovenpå internationale hackingsager, benægter alle Sydkoreas beskyldning om både nye og tidligere gennemførte cyberangreb.

For to år siden beskyldte USA Nordkorea for et opsigtsvækkende cyberangreb mod Sony Pictures. Det førte til, at studiet udskød udgivelsen af ​​en komedie baseret på et fiktivt mord på landets leder, Kim Jong Un.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen