Nokias nye Windows-telefon: Lumia 900 med 4,3" skærm og LTE

10. januar 2012 kl. 09:087
Nokias tredje Lumia-smartphone med Windows Phone 7 har både LTE, et kamera til videosamtaler og en 4,3 tommer skærm.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nokia har nu løftet sløret for selskabets tredje smartphone i Lumia-serien, som er Nokias nye Windows Phone 7-baserede telefoner. Den nye Lumia 900 er den foreløbige topmodel med større skærm og flere funktioner end Nokias øvrige Lumia-telefoner.

Lumia 900 ligner rent designmæssigt Lumia 800, men Nokia har tilføjet flere funktioner, som ikke er med i Lumia 800, der kommer på det danske marked den 20. januar.

Lumia 900 har eksempelvis et ekstra kamera beregnet til videotelefoni. Batteriet har også større kapacitet i forhold til Lumia 800 med 1830 mod 1450 milliamperetimer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan også blive nødvendigt, for Lumia 900 har nemlig en større skærm på 4,3 tommer mod Lumia 800's 3,7 tommer.

Lumia 900 er kørt i stilling til at give Nokia mulighed for igen at få en fod indenfor på det amerikanske marked. Telefonen er nemlig den første Lumia-telefon, som er udstyret med den nye mobile bredbåndsteknologi LTE, der også markedsføres som 4G.

Nokia har ikke annonceret en europæisk lanceringsdato for Lumia 900, men oplyser blot, at den i første omgang vil blive forhandlet med eneret hos det amerikanske teleselskab AT&T.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
10. januar 2012 kl. 12:51

Hvis den er lige så tyk som deres 800 på 12mm, så bliver den alt for klodses. Mon ikke den er slankere og komme med duel-core og HD video som alle de andre.

6
10. januar 2012 kl. 14:09

Så er den heldigvis lidt tyndere lumia 800 på 12mm, selv om 11.4 også er lidt tykt.

3
10. januar 2012 kl. 13:15

Jeg forstår bare ikke HVORFOR den skal være "som alle andre"?u

5
10. januar 2012 kl. 14:05

Det skal den heller ikke, Men hvorfor lave en mursten.

8
10. januar 2012 kl. 15:32

Det være man skal have våbentilladelse for at gå med den ;-)

1
10. januar 2012 kl. 09:37

Den ser rigtig lovende ud, selvom der nok skal være nogle anmeldere som bare ikke kan komme ud over at den ikke har en dual core CPU, selvom det ingen betydning har for ydelsen.

Jeg er dog ved at være ret optimistisk mht. Nokias fremtid. Nu rykker de, for første gang i lang tid.