Nordea moderniserer systemer for milliarder: én it-platform for hele Norden

Fælles systemer i de fire nordiske lande, overførsler i realtid og mindre papir. Over de næste fem år vil Nordea-koncernen investere op mod 7,5 milliarder kroner i it.

De næste fem år vil Nordea bruge en massiv sum på at modernisere sine it-systemer. Banken oplever, at kunderne forventer mere og mere, og regner med, at den betragtelige investering i it vil hjælpe dem med at møde de forventninger.

»Vi (Nordea, red.) vil gennemgå en omfattende proces, der skal erstatte vores kernebank-systemer i de fire nordiske lande med én Nordic 4-platform,« siger Senior Vice President for Nordea Joseph Edwin, der leder digitaliseringsprojektet.

Læs også: Kristian Jensen: En fejl at bygge EFI som ét stort system

De 7,5 milliarder kroner til it over de næste fem år svarer til en øget udgift til it på 30-35 procent. Det store beløb dækker blandt andet over det såkaldte Core Banking Program samt en fornyelse af Nordeas betalingssystemer. Moderniseringen omfatter både hard- og software og skal også ændre bankens processer, og det håber man vil give flere ’papirløse’ procedurer.

Ifølge Joseph Edwin vil udviklingen og vedligeholdelsen af systemerne foregå i Norden i samarbejde med Temenos, som vil levere selve kernebank-løsningen, mens Accenture er blevet hyret ind til at supplere med deres viden på området.

Præcis hvilken hard- og software, Nordea har indkøbt, ønsker Joseph Edwin ikke at udtale sig om.

Kunder stiller højere krav

Overfører man i skrivende stund penge om lørdagen, kan man først mandag morgen se på sin netbank, at overførslen er kørt igennem. Det vil ifølge Joseph Edwin ændre sig, for med det nye system vil det være muligt at se overførsler i realtid. Altså vil overførslen figurere både hos afsender og modtager kort tid efter, at der er trykket 'enter'.

I dag opererer Nordea primært i Danmark, Norge, Sverige og Finland, men er også repræsenteret i 12 andre lande i resten af Europa, Rusland, USA, Brasilien, Singapore og Kina.

»Lige nu har vi forskellige systemer i de lande, vi opererer i, hvilket betyder, at en kunde med forretning i flere lande vil være nødt til at have en konto i hvert land,« siger Joseph Edwin, der siger, at også det vil være fortid, når det nye system er rullet ud.

Selvbetjening i fokus

»Efter implementeringen bør det være muligt at tilbyde vores kunder mere skræddersyede tilbud, der passer til netop deres unikke behov,« siger Joseph Edwin og tilføjer, at det nye system vil gøre det muligt at tilbyde to kunder med samme bankprodukt forskellige løsninger.

Den ene kunde kan for eksempel tilbydes en løsning, hvor alt foregår online, mens den anden kunde kan blive tilbudt en løsning, der både tilbyder selvbetjening og mulighed for at komme ned i en filial og få ordnet sine pengesager.

Om der vil være prisforskel i ovenstående eksempel, vil Joseph Edwin ikke udtale sig om endnu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Hansen

Man skulle tro at internettets gigant-success, og hele ideen om at skabe en arkitektur bestående af hyperlinkede decentrale systemer som udveksler data med åbne og standardiserede protokoller, havde været en øjenåbner for de fleste.

Slutbrugeren med sin browser kan ikke se forskel på om Internettet leveres fra én server eller millioner distribueret over hele verden, men alle som har arbejdet med IT ved at internettet aldrig var blevet en success hvis vi alle skulle dele timeshares på en enkelt gigant-mainframe stående i et serverrum, et eller andet sted i verden (læs: IBMs våde drøm).

Specielt liberale institutioner som banker burde kunne forstå fordelen i at lade, ikke bare mange leverandører konkurrere om at levere systemerne så vendor lock-in undgås, men også at lade systemerne udkonkurrere hinanden indbyrdes (...) præcis som Internettet har vist os at det sagtens kan lade sig gøre selv på en gigantisk skala.

Det der engang var et state-of-the-art Compliance system vil 5 år senere enten skulle en tur i det digitale fitness-center, eller må se sig sig udkonkurreret af mere bruger-, integrations-, og kundevenlige systemer.

Det virker som om Nordea har sat alt på et brædt med Temenos-platformen og halv-blind tillid til Accentures konsulenter.

Og er det egentligt smart at outsource sin kerneforretning på den måde..?

  • 3
  • 1
Morten Bøgh

Det er en meget underholdende branche, it-branchen. De mest bizarre synspunkter trives udmærket, der er ingen grovsortering som kan få de værste skæverter sorteret fra inden de indgår i løsningsdiskussionen. Man kan sammenligne med fx. brobygning hvor der også har været enkelte fejltagelser i tidens løb, men dog efterhånden et focus på løsninger der ikke umiddelbart falder ned. Eller: nogle falder jo stadig ned. Men tag så samfundet som helhed: Det fungerer da. Ikke perfekt. Men vi kører ikke jævnligt ud over kanten og bliver nødt til at designe et nyt samfund for overhovedet at overleve. Eller restarte det gamle. Vi har nemlig en vis evne til at opsamle og anvende erfaringer. Ikke til perfektion, men i en vis grad.

… Så det er da et stærkt forslag at Nordea skulle basere sit kærnesystem på en total distribution af delsystemer ud på internettet. Så kører bankforretninger sådan: Jeg hæver 14 kr på min konto i node 19 i systemet, og sætter 14 kr ind på din konto i node 1447 i systemet. Uheldigvis får vi en netværksfejl, så jeg modtager aldrig kvittering for at overførslen går godt. Dvs enten er Nordea blevet 14 kr rigere på min bekostning, eller også er transaktionen lykkedes. Det er ikke godt nok hvis man vil fortsætte med at drive bank.

Ude i samfundet har bankforretninger hidtil været bundet til at kærnesystemet kører mainframes, fordi et sådant monolitiske system muliggør fuld kontrol over sammenhængende transaktioner: Enten håndteres kvittering for at begge er lykkes, eller også rulles begge tilbage, dvs. i sidste tilfælde står de 14 kr igen på min konto. Det kan - med nogen ulempe - også lade sig gøre i et distribueret system, hvis man kører fx en Oracle database. Men det kan ikke lade sig gøre hvis maksimal opdeling i selvstændige komponenter, distribueret over nettet, bliver design-målet. (Og det kan heller ikke lade sig gøre i Amazon-setuppet hvor man uvægerligt ind i mellem sælger det samme eksemplar af en bog to gange, og så blot sender en undskyldende mail til den kunde der så må vente længere end lovet).

Det kunne være interessant at vide hvordan Nordea vil manøvrere mellem vilde ideer, ideer der bare er moderne, og så ideer der rent faktisk og erfaringsmæssigt virker (men som ikke har street credibility). Men ok, det ønsker de altså ikke at svare på.

  • 3
  • 0
Michael Madsen

De kunne starte med at få smidt en upload formular ind i netbanken, så ens skatte papir ikke skal sendes over email, som i dag.
De har sagt til mig at det er normalt at folk skal sende disse former for oplysninger over alm. mail. Danske Bank kan man uploade det via netbanken.

  • 1
  • 0
Jakob Møbjerg Nielsen

De kunne starte med at få smidt en upload formular ind i netbanken, så ens skatte papir ikke skal sendes over email, som i dag.

SKAT har fået lavet en løsning så man kan give banken et engangssamtykke til at hente årsopgørelse, de seneste 3 måneders indkomstoplysninger + et lidt andet. En af de åbenlyse fordele er netop at man ikke skal sende det pr. email.

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Jeg hæver 14 kr på min konto i node 19 i systemet, og sætter 14 kr ind på din konto i node 1447 i systemet. Uheldigvis får vi en netværksfejl, så jeg modtager aldrig kvittering for at overførslen går godt. Dvs enten er Nordea blevet 14 kr rigere på min bekostning, eller også er transaktionen lykkedes. Det er ikke godt nok hvis man vil fortsætte med at drive bank.


Hvorfor er det ikke godt nok?

Jeg har ingen erfaring med bankdrift, så der kan være nogle lovmæssige årsager til, at dette ikke kan accepteres. Men som forbruger er jeg da vant til at "shit happens" overalt i samfundet. Og så sandelig også indenfor bankverdenen. Jeg kan ikke forestille mig, at den usandsynlige mulighed for at miste 14 kr på et netværksnedbrud vil få mig til at skifte til en anden bank med større årlige gebyrer, der skal financiere et tæskedyrt centralt mainframebaseret system. Jeg har faktisk aldrig spurgt min bank, om de kører med et setup der giver 100% garanti for at enhver transaktion følger ACID principperne, så risikoen for at miste de 14 kr indgår ikke i mine overvejelser ved valg af bank.

Hvis banken kører med et setup, der garanterer eventual consistency i stedet for ACID, så vil jeg ikke engang miste de 14 kr, men blot låne dem ud til banken i en kortere periode. Og i stedet for, at du aldrig modtager din kvittering, vil du blot få den med en forsinkelse.

  • 1
  • 1
Jacob Rasmussen

SKAT har fået lavet en løsning så man kan give banken et engangssamtykke til at hente årsopgørelse, de seneste 3 måneders indkomstoplysninger + et lidt andet. En af de åbenlyse fordele er netop at man ikke skal sende det pr. email.

Det er da meget smart, men hvad hjælper det, når Nordea ikke benytter det til daglig?
Jeg sendte også for nyligt mine lønsedler, skatteopgørelse og budget via plain ole SMTP...

Så vidt jeg kan se, bruger de dog SSL på serveren, så mine data er i hvert fald sikrede, forudsat at der ikke er en medarbejder hos messagelabs.com der stikker af med dem...

( Anonymous TLS connection established from mail1.bemta3.messagelabs.com[195.245.230.164]: TLSv1.2 with cipher ECDHE-RSA-AES256-GCM-SHA384 (256/256 bits) )

  • 2
  • 0
Jan Heisterberg

Om ikke andet, så bliver it-fagligt og projektmæssigt interessant, hvor godt en privat virksomhed kan gennemføre et så stort projekt - som ikke er mindre kompliceret på grund af de mange lande. Hvis store projekter er svære, så er internationale projekter mega-svære.
Det kan jo være, at de offentlige it-projekter, som ganske vist er startet i fortiden, men som trods alt er nationale, ofte enkelt-myndighed, kan lære noget.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize