Nokias tekniske direktør stopper 'af personlige årsager'

Nokias øverste tekniske chef er gået. Nogen siger i vrede, andre siger på orlov.

Den tekniske direktør for Nokia, Richard Green, er gået på orlov af 'personlige årsager'.

Engadget.com skriver, at det finske dagblad Helsingin Sanomat har citeret unavngivne kilder for at udtale, at Richard Green formentligt ikke vender tilbage på grund af uenighed om Nokias strategi. Ifølge Business.dk er det primært den nye ledelses beslutning om at droppe storsatsningen MeeGo, der har fået sindet i kog hos den tekniske direktør.

Nokia har bekræftet, at Richard Green af personlige grunde holder orlov fra koncernen, men vil ikke kommentere på, om han har tænkt sig at komme tilbage til koncernen eller ej.

Læs også: Nokia presset før Microsoft-aftale: Meego var en katastrofe

Nokia er presset

Den tekniske direktørs afgang er blot en af mange hændelser i det stormvejr, som Nokia oplever for tiden. Salget af Nokia-telefoner styrtdykker, og i sidste uge kunne koncernen ikke sige præcist, hvordan regnskabsåret ender. Den tågede meddelelse fik Nokia-aktien til at styrtdykke med 18 procent og med yderligere 9 procent dagen efter, skriver Business.dk.

Yderligere har der været forlydender om, at sydkoreanske Samsung, som er verdens næststørste mobilproducent, tænker på at købe Nokia. Samsung har dog nægtet, at de vil byde på den finske mobiltelefon-gigant.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere