Med en kamerasensor på 41 megapixel hører Nokia Lumia 1020 til i den absolutte sværvægtsklasse på kameratelefon-markedet. Prisen vil ligge omkring 4.999 kroner, og den være tilgængelig fra den 10. oktober, skriver Nokia i en pressemeddelelse.
41 megapixel kan virke som en nærmest demonstrativ fornægtelse af mantraet ‘pixels er ikke alt’, men høj opløsning er ikke det eneste, kameraet har at byde på. Med både Carl Zeiss-linser og optisk billedstabilisering er der ingen tvivl om, hvor Nokia har lagt sine kræfter i 1020’eren.
Flere større mobiloperatører melder, at man fra i dag kan forudbestille Lumia 1020.
Version2 har tidligere omtalt telefonen, der altså nu har fået en lanceringsdato og en pris i Danmark. Du kan læse en mere detaljeret gennemgang af telefonens specifikationer her.