Nordens største hotelkæde lammet af ransomware-angreb: Flere danske hoteller ramt

Hotellet Skt. Petri i København er blandt de ramte hoteller af ransomwareangrebet mod Nordic Choice Hotels. Illustration: Pressefoto/Skt. Petri
Mere end 200 hoteller, herunder fem i Danmark, er ramt af ransomware.

Et ransomwareangreb har siden natten til torsdag ramt den norske hotelkæde Nordic Choice Hotels. Dermed er booking-, ind- og udtjekning- og betalingsløsninger på hotelkædens mere end 200 hoteller ramt, inklusiv kædens fem hoteller i Danmark, lagt ned.

Det skriver Digi.no.

»Alle systemer er nede torsdag morgen. Det har den konsekvens, at det ikke er muligt at booke et værelse. De ved ikke, hvem der skal tjekke ind, hvem der skal tjekke ud, om der er ledige værelser eller hvilke værelser, der skal vaskes. Alt skal gøres manuelt,« siger en kilde til Digi.no.

Hotelkædens app og hjemmesider er også ramt. I en pressemeddelelse på kædens hjemmeside fremgår det, at der er etableret manuelle systemer på hotellerne, »men alle må forvente lidt længere ventetid end normalt.« Den nationale sikkerhedsmyndighed er underrettet om hændelsen.

Det er ifølge Digi.no ransomwaren Conti med russisk ophav, der er blevet brugt i angrebet.

De danske hoteller Comfort Hotel Vestbro, Skt. Petri, Clarion Hotel Copenhagen Airport, Comfort Hotel Copenhagen Airport, Villa Copenhagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere