Nordisk Film køber prisvindende gyser-spilstudie: Ser stort potentiale i »narrativt-drevede« spil
Nordisk Films spilafdeling, Nordisk Games, har de seneste år investeret massivt i spilmarkedet. Faktisk er spil den største forretningsdel i det gamle selskab.
Nu har Nordisk Games opkøbt det engelske spilstudie Supermassive Games, der står bag en række kritikerroste, historie-baserede gyserspil. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Nordisk Games havde allerede købt sig ind i spilstudiet tilbage i marts 2021, men har nu købt hele studiet, der har 300 medarbejdere ansat.
»Der er gået lidt over et år, siden vi begyndte at arbejde tæt med holdet hos Nordisk Games, og den erfaring og ekspertise de har bragt til bordet samt de ekstra ressourcer, der kommer ved at være en del af en større familie af studier, har været tydelig,« siger Pete Samuels, der er CEO hos Supermassive Games.
»Jeg er sikker på, at jeg snakker for alle hos Supermassive, når jeg siger, at med så positive oplevelser, som vi har haft gennem det seneste år, var det ikke en svær beslutning da Mikkel Weider, Markus Windelen og resten af holdet hos Nordisk Games ville udforske mulighederne for at investere yderligere. Jeg er spændt på, hvor det her partnerskab vil tage os hen fremover«.
Mikkel Weider, der er CEO hos Nordisk Games, glæder sig over det nye indkøb:
»I det år vi har arbejdet sammen med Pete og Joe og resten af Supermassive-holdet, har det været tydeligt, at der er enorme mængder af talent i studiet, og det er samtidig stort potentiale i at udvikle disse historie- og narrativt-drevede spil, som de udmærker sig ved. Ved at opkøbe 100 procent af studiet, vil vi kunne øge vores støtte til hele holdet, og hvad vigtigere er, så kan vi fortsætte det her gode samarbejde med dem«.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.