Nordea vil dele kundeoplysninger med Aarhus Kommune - kræver ny lovhjemmel
Aarhus kommune vil have nemmere adgang til borgernes bankdata, for at kunne opdage snyd med sociale ydelser.
Det fremgår af en ansøgning om frikommuneforsøg til Indenrigsministeriet.
Her skriver kommunen:
»Ansøgningen går ud på, at der etableres et samarbejde med bankerne, i første omgang Nordea, hvor bankerne sender relevante oplysninger om kunder, de mistænker for socialt snyd til Aarhus Kommune. Oplysningerne kan bruges i det løbende kontrolarbejde og vil kunne indgå som en del af den almindelige sagsbehandling i kontrolsager.«
De radikales rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, mener, at det vil være en stor hjælp for Aarhus Kommune:
»Skatteborgernes penge skal selvfølgeligt bruges på dem, der er berettigede til dem, og som har behov for hjælp - og ikke på dem, der prøver at snyde,« udtaler han til DR .
Ikke lovligt i dag
Advokat Catrine Søndergaard Byrne, som er medstifter af tænketanken Dataethics, stiller spørgsmålstegn ved, om det i dag vil være lovligt, at Nordea udleverer denne type fortrolige personoplysninger til kommunen uden klar og udtrykkelig lovhjemmel og lovpligt. Derudover udtaler hun til Version2:
»Det kan helt overordnet stride imod pligten til at beskytte bankkundernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, samt rimelig og fair databehandling.«
Udover lovligheden, er der også etiske aspekter i den ønskede fremgangsmåde:
»Der stilles stramme persondataretlige krav til brugen af AI i forbindelse med løsningen, som med stor sandsynlighed vil ramme sårbare og udsatte personer, udover at der er dataetiske betænkeligheder ved modellen. Det er betænkeligt, at en kommerciel aktør på den måde risikerer at kompromittere bankkunders integritet og værdighed for at tilfredsstille institutionelle interesser. Ikke uden klar lovhjemmel underlagt demokratisk kontrol.«
Nordea: Kommuneforsøg er betinget af ny lovhjemmel
Nordea understreger, at man godt er klar over, at lovgrundlaget ikke er på plads i dag:
»Vores fokus i dette frikommuneforsøg er at gøre, hvad vi kan, for at undgå misbrug af skatteborgernes penge. I dag er vi forpligtede til at sende vores mistanker til Hvidvasksekretariatet, som så behandler sagerne og sender oplysningerne videre. Ved at dele oplysningerne direkte med kommunen er tanken først og fremmest at sikre, at man effektivt kan sætte ind over for socialt bedrageri og dermed misbrug af kommunale midler,« skriver pressekonsulent i Nordea Tenna Schoer i en mail til Version2, og forsætter:
»Frikommuneforsøget er naturligvis betinget af, at der bliver skabt lovhjemmel til det. Vi vil kun gennemføre dette samarbejde under et frikommuneforsøg, hvis det bliver i det rette set-up, hvor vi overholder gældende lovgivning.«
Lektor: Absurd uden klar stillingtagen fra Folketinget
Jurist og lektor Hanne Marie Motzfeldt ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, har et råd til kommunens folkevalgte:
»Jeg håber i den grad, at byrådspolitikerne i Århus er klar over, hvad der er på spil. Hvis jeg var dem, ville jeg bestille både en juridisk redegørelse og en grundig etisk udredning fra forvaltningen, ignorere alle salgstaler og vælge selv at vurdere, hvad de vil. Men det er ikke kun byrådspolitikerne. Det er helt absurd, hvis vi uden klar og tydelig stillingtagen fra Folketingets side – og den offentlige debat, der hører sig til en lovgivningsproces – skal have private virksomheders algoritmer til at udpege, hvem der er potentielle sociale bedragere – og især hvem der ikke er.«
Hanne Marie Motzfeldt ser tiltaget i et større perspektiv:
»Vi har en fuldkommen blind vinkel, hvor de andre nordiske lande ligger i vores overhalingsbane med grundigt forberedte lovreformer, der skal sikre civiliserede forhold i det offentlige. Reformer der vil være langt mere effektive end vores uforbindende etiske principper og sende broderlandene i katapultfart flere kilomenter foran os danskere.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
