Nordea vil dele kundeoplysninger med Aarhus Kommune - kræver ny lovhjemmel

Illustration: Lars Bjarke Christensen
Hvis Aarhus Kommune får tilladelse, kan oplysninger om mulig snyd gå uden om bankens hvidvask-sekretariat og direkte til kommunen.

Aarhus kommune vil have nemmere adgang til borgernes bankdata, for at kunne opdage snyd med sociale ydelser.

Det fremgår af en ansøgning om frikommuneforsøg til Indenrigsministeriet.

Her skriver kommunen:

»Ansøgningen går ud på, at der etableres et samarbejde med bankerne, i første omgang Nordea, hvor bankerne sender relevante oplysninger om kunder, de mistænker for socialt snyd til Aarhus Kommune. Oplysningerne kan bruges i det løbende kontrolarbejde og vil kunne indgå som en del af den almindelige sagsbehandling i kontrolsager.«

De radikales rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, mener, at det vil være en stor hjælp for Aarhus Kommune:

»Skatteborgernes penge skal selvfølgeligt bruges på dem, der er berettigede til dem, og som har behov for hjælp - og ikke på dem, der prøver at snyde,« udtaler han til DR .

Ikke lovligt i dag

Advokat Catrine Søndergaard Byrne, som er medstifter af tænketanken Dataethics, stiller spørgsmålstegn ved, om det i dag vil være lovligt, at Nordea udleverer denne type fortrolige personoplysninger til kommunen uden klar og udtrykkelig lovhjemmel og lovpligt. Derudover udtaler hun til Version2:

»Det kan helt overordnet stride imod pligten til at beskytte bankkundernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, samt rimelig og fair databehandling.«

Udover lovligheden, er der også etiske aspekter i den ønskede fremgangsmåde:

»Der stilles stramme persondataretlige krav til brugen af AI i forbindelse med løsningen, som med stor sandsynlighed vil ramme sårbare og udsatte personer, udover at der er dataetiske betænkeligheder ved modellen. Det er betænkeligt, at en kommerciel aktør på den måde risikerer at kompromittere bankkunders integritet og værdighed for at tilfredsstille institutionelle interesser. Ikke uden klar lovhjemmel underlagt demokratisk kontrol.«

Nordea: Kommuneforsøg er betinget af ny lovhjemmel

Nordea understreger, at man godt er klar over, at lovgrundlaget ikke er på plads i dag:

»Vores fokus i dette frikommuneforsøg er at gøre, hvad vi kan, for at undgå misbrug af skatteborgernes penge. I dag er vi forpligtede til at sende vores mistanker til Hvidvasksekretariatet, som så behandler sagerne og sender oplysningerne videre. Ved at dele oplysningerne direkte med kommunen er tanken først og fremmest at sikre, at man effektivt kan sætte ind over for socialt bedrageri og dermed misbrug af kommunale midler,« skriver pressekonsulent i Nordea Tenna Schoer i en mail til Version2, og forsætter:

»Frikommuneforsøget er naturligvis betinget af, at der bliver skabt lovhjemmel til det. Vi vil kun gennemføre dette samarbejde under et frikommuneforsøg, hvis det bliver i det rette set-up, hvor vi overholder gældende lovgivning.«

Lektor: Absurd uden klar stillingtagen fra Folketinget

Jurist og lektor Hanne Marie Motzfeldt ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, har et råd til kommunens folkevalgte:

»Jeg håber i den grad, at byrådspolitikerne i Århus er klar over, hvad der er på spil. Hvis jeg var dem, ville jeg bestille både en juridisk redegørelse og en grundig etisk udredning fra forvaltningen, ignorere alle salgstaler og vælge selv at vurdere, hvad de vil. Men det er ikke kun byrådspolitikerne. Det er helt absurd, hvis vi uden klar og tydelig stillingtagen fra Folketingets side – og den offentlige debat, der hører sig til en lovgivningsproces – skal have private virksomheders algoritmer til at udpege, hvem der er potentielle sociale bedragere – og især hvem der ikke er.«

Hanne Marie Motzfeldt ser tiltaget i et større perspektiv:

»Vi har en fuldkommen blind vinkel, hvor de andre nordiske lande ligger i vores overhalingsbane med grundigt forberedte lovreformer, der skal sikre civiliserede forhold i det offentlige. Reformer der vil være langt mere effektive end vores uforbindende etiske principper og sende broderlandene i katapultfart flere kilomenter foran os danskere.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen L. Sørensen

--- vi skal blot snyde for millioner eller milliarder, så bliver det sikkert ikke opdaget :-0

Det er dejligt at bo i et velfærdssamfund hvor almindelige mennesker betaler deres skat, og hvor man har et sikkerhedsnet i form af sociale ydelser ved sygdom, pension, uddannelse osv.

Blot en skam at at regeringer af forskellige farver regner med at alle vi "almindeligt lønnede" borgere snyder, men at virksomheder kan kontrolleres sig selv --- og folk i udlandet naturligvis ikke snyder og bedrager, så vi sender blot milliarder af sted til dem.

Hvis jeg lyder lidt negativ er det nok fordi jeg er blevet det med SKAT-skandaler, kuldsejlede IT-projekter --- og banker der forlanger alle mulige papirer når vi skal overføre nogle tusinde til et familiemedlem, og samtidig uhæmmet flytter milliarder blandt andre kunder.

  • 10
  • 1
Keld Schaltz

Det er så typisk stor bankerne...
Danske bank er taget med fingrene i kage fadet ift. hvidvask, mistanke om hvidvask huserer stadig hos Nordea, samt Nordea er stadig sluppet uskadt ud af deres "vekseler forretning" med veksle bureauerne som derved hvidvasker penge til stoffer og terror.

Super flot at gå efter den "lille mand" der måske får 38 kr. for meget i boligstøtte, eller oplyser at der er adresse to steder for at få økonomien til at hænge sammen...og ellers vil blive sat på gaden.

Ja Nordea udviser atter stort Socialt Ansvar - NOT !!!!!

  • 9
  • 1
René Nielsen

For mig at se, forsøger Nordea (og de andre banker) med dette udspil at krybe udenom sit samfundsansvar ved blot at ”overloade” myndighederne med indberetninger. Bagefter kan Nordea jo henvise til indberetningen og sandfærdig sige at de jo havde indberettet Britta Nielsen (og hendes ligesindede) for laaaaaaanggg tid siden, men at myndigheder ikke reagerede på indberetningen.

Amerikanerne har et udtryk for slags - det hedder "Cover your ass Reporting".

Er det 20.000 indberetninger som man regner med i 2019 til bagmandspolitiet fra bankerne om mistænkelige overførsler? Hvor mange mon så der næste år, hvis dette forslag bliver vedtaget?

Politiet har jo ikke brug for 20.000 indberetninger. Politiet har brug for måske de 20 til 50 indberetninger om året som tyder kriminelle aktiviteter. Var det 1.400 mia SEK som Swedbank er mistænkt for?

Mon ikke at Swedbank følger samme mønster med et lille antal indblandede og overførsler i 10+ millioner euro klassen! Hvor mange sociale klienter mon passer ind her?

Det er tankevækkende at Nordea på den måde ”sparker socialt nedad”, imedens de på samme måde faciliteter høj profitable overførsler af udbytteskat og hvidvasker penge i multimilliardklassen.

Jeg tror simpelthen ikke på at modellen med automatisk at udveksle oplysninger imellem bank og kommune om sociale klienter giver samfundet noget ”udbytte”.

Det som giver noget er en erfaren bankmand som ser et usædvanligt mønster og så videregiver dette til politiet som pga. det meget lavere antal indberetninger kan realitetsefterforske sagerne.

Som jeg ser det er det at smide penge ud ad vinduet fordi politiets efterforskning får karakter af, at ”spille på rouletten”, hvorved samfundet taber pengene dobbelt. Først på kriminaliteten og derefter på spildte lønkroner til politiet.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

»Ansøgningen går ud på, at der etableres et samarbejde med bankerne, i første omgang Nordea, hvor bankerne sender relevante oplysninger om kunder, de mistænker for socialt snyd til Aarhus Kommune. Oplysningerne kan bruges i det løbende kontrolarbejde og vil kunne indgå som en del af den almindelige sagsbehandling i kontrolsager."

"Det løbende kontrolarbejde" kontra "sagsbehandling i kontrolsager"? Misforstår jeg dette, eller er det, Nordea/kommunen muligvis beder om tilladelse til, simpelthen at sende alle bankoplysninger på borgerne til kommunen - som vel så vil køre dem alle igennem en snagealgoritme uden dommerkendelse?

Eller er det bankdamen/herren, som skal sidde og snage, og "få en fornemmelse", som de så målrettet indberetter til kommunen i stedet for hvidvaskesekretariatet? Skal hver kommune til at have sit eget "hvidvaskesekretariat", eller hvad er meningen? Og hvad vil forhindre, at kommunen på den måde drukner i ligegyldige kontrolsager, som i sidste ende ikke fører til ret meget (=dyrt) - andet end yderligere kommunale nedskæringer på "de varme hænder"?

Jeg forstår ikke rigtigt, hvor forskellen er ift. det, som man allerede gør, nemlig at man indberetter mistanker om økonomiske kriminalitet - ud over at springe et led over, som vel skal sikre en vis retssikkerhed? Og vil den direkte vej fra bank til kommune ikke i virkeligheden ødelægge muligheden for tværkommunalt overblik over større økonomiske kriminalitet?

Det svimler lidt for en med den hastighed, privatlivsundergravende tiltag i øjeblikket rulles ud over landet. Man arbejder tydeligtvis på at overhale befolkningens gryende og farlige forståelse af "overvågningskapitalismen" (som dette er et grimt eksempel på), så det totalitære datadiktatur når at blive en realitet, inden opøret får for meget momentum. Har nogen hørt samfundets og erhvervslivets top kommentere på Shushana Zuboffs afklædning af overvågningskapitalismen? Jeg har ikke - man vælger at tie den ihjel og i stedet sætte turbo på overvågningen og dens koncentration af al magten i toppen.

Mon ikke dette tiltag i forvejen er "klappet af" med ministeren, og er et eksempel på farerne ved de omsiggribende "ministerielle beføjelser", som erstatter ordentligt lovarbejde med plads og tid til at diskutere, om det virkeligt er den vej vi vil som samfund?

At sætte Nordea (og kommunale topembedsfolk i lommen på overvågningskapitalisterne) til at vogte sociale bedragere er at sætte ræven til at vogte gæs. Når de (angiveligt) ikke kan få øje på svindel i milliardklassen, er det jo direkte skummelt, at kommunen forlover sig med Nordea. Må vi få fuld åbenhed om pengestrømme, møder, rejser osv. mellem kommunens ansatte og Nordea, så vi kan afsløre evt. mistænkelige forhold?

Om ikke andet er dette tiltag jo i hvert fald en god grund til at flytte til en anden bank - om end det nok er en stakket frist, før den snagende syge breder sig til dem alle.

(Data)svindlere, humbugmagere, (data)kriminelle, (data)voldtægtsforbrydere, overgrebsfolk, "forbrydere ("banditter" er for mildt) i habitter og stilletter".... Vi bliver kuppet fra toppen og ned, kuppet er i fuld gang, vi opdager det desværre bare først i sin fulde grufulde udstrækning, når det er for sent.

  • 2
  • 1
Bjarne Nielsen

Efterhånden skal der meget til at blive chokeret over, hvad banker hhv. kommuner kan finde på, men her må jeg sige, at jeg fik kaffen galt i halsen? Og siden har jeg tænkt: hvor er bankens businesscase?

Som en debatør sagde i en radioudsendelse, så ville han ikke være kunde i en bank, som på den måde vil udlevere en til kommunen (jeg husker ikke den konkrete formulering; det var hvad jeg huskede), og sådan har jeg det også. Der må være en sand kø ved udgangsdøren, hvis det går igennem.

Den eneste forklaring jeg kan komme på, er at man vurderer, at der hovedsageligt er tale om kunden, som man godt kan undvære, ja, måske endda kunder, som man helst var helt fri for. Vi har før set hvordan samfundet har måttet gribe ind, og sikre et rimeligt niveau for kunder, som på den ene side var tvunget til at have en bank, men som banken på den anden side helst var fri for. Man synes at man kunne tjene mere på andre typer af kunder.

Så måske er dette bare en lidt for smart måde at tørre de dårlige kunden af på andre banker, og sno sig ud af de trælse forpligtelser som samfundet har pålagt en? Ikke særligt charmerende, hvis det er tilfældet, men kan nogen komme på en bedre forklaring?

  • 3
  • 0
Louise Klint

Jeg oplever det, som en lidt desperat handling fra Nordeas side.

DR skrev at tilbuddet kom fra banken selv.
27.03.19: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/holder-oeje-med-din-kont...

Jeg oplever det, som bankens behov for at vaske hænder og pleje sit renommé oven på problemerne med omfattende hvidvask i Vesterport-filialen i København.

Så kan man nemt angive nogle små privatkunder, efter de store fisk har fået fripas.
Det er lavthængende frugter, der hermed forsøges høstet i en ruf.
Det er uskønt.

Nu er jeg ikke brandingekspert, men det gav mig umiddelbart
en dårlig smag i munden.
Jeg er ikke 100% sikker på, at dette her er en vindersag for banken.
Deres pludselige, sociale og samfundsmæssige engagement i kølvandet
på hvidvasksagen klinger lidt hult.

Det hedder CSR (Corporate Social Responsibility).
Det handler om, at virksomheden tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar, men mest af alt handler det om markedsføring og branding. Det er en investering i eget renommé, som smitter af på bundlinjen.

Modetøjsimperiet H&M havde en lidt lignende sag, for et par år siden,
hvor det kneb med troværdigheden.
Mens de med den ene hånd brændte mange ton fabriksnyt tøj af, kørte de, med den anden hånd, store internationale kampagner for hvor bæredygtige og miljøbevidste de er.
Med bl.a. en årlig ”World Recycle Week” lanceret via rockstjerner som Iggy Pop og rapperen M.I.A, med målet om at indsamle 1000 ton af kundernes brugte tøj til genanvendelse.
Det hedder ”green washing”.

M.I.A ”Rewear it”: https://www.youtube.com/watch?v=f7MskKkn2Jg
15.04.16: http://www2.hm.com/da_dk/life/culture/inside-h-m/this-is-world-recycle-w...
19.04.16: http://www.telegraph.co.uk/fashion/brands/hm-is-using-5-vouchers-to-beco...
15.10.17: http://politiken.dk/forbrugogliv/art6159279/HM-og-Bestseller-br%C3%A6nde...

Jeg håber at Aarhus Kommune kommer til fornuft, og husker på, at deres kontrolmyndighed vist nok har adgang til Indtægtsregistret/Skat, hvorfor der dermed ingen grund er til at takke ja til Nordeas tilbud.
Hvad søren tænker de på…

  • 5
  • 0
Knud Larsen

Ja det er en lang fortsættelse af overgreb. Min svenske business partner for finans og priduktionssytsemer foralte at allered ei starten af 80'erne havde Sverige lagt planen. Alt ville blive digitaliseret og så var det let at overvåge banker og kreditkort etc for alle borgere.
Selvtægt af Skat dvs. hævning af skatteborgerens penge uden godkendelse af pantefoged elelr retten har længe været praktiseret. Nu er Gældsstyrelsen i sin iver for at vise resultater ved at indkræve ulovlig skyld, blot fordi Skat ikke kan finde ud af at lave et retvisende bogføring af borgerens mellemværende med Skat.
se [dette ovegreb på alle B-skatteydere.] http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere