Nordjyske barer vil kun lukke borgere ind, hvis de har hentet Smittestop-appen

Illustration: Version2
Nogle steder i Aalborg skal man fremover hente Smittestop-appen, hvis man vil ind, oplyser en repræsentant for barerne i Jomfru Ane Gade.

Fremover skal borgere downloade Smittestop-appen til deres telefon, før de kan få lov til at komme ind på visse barer i Aalborgs festgade Jomfru Ane Gade.

Det skriver DR.

Tiltaget kommer i kølvandet på, at flere nordjyske kommuner nu oplever at have 20 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket betyder at kommunerne ligger i myndighedernes røde kategori.

Derfor har barerne i Jomfru Ane Gade i samarbejde med politiet taget forskellige tiltag i brug, der skal begrænse smitten. Et af tiltagene er en kampagne, der skal få flere unge til at appen fra de danske myndigheder.

Overfor DR oplyser Henrik Foget Jensen, direktør for Zwei Grosse Bier Bar i Danmark og repræsentant for barerne i Jomfru Ane Gade, at kampagnen skal gøre det nemmere at håndtere smittetilfælde, hvis uheldet er ude.

»På nogle steder vil vi kræve, at man har appen for at komme ind. Og det kan være, at det bliver hele 'Gaden' (Jomfru Ane Gade, red.) på et tidspunkt,« siger Henrik Foget Jensen til DR.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henning Wangerin

.. så vil de ikke ha mine penge?

Det kan sgu blive sjovt hvis det begynder at brede sig til andre områder - jeg hverken bor i nordjylland eller frekventerer diverse barer, så jeg er på ingen måde ramt af tiltaget i Jomfru Ane Gade.

Google har af en eller anden grund fundet ud af at de ikke vil snakke med min telefon, så jeg kan hverken installere apps fra google play, eller bruge andre ting som er koblet op på den påtvungne google-konto, så det kan da blive ret sjovt.

Nå skidt. Der er sikkert andre som godt have mine penge, hvis det kommer til det.

/Henning

  • 12
  • 8
#2 Bjarne Nielsen

Jeg er ikke helt så ubekymret.

Det er skidt, når noget, som man er blevet lovet skulle være helt frivillig, pludselig bliver obligatorisk, se f.eks. https://www.version2.dk/artikel/singapore-vil-teste-obligatorisk-corona-...

Og jeg frygter faktisk, at det, som var blevet lovet kun skulle være et supplement (det er i hvertfald modsvaret, hvis man stiller spørgsmål til effektiviteten), her får lov at stå alene som undskyldning for at gøre noget, som man måske ellers ikke ville gøre. Især, når der lige er sat spørgsmålstegn ved effektiviteten: https://www.version2.dk/artikel/smittestop-appen-gav-ingen-varsel-famili...

Jeg er ret afslappet i forhold til sådan denne techno-gizmo, sålænge at den er frivillig og kun er et supplement. Men når den bliver obligatorisk eller kommer til at stå alene, eller der fæstes ovendreven og malplaceret tillid til dens effektivitet, så er den ikke længere harmløs.

Jeg så gerne, at de som ellers har talt for at appen bare er et harmløst og frivilligt supplement træder i karakter, og understreger at gør man den til mere, så gør man det forkert!

  • 19
  • 5
#3 Lasse Mølgaard

Helt ærligt!

Jeg kan ikke se det morsomme i din post - især når vi husker på konteksten er Covid-19.

... Du vil måske hellere have at stederne kræver billede-id og notere dit CPR-nummer ned, samt telefonnummer og email adresse?

Mig bekendt notere alle restaurationer syd for grænsen kontaktoplysninger på alle deres gæster, blot i tilfælde af at et udbrud kan spores tilbage til den pågældende restuaration.

Men hvis vi skal sætte tingene lidt mere på spidsen, så er det faktisk ikke en menneskeret at kunne gå i byen og drikke sig fra sans og samling.

Så ingen grund til at jamre over, at du kan ikke købe en fadbamse.

  • 10
  • 20
#5 Lasse Mølgaard

Men vi skal altså passe på at vi ikke ender der hvor kuren bliver værre end sygdommen:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-09-24-pernilles-far-gik-rundt-med-bl...

Den historie du linker til handler ikke om Covid-19 som sådan, men noget helt andet hvor Covid-19 fungere som støj i forhold til det reelle problem.

Men tilbage til hovedemnet - er det virkelig så slemt at have en smittesporings-app installeret, hvis det betyder det bliver nemmere at spore hvem der er blevet smittet og som derfor skal sandsynligvis gå i isolation?

Alternativet er langt værre:

Nemlig at vi lukker hele landet ned igen, for at komme sygdommen til livs.

Det har store økonomiske og sociale konsekvenser.

Vi kan også giver op i bekæmpelsen af Covid-19 og feste, som om det er vores sidste dag på Jorden, med dertilhørende forøget dødsfald.

I denne kontekst er en tvunget app en billig pris at betale for relativ udbredet frihed uden risiko for at blive syg, eller økonomisk tab.

... og før i kommer med modargumenter på at have en app installeret, så hold venligst sølvpapirhat-teorier væk.

Det er ikke på grund af smittesporings-appen at du er nu i næverne på FANG og de derfor ved alt om dig, fordi det gjorde de allerede INDEN du installerede appen.

  • 8
  • 14
#6 Christian Nobel

Men tilbage til hovedemnet - er det virkelig så slemt at have en smittesporings-app installeret, hvis det betyder det bliver nemmere at spore hvem der er blevet smittet og som derfor skal sandsynligvis gå i isolation?

Det fordrer jo som udgangspunkt at fantasifostret overhovedet virker - og det kan man jo stækt betvivle.

Dernæst så lader det til at man har samme holdning til succeskriterie som for det såkaldte NemID's vedkommende, nemlig at hvis man bare tvinger tiltstækkelig mange til at bruge det, så er det jo en succes.

Og så er der endelig det at man stiller et teknisk krav til at folk har en nyere telefon underlagt duopolet.

Alternativet er langt værre:

Nemlig at vi lukker hele landet ned igen, for at komme sygdommen til livs.

Og du tror seriøst at en feel-good applikation gør en bønne forskel?

Det har store økonomiske og sociale konsekvenser.

Ja og det har enorme økonomiske og sociale konsekvenser hvis man kun tror at Covid-19 er det eneste problem vi har, og dermed sætter en masse andet på standby.

Især går det helt galt hvis man naivt tiltror at en magisk vi-skal-vise-handlekraft app gør nogen forskel.

Vi kan også giver op i bekæmpelsen af Covid-19 og feste, som om det er vores sidste dag på Jorden, med dertilhørende forøget dødsfald.

Pfeeev, tåbeligt argument.

En app gør ingen forskel i forhold til stadig at følge rådene om afstand (og hvis vi nu går tilbage til de to meter og overholder dem, så vil fantasifostret jo slet ikke reagere) og hygiene - men en app kan i væste fald ende med at være en kontraproduktiv sovepude.

I denne kontekst er en tvunget app en billig pris at betale for relativ udbredet frihed uden risiko for at blive syg, eller økonomisk tab.

Under forudsætning den overhovedet har nogen funktion.

Det er ikke på grund af smittesporings-appen at du er nu i næverne på FANG og de derfor ved alt om dig, fordi det gjorde de allerede INDEN du installerede appen.

Og det argument har jeg heller ikke tænkt mig at bringe på bane overhovedet, så glem din stråmand.

  • 12
  • 6
#7 Kenneth Raarup Dornhoff

I denne kontekst er en tvunget app en billig pris at betale for relativ udbredet frihed uden risiko for at blive syg, eller økonomisk tab.

Uanset om det er en Smittestop- eller Zwei Grosse Bier-app, de forlanger installeret, så er svaret nej. Hvis installation af et stykke software på min telefon bliver en forudsætning for fysisk adgang til en næringsdrivendes etablissement, så holder jeg mig bare væk. :-)

  • 22
  • 4
#8 Henning Wangerin

Jeg kan ikke se det morsomme i din post - især når vi husker på konteksten er Covid-19.

Nu er det svært at se om du refererer til mig eller Bjarne.

Men for mig er det helt konkret ikke muligt at installere den pågældende app på min telefon. Den vil ikke snakke med googles login.

Hvad vil de så gøre?

Jeg er flintrende ligeglad med at jeg ikke kan komme på bar. Det en mange år siden jeg har været det alligevel, men problemet opstår når/hvis det begynder at sprede sig til andre brancher.

... Du vil måske hellere have at stederne kræver billede-id og notere dit CPR-nummer ned, samt telefonnummer og email adresse?

Nej. De får heller ikke mine penge.

Mig bekendt notere alle restaurationer syd for grænsen kontaktoplysninger på alle deres gæster, blot i tilfælde af at et udbrud kan spores tilbage til den pågældende restuaration.

Korrekt. Den ene gang jeg har været til et arrangement, fik de håndskrevne data, som næsten var krypterede. Min håndskrift er ikke køn i forvejen. Den dag var den endnu værre. - vi var 3-4 personer samlet i 120m² lokale, så der var god plads, og vi kender hinanden ad andre kanaler.

/Henning

  • 10
  • 1
#9 Henning Wangerin

Uanset om det er en Smittestop- eller Zwei Grosse Bier-app, de forlanger installeret, så er svaret nej. Hvis installation af et stykke software på min telefon bliver en forudsætning for fysisk adgang til en næringsdrivendes etablissement, så holder jeg mig bare væk. :-)

Kan 100% tilslutte mig. Hvis de vil have mine penge, må de tage mig som jeg er.

Det lugter af "de gode gamle dage" hvor man kun kunne handle online hvis man brugte internet explorer. Mozilla virkede ikke på rigtigt mange webshops. Det var sjovt at se svar på mail til de pågældende sites, hvor man beklagede at man ikke kunne lægge den ønskede ordre på 10-20k, og derfor havde bestilt hos en konkurent, fordi deres webshop ikke virkede når man ikke brugte windows.

  • 13
  • 5
#11 Bjarne Nielsen

... og før i kommer med modargumenter på at have en app installeret, så hold venligst sølvpapirhat-teorier væk.

Fint med mig, for jeg synes faktisk at sikkerheden er ganske rimelig i appen, så alle der har lyst, skal da bare se at få den installeret. Men må jeg så til gengæld venligst bede om at "smittestop eller kaos!" retorikken bliver tonet en anelse ned?

Du vil måske hellere have at stederne ...

Personligt ja. Hvis en opgave kan løses med blyant og papir, så er der ingen grund til at gøre det mere kompliceret. Hvornår har du sidst set en blyant løbe tør for strøm, eller ikke ville boote?

Så det er da bestemt et alternativ, men det er heller ikke uproblematisk, og set fra visse vinkler er Smittestop faktisk overlegen. Se f.eks. min kommentar i en anden debat her: https://www.version2.dk/blog/little-thumb-attack-smittestop-apps-1091299.... Det ene udelukker så ikke det andet, men begge løsninger lider af, at de kun virker "på bagkant", hvor andre tiltag virker forebyggende.

Nu er det lang tid siden, at jeg har været i Gaden, og selvom jeg lige har været forbi en flok Chimay, så går der nok et godt stykke tid før det sker igen. Så fred være med de fadøl. De penge, som jeg alligevel ikke ville have brugt, kan ikke bruges som argument for noget her, hverken for eller imod.

Næh, for at gentage mig selv, så er jeg faktisk bekymret for princippet i at man begynder at lave gatekeeping baseret på, at man har en nyligt indkøbt smartphone, når vi nu ved, at mere end en ud af ni danske hjem end ikke ejer en ældre en af slagsen.

Og jeg er meget bekymret over princippet, at man bruger appen som den eneste undskyldning for at fortsætte en fest, som andre vælger at stoppe. Så længe vi snakker om at appen kan være et supplement, så er enhver ekstra brudt smittekæde bestemt superfin, men når man begynder at tage ekstra chancer fordi man har en app, så hjælper appen ikke længere, så gør den ondt værre.

Jeg er også bekymret over, at vi blev lovet, at noget ville være helt frivilligt, og kun et supplement, og at det dels så viser sig at blive obligatorisk, dels kommer til at stå alene, og dels måske endda sket ikke kan leve op til det, som så må forventes af det. At være et supplement er væsentlig mindre krævende end at skulle stå alene.

Jeg har ikke det fjerneste imod at man fortsætter festen i Gaden, hvis det kan ske på sikker vis, og jeg har ikke det fjerneste imod at så mange som muligt går rundt med den app, hvis de har lyst til det. Men det er simpelthen ikke i orden, at Gaden her prøver at dække sig ind bag appen.

  • 11
  • 2
#12 Lasse Mølgaard

Nu er det svært at se om du refererer til mig eller Bjarne.

Det var nu dig Henning som jeg røg i flint over.

Jeg har en generel lav tolerance over for Covid-19 relateret kommentarer, som har en tone af: "I skal ikke fortælle mig, hvad JEG skal gøre for at problemet til livs".

Hos mig bliver de klassificeret i samme rubrik som vaccinebekæmpere og personlig frihed fremfor ansvar.

De folk ser jeg som en del af problemet fremfor løsningen.

Jeg vil nemlig ikke se at landet lukker helt ned igen. (Hvem ville i øvrigt det?)

Men fakta er at vi har nået samme niveau i smittetal som under første bølge, så jeg venter i spænding på hvad der bliver meldt ud fra Christiansborg.

  • 2
  • 6
#13 Bjarne Nielsen

Jeg har en generel lav tolerance over for Covid-19 relateret kommentarer, som har en tone af: "I skal ikke fortælle mig, hvad JEG skal gøre for at problemet til livs".

Sådan har jeg det sjovt nok, når folk ikke vil forstå behovet for afstand, håndsprit eller masker. Heldigvis er rygning efterhånden blevet et meget lille problem, men førhen var også nogle som mente at det var et indgreb i deres personlige frihed at skulle tage hensyn til andre.

På den anden side, så føles det godt nok underligt at bruge maske; det kommer til at kræve noget tilvending. Men nu hvor sommerpausen er overstået, og vinteren står foran os, med alt hvad det medfører af snue o.lign., så må vi alle til at tage os sammen.

Det indebærer så også, at vi ikke finder på skøre ideer fordi "der er en app".

  • 7
  • 0
#14 Lasse Mølgaard

På den anden side, så føles det godt nok underligt at bruge maske; det kommer til at kræve noget tilvending.

Tja der har jeg en fordel. :-)

Jeg har haft påbud om at bruge maske på arbejde siden 01/02, så jeg HAR vænnet mig til den, hvor irriterende det end er.

... og når jeg så samtidigt tager offentlig transport til og fra arbejde, så skal jeg også bruge maske der.

Med andre ord er jeg nede på omkring 4-5 timer af mine vågne timer, hvor jeg har ikke maske på.

Så jeg går gerne forrest i køen med at bekæmpe Covid-19 med ALLE midler, så vi kan vende tilbage til en så tæt som mulig pre-Covid-19 verden.

  • 4
  • 1
#15 Henning Wangerin

Jeg har en generel lav tolerance over for Covid-19 relateret kommentarer, som har en tone af: "I skal ikke fortælle mig, hvad JEG skal gøre for at problemet til livs".

Appen hjælper jo intet på on du bliver smittet eller ej. Ja den kan give nogle fordele når du ER blevet smittet, og skal advare dine kontakter.

Jeg har blot valgt * at holde afstand * ikke benytte offentligt transport (det er nu mange år siden jeg har brugt dem - det virker ikke herude på landet)

Hos mig bliver de klassificeret i samme rubrik som vaccinebekæmpere og personlig frihed fremfor ansvar.

De folk ser jeg som en del af problemet fremfor løsningen.

Tja så er jeg et problem-tilfælde i dine øjne. Det kan jeg godt leve med.

Jeg vil nemlig ikke se at landet lukker helt ned igen. (Hvem ville i øvrigt det?)

Helt enig. Hvem kan det?

Men fakta er at vi har nået samme niveau i smittetal som under første bølge, så jeg venter i spænding på hvad der bliver meldt ud fra Christiansborg.

At smitte-tallet er så højt nu, er i min optik fordi der bliver testet mange mange flere end i marts/april. Jeg kender flere som i marts/april ikke kunne blive testet på trods af at de var syge. Også med symptoner som nu sendes direkte til test og isolation. De tæller jo dermed ikke med i de gamle tal, da de ikke kunne blive testet.

Det tal jeg hæfter mig ved er antallet af indlagte. Der er jo stort set ingen.

Men nu arbejder jeg ikke på et tæt-befolket kontor, kører ikke med offentlig transport, sørger for at handle udenfor spids-perioderne og bor på landet hvor vi generelt har god plads til at holde afstand.

Så forholdene er nok meget forskellige for os.

/Henning

  • 4
  • 2
#16 Henning Wangerin

Så jeg går gerne forrest i køen med at bekæmpe Covid-19 med ALLE midler, så vi kan vende tilbage til en så tæt som mulig pre-Covid-19 verden.

Det kan jeg læse.

Var det ikke Yoel som lavede en beregning på et tidspunkt at det ville tage 5 år inden der ville være flok-imunitet (ud fra tallene på det tidspunkt) hvis ikke det skulle overbelaste sundhedssystemet?

Jeg ved godt at der er mange som er meget positive mht en vaccine, tror ikke på at det kommer i nærmeste fremtid, for slet ikke at tale om de eventuelle bivirkninger den helt uværligt vil have for nogle.

Problemet er helt klart at beskytte de svage mod smitte, samtidigt at de stærke faktisk bliver smittet og udvikler imunitet.

Hvis den strategi i det hele taget virker. Der er jo eksempler på folk der er positive igen efter at have været det i foråret.

/Henning

  • 1
  • 0
#17 Christian Nobel

Men fakta er at vi har nået samme niveau i smittetal som under første bølge

Har vi det?

Så du mener altså i ramme alvor at når der er ca. 600 smittede ud af ca. 55.000 prøvetagninger, så svarer det til ca. 500 smittede ud af ca. 2.000 prøvetagninger?

Hvad så hvis samtlige landets borgere blev testet i et hug, og det dermed viste sig at der er ca. 65.000 der er smittet, skal landet så lukkes ned øjeblikkeligt?

Man famler sig frem i blinde, men hvad blev der lige af snakken om den røde og den grønne kurve - nemlig accepten af at der vil dø nogen, men ved fornuftig adfærd kan vi holde os på den grønne kurve, således at sygehusvæsnet ikke tvinges i knæ, og flest muligt derfor kan reddes.

Derfor skal der fokuseres mere på antallet af indlæggelser end på antallet af smittede, og navigeres ud fra det - ikke ud fra en blind tro på at en magisk app kan gøre nogen forskel.

  • 3
  • 2
#18 Bjarne Nielsen

... skal landet så lukkes ned øjeblikkeligt?

Hvis du prøver at sige, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, så vil jeg give dig ret. F.eks. er vi blevet meget bedre at tage hånd om de indlagte. Men situationen er stadig alvorlig og udviklingen bekymrende.

Jeg tror ikke, at der er mange, som vil lave endnu en generel nedlukning. Evt. nedlukninger vil være mere målrettede. Det er også omdiskuteret, om nedlukningen overhovedet havde en effekt, eller om det var den medfølgende holdningsændring eller andre effekter, som gjorde det, men jeg tror nu stadig på, at det dengang var bedre at handle end at være handlingslammet.

Derfor kan vi godt være klogere og mere målrettede nu. F.eks. tror jeg at vi skal investere meget mere i manual kontaktsporing. Her kan det være endog meget dyrt at være nærig.

Og husk, at selvom der ikke er en generel nedlukning, så er der mange ting, som er lukket ned. Det bliver bliver nok ved nogle år endnu, og derfor er der mange, som vi skal hjælpe med at komme videre med noget andet i mellemtiden. Det må vi kunne tage på os at løfte i fællesskab, istedet for at vi der indtil videre har vores på det tørre, bare smider de uheldige under bussen.

  • 5
  • 0
#20 Kenneth Andersen

Hos mig bliver de klassificeret i samme rubrik som vaccinebekæmpere og personlig frihed fremfor ansvar.

Nu er det jo netop at udvise ansvar at forholde sig kritisk til det, som magthaverne ønsker at inficere den jævne befolkning med; specielt hvis det ikke er er blevet testet over en årrække, samt alle følger ikke er dokumenterede. Og ekstra specielt når man man blot åbner øjnene for, hvem der udvikler det, eller har snablen langt nede i suppedasen.

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere