Nordjysk byggespil skal lokke unge til erhvervsuddannelser

Et nordjysk firma har udviklet et spil, der skal få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Spillet viser gode resultater på 1.200 nordjyske elever.

Det nordjyske firma By Mathew har udviklet spillet Survival Skills, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en studentereksamen, det skriver DR Nordjylland.

Udstyret med en tablet eller smartphone skal eleverne skabe en helt ny verden med huse, infrastruktur og meget andet ved at bruge discipliner fra forskellige erhvervsfag.

»Man kan se, at det gør en forskel. De unge mennesker har både fået meget mere viden om erhvervsuddannelserne og en anden holdning til dem«, siger kreativ direktør Andreas Mathew til DR.

Læs også: Nintendo og Netflix i vovet forsøg: Vil filmatisere Legend of Zelda-spillene - igen

I tre dage har de ældste elever på en række nordjyske folkeskoler prøvet spillet. Og det har fået 25 procent flere af de 1.200 elever som foreløbigt har afprøvet spillet, til at overveje en erhvervsuddannelse.

Selvom den nordjyske virksomhed mener, den sidder med en del af opskriften på, hvordan man får unge til at vælge en erhvervsuddannelse, er løsningen endnu ikke blevet udbredt til resten af landet.

»Vi sidder med nogle helt fantastiske ting, som vi ved, kan give hjælp til alle regioner i resten af landet«, siger Andreas Mathew

Læs også: Grøn dinosaur vil bruge IBM's Watson til at svare på Spørge-Jørgens spørgsmål

Regeringens plan er, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, men i øjeblikket er det kun 19 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere