Nordea kæmper fortsat med ambitiøs it-modernisering til 1 milliard euro

Den nordiske finanskæmpe arbejder fortsat på at komme helt i mål med sin omfattende it-modernisering. Illustration: Nordea
It-moderniseringen af Nordea's kernebank er endnu ikke helt færdig - på trods af, at banken skulle kunne have høstet gevinster fra projektet for flere år siden. Det skriver Børsen.

Den nordiske storbank, Nordeas, omfattende it-modernisering, der blev iværksat i 2015, er endnu ikke færdig.

Det skriver Børsen.

Finanskæmpens megaprojekt spinder rundt om en modernisering af kernebankplatformen, og arbejdet er tidligere blevet sammenlignet med at bygge en Storebæltsbro, alt imens trafikken buldrer afsted.

Nordea's it-setup havde, ifølge Børsen, båret præg af, at banken siden 1999 havde opereret med fire systemer som resultat af sammenlægningen af de fire banker, der skulle komme til at forme Nordea.

Projektet, der blev iværksat i 2015, skulle allerede have været færdiggjort i februar 2020, men i banken kan man desværre ikke svare ja til, at det er tilfældet.

Derimod skriver erhvervsavisen, at man i bankens top forventer, at man kan begynde at høste gevinster fra projektet i løbet af det kommende år – gevinster som man egentlig skulle være begyndt at høste allerede i 2019.

»Der er ingen slutdato, når det gælder forbedring af vores platform. Det er et løbende arbejde. Vi skal være fleksible og tilpasse os nye og ændrede forventninger, herunder nye reguleringer og ændret kundeadfærd,« skriver Nordea som svar i en mail til Børsen, hvor banken påpeger, at man har vurderet omkostningerne til at beløbe sig til 1 milliard euro.

Banken forventer at kunne fortælle, hvor langt man er kommet med moderniseringen i begyndelsen af 2022.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere