Nokia vil tilbage på mobilmarkedet

Nokia annoncerer, at de er klar til at generobre mobilmarkedet. Selskabet har netop skrevet under på en aftale med firmaet HMD, der skal producere tablets og smartphones i Nokias navn.

Nokia vil tilbage til rødderne og gøre comeback på markedet med nye smartphones og tablets.

Det har firmaet netop annonceret i en pressemeddelelse, hvor selskabet oplyser, at det nyetablerede finske firma HMD får eksklusiv licens til at producere Nokia-mobiler og -tablets i det næste årti.

Udmeldingen kommer næsten samtidig med, at Microsoft - som har ejet Nokias mobilproducerende division siden 2013 - har annonceret, at man har solgt produktionen af de tidligere populære, men simple Nokia-telefoner til den kinesiske producent Foxconn

Læs også: Microsoft sælger de klassiske Nokia-mobiler til Foxconn

Microsoft har givet HMD ret til at bruge Nokia-navnet samt nogle design på udvalgte mobiltelefoner.

Aftalen med HMD betyder, at Nokia Technologies ikke kommer til at producere, ligesom Nokia ikke kommer til at investere i HMD's mobil- og tabletproduktion, men derimod vil Nokia give HMD patentrettigheder mod royalty-betalinger fra salget. HMD selv har planer om at investere 500 millioner dollars i projektet i løbet af de næste tre år.

HMD får fuld operationel kontrol over salg, markedsføring og distribution af samtlige Nokia-brandede mobiltelefoner og tablets, også dem fra Foxconn.

Planen er, at de nye Nokia-produkter skal baseres på Android.

Nokia: Vi starter i top-fem

Ifølge Nokia selv ser det ud til, at markedet bare ligger og venter på dem.

»Hver eneste dag beder vores fans os om Nokia-smartphones. Faktisk viser en nylig spørgeundersøgelse, at Nokia-smartphones er blandt købernes top-5 brands, som de overvejer at købe – og de er end ikke til salg endnu,« skriver Nokia i en pressemeddelelse.

Ud over Nokia selv og HMD vil samarbejdet om de nye smartphones og tablets også inkludere FIH Mobile Limited (FIH), der netop har opkøbt Microsofts forretning med 'feature phones', der er en mere simpel udgave af smartphonen, men dog stadig kan have applikationer til e-mail og andre internettjenester.

»At arbejde med HMD og FIH vil tillade os at deltage i et af de største elektronikmarkeder blandt verdens forbrugere,« kommenterer Ramzi Haidamus, chef for Nokia Technologies, i pressemeddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Joe Sørensen

Købte de kun patenter eller hvad?
Forstår simpelthen ikke hvad Nokia solgte.


Nokia solgte deres mobil telefonafdeling til Microsoft inklusive udviklingsafdelingerne, produktionsafdelingerne og rettigheder. Altså også patenter. Der ud over gav de Microsoft lov til at producerer mobil telefoner med Nokia navnet i 5 år. Microsoft overtog i den forbindelse tusindvis af ansatte i mange lande. Der er også aftalt at Nokia ikke ville begynde at sælge mobiltelefoner i 10 år. De 10 år er ikke helt gået endnu.

Microsoft købte også serie 40 og serie 60 styresystemerne og Nokias del af Symbian styresystemet. Symbian styresystemet er i øvrigt Open Source. Der bliver stadig lavet telefoner med de styresystemer. Især Serie 40 og 60, som er ret populære i telefoner til under 500 kr.

Claus Nørgaard Gravesen

Bare kom igang. Jeg savner i den grad en go' basis arbejdstelefon, som kun Nokia har kunnet lave dem før!

CAT er det værste lort jeg nogensinde har ejet på den front. Har endnu ikke prøvet en Sonim. Hvis nogen har et andet godt forslag, så modtages det meget gerne! ;)

Bent Jensen

Ikke hele svaret. Ved heller ikke om dette er rigtig, men måske derfor at Nokia kommer hurtigere igen.

"I den oprindelige salgsaftale af Nokia Smartdevices og Nokia Mobile Phone til Microsoft, valgte Nokia Corporation at beholde og vedligeholde varemærket NOKIA. Også patenterne beholdt Nokia Corporation, men udlånte dem til Microsoft i en 10 års periode. Udlånet er ikke eksklusivt, og derfor kan Nokia sagtens benytte patenterne selv."

Bent Jensen

Sonim


Have en Sonim, eller retter den lever stadig, inden smart telefoner kom. Var glad for den, især de 2 måneders standby tid. Lyden især mic, var ikke helt i top, men det tilskriver jeg kompromiet med at de skulle være vandtætte.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize