Nordiske ingeniører: Brug for dataetisk udvikler-løfte ligesom lægeløftet

Der mangler en politisk og offentlig debat om etik og kunstig intelligens. Det mener Inese Podgaiska, som er generalsekretær i Association of Nordic Engineers. Illustration: IDA
For få fagfolk udtaler sig om kunstig intelligens og etik. For at styrke den offentlige debat er det på tide, at eksperternes stemmer kommer frem. Og så er der brug for et etisk ingeniør-løfte på linje med lægeløftet, mener Nordens ingeniørforening.

Der mangler en politisk og offentlig debat om etik og kunstig intelligens, og hvilken indflydelse det har på vores samfund.

Det mener Inese Podgaiska, som er generalsekretær i Association of Nordic Engineers (ANE), der er paraplyorganisation for Ingeniørforeningen IDA og dens nordiske søsterorganisationer.

ANE afholdt for nyligt en workshop, eller 'hackathon', om AI med forskere og ingeniører, på IT-Universitetet i København.

»Vi arrangerer dagens workshop, fordi vi synes, at eksperter skal have lov til at udtale sig om et emne, der har en enorm betydning for deres arbejde. Både fordi de skal vise, at de tager ansvar for det, de laver, for de produkter, som andre vil bruge, men også, at de tager etiske overvejelser med i deres job,« mener Inese Podgaiska.

»Jeg siger ikke, at de ikke har gjort det indtil videre, men problemet er, at kunstig intelligens udfordrer alles oprindelige modus operandi, og derfor skal de eksisterende etiske vejledninger opfriskes. Det er ærgerligt, at vi ser få ingeniører, der udtaler sig om kunstig intelligens og etik. Det er på tide, at ekspertens stemme kommer frem.«

Manglende politisk interesse for nordisk AI-tænketank

Slutproduktet for dagens workshop er en rapport, som opsummerer arbejdet, samt en liste med politiske anbefalinger og etiske retningslinjer, der giver bud på, hvordan etiske overvejelser skal være en del af ingeniørernes job og være med i den fremtidige udvikling af anvendelsen af kunstig intelligens.

»Det sender vi til EU’s ekspertgruppe og de nordiske landes regeringer. I Norden er det kun Finland, som har en strategi for kunstig intelligens på regeringsniveau.«

Sidste år søgte ANE penge hos Nordisk Ministerråd med en ide om at nedsætte en nordisk tænketank for kunstig intelligens. Men interessen var ikke stor hos politikerne.

»Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi i Norden mistede chancen for at være dem, der satte dagsordenen. Så nu prøver vi at vække interessen hos politikerne igen, og denne gang med ingeniørernes konkrete anbefalinger. Jeg håber, at det Nordiske Ministerråd for Digitalisering, som blev etableret sidste år, vil have et lyttende øre.«

Samtidig prøver ANE også at få indflydelse i EU, som lige nu har travlt med at udarbejde retningslinjer på området. IDA har Siri-kommissionen, som er et godt initiativ, og derfra kan ANE og andre aktører få inspiration. Men der skal også regeringer med, lyder synspunktet.

Læs også: Siri-kommissionen: ‘Personal data store’ er vejen frem til trygge borgerdata

Hvem får gavn af kunstig intelligens?

»Formålet med dette hackathon er at give ordet til eksperterne, men også at vise, at ingeniører tager hensyn til det, der har stor indflydelse på folk. På en måde prøver vi også at nedrive stereotypiske forestillinger om ingeniører og vise den menneskelige side, der bekymrer sig for værdier lige så meget som for udviklingsprocesser.«

EU siger, at vi skal have et ‘digitalt indre marked' - handler det ikke mere om erhvervsinteresser end om borgernes interesser?

»Et af spørgsmålene på denne hackathon er: Hvorfor udvikler vi kunstig intelligens? Hvem får gavn af kunstig intelligens? Hvem er slutbrugeren? Det, vi mangler på nordisk niveau, er en offentlig debat om fordele og ulemper - at vi har eksperter, inklusive ingeniører, der udtaler sig om kunstig intelligens, uden enten at skræmme folk eller at påstå, at der ikke er grund til bekymring. Er folk klar over, at de bruger AI og digitale værktøjer til daglig? Har folk styr på datasikkerhed, og hvordan deres børn er påvirket af kunstig intelligens, og hvilken betydning har det for vores privatliv?«

I dag er debatten om kunstig intelligens drevet af virksomheder og forskere, mener Inese Podgaiska. Der er for få politikere, der tager diskussionen.

»Jeg synes, at de burde bruge vores medlemmer mere - for de er den gruppe af højtuddannede eksperter, der beskæftiger sig med AI - og sammen med dem informere befolkningen, og også industrien, der efterspørger politiske retningslinjer.«

Brug for etisk ingeniør-løfte ligesom lægeløftet

»Kunstig intelligens bliver vores fokusområde i fremtiden. Vi håber, at vores anbefalinger bliver godt modtaget både i EU og hos de nordiske regeringer. Og så håber jeg, at vi få etableret en platform - et mødested - hvor vi kan have en diskussion med politikere og andre relevante parter og samtidig informere almindelige mennesker om AI.«

Hvordan kan de nordiske ingeniørforeninger blive bedre til at komme ind i borgeres og politikeres synsfelt?

»Til maj næste år har vi EU-valg, og der er en oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed hos de nye nordiske EU-parlamentarikere. Så skal vi se, hvordan vores anbefalinger bliver modtaget hos politikerne, og hvilket svar det vil kræve fra os. Og så håber jeg, at journalisterne i højere grad vil bruge ingeniørers viden til at informere borgere om kunstig intelligens.«

Skal vi have en privacy-kommissær i EU?

»Det ville være en god ide, men så stor indflydelse har vi nok ikke. Måske skal det dog være en anden titel, men der skal fortsat være en kommissær, der tager sig af privacy, kunstig intelligens med videre i sin portefølje.«

På det nordiske niveau findes Ministerrådet, og her er håbet, at ministre med ansvar for digitalisering vil lytte, slutter Inese Podgaiska:

»En enkelt ingeniør kan ikke have ansvar for det hele. Men hvem er så ansvarlige, hvis noget går galt? Ingeniører har etiske standarder. Deres bevidsthed skal finjusteres i forhold til de udfordringer, som kunstig intelligens udgør for etiske principper. Meget få 'events' om AI har den etiske vinkel på. Vi skal have et ingeniør-løfte, ligesom lægeløftet, og det er nødvendigt at etik bliver integreret i ingeniøruddannelsen i fremtiden.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Heino Svendsen

Men hvorfor hulen skal man begynde at blande etik og moral ind i det hele?

Hvis man vælger at arbejde for en virksomhed med en bestemt teknologi, sælger man reelt set sin sjæl. Forskellige overvejelser bør gå forud for overhovedet at skrive under på kontrakten.

Hvis man ikke ønsker at overvåge folk/snage, så lad være med at arbejde med data.

Sværere er det ikke.

At folk direkte nedlægger arbejdet, fordi virksomheden sælger deres produkt til [indsæt 3 bogstavsforkortelse], er til grin. Etik og moral har intet med fx. softwareudvikling at gøre.

Lars Simonsen

hvorfor hulen skal man begynde at blande etik og moral ind i det hele


Fordi etik og moral er vigtigt for et samfund?
Fordi etik og moral er vigtigt for vore børns fremtid?
Fordi man også selv har det bedre hvis man opfører sig ordentligt?

Men OK, Danmark mangler en whistleblover-beskyttelses-lovgivning, kontrolpersoner i bankbestyrelser (Anders Fogh, tusind tak, var det ikke dig der fjernede dem?) osv.

Heino Svendsen

Fordi etik og moral er vigtigt for et samfund?
Fordi etik og moral er vigtigt for vore børns fremtid?
Fordi man også selv har det bedre hvis man opfører sig ordentligt?

Det er meget muligt, men hvis man som udvikler bliver bedt om at skrive fx overvågningssoftware, skal man så begynde at stille etiske/moralske forhindringer op? Eller skal man blot overveje sin hellige holdning og finde et andet job?

Kan ikke se, at man skal blande ingeniørvirke og etik/moral sammen. Skulle designerne af krematorieovne også pointere, at de afviser, at deres produkter skal anvendes ifm massemord?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder