Nokia vil ikke sælge S40 og Meego i USA - kun Windows Phone

Når Nokia senere i år er klar med en Windows Phone-telefon, vil alle andre styresystemer blive droppet på det store amerikanske marked.

Er det en Nokia-telefon, kommer den med Windows Phone.

Der bliver ikke så meget at rafle om for kunderne i USA, når Nokia begynder at sprøjte telefoner ud med Microsofts styresystem Windows Phone 7. Så bliver alle andre valgmuligheder nemlig droppet i USA. Det skriver AllThingsDigital.

Nokia er i dag kendt for telefoner med Symbian til smartphones og S40 til de billigere modeller og er også på vej med en Meego-telefon. Men i februar annoncerede Nokia et tæt partnerskab med Microsoft og sendte Symbian på pension for i stedet at skifte til Windows Phone.

I slutningen af 2011 skulle de første modeller med Windows Phone være klar, og selvom Meego ikke er droppet helt, er der ikke lagt op til, at Nokia vil bruge mange kræfter på at udvikle Meego-enheder.

Den første Meego-telefon Nokia N9, der blev fremvist før sommerferien, kan måske også blive den sidste fra Nokias side, lød den generelle vurdering dengang.

Chris Weber, Nokias øverste chef i USA, fortæller til AllThingsDigital, at dette marked er helt afgørende for Nokia, hvis firmaet skal have succes med skiftet til Windows Phone. Derfor koncentrerer man sig helt om at sælge telefoner med dette styresystem.

»Realiteten er, at hvis vi ikke får succes med Windows Phone, så er det ligegyldigt, hvad vi gør ellers,« forklarer han til AllThingsDigital.

I lanceringsplanen for Nokias Meego-baserede N9 er USA således slet heller ikke nævnt, skriver Betanews.

Nokia N9

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Björn Sveinbjörnsson

N9 promo side er væk fra den svenske Nokia web site.

På swipe.nokia.se var der en nedtæller. Meget flot og meget spændende. Den visede hvor mange dage der var til lansering i Sverige. Fungerede sidste mandag. Den er væk nu.

www.nokia.se har stadigvæk N9 på forsiden men man kan ikke komme videre (link til swipe.nokia.se)

Om det er dårlig webadministration eller noget andet mer kynisk ved jeg ikke.

Tænk hvis man ku sammenligne N9 og WP7.

Nokia. RIP.

/björn

  • 7
  • 0
#2 Jens Rasmussen

Det bliver mere og mere tydeligt at Stephen Elop vil have ført Windows Phone igennem, koste hvad det vil. Han ville ikke engang selv præsentere Meego, mens han dagen efter præsenterede en windows phone (muligvis var det endda bare en video af windows phone der blev vist på telefonen).

  • 0
  • 0
#3 Thorbjørn Andersen

Slap nu lidt af .... det er da ikke noget vildt stort, at Elop ikke selv vil præsenterer MeeGo (selvom man normalt ville forvente noget sådan af en topchef), men Elop gør da absolut alt hvad han kan ... for altså at undergrave MeeGo ... men det er ikke den slags mindre ting, som jeg tænker på...

Derimod er det yderst betænkeligt at han

a) kalder MeeGo en katastrofe kort inden lanceringen (mens anmelderne ellers er ret positive)

b) bekræfter at N9 bliver den sidste MeeGo tlf fra Nokia uanset hvordan salget går

og så kan man slutte af med denne nyhed:

c) forhindrer at N9 får en stor (geografisk) udbredelse ...

Punkt b burde vel straks have indløst en fyreseddel. Selv personer, der gik (/går) ind for WP7 strategien har jo fremhævet, at det var en kæmpe fejltagelse, at komme med den slags udmeldinger (i forbindelse med Symbian) - hvordan kan han gentage en sådan fejl og blive i chef-stolen?

Jeg kunne da have overvejet en N9 - men aktuelt må jeg erkende, at jeg ikke har lyst til noget Nokia produkt overhovedet ...

  • 8
  • 1
#5 Sigmund Vestergaard

Nokias N9 er da løsgivet, se http://swipe.nokia.com/ og http://europe.nokia.com/find-products/devices/nokia-n9. Den ser interessant ud, men hvordan er det med "swipe"? Er det også noget, som Hr. Jobs & Co. har "patenteret"? Det mest spændende med N9 er MeeGo - en fuldstændig open-source mobil platform. Jeg sad ellers lige og kiggede på keynoten, da N9 blev præsenteret, og jeg var ved at falde af stolen af grin, da taleren sagde: "unlike some competitors' phone, you don't need to hold it in a special way when you talk". :D

  • 0
  • 2
#7 Peter Jespersen

Du glemmer :

d) et par uger før annonceringen af N9 annoncerer Elop at MeeGo bliver droppet til næste sommer.

Det hele er så amatøragtigt håndteret at det kun kan være med fuldt overlæg, det må det simpelthen være - Nokia skal skæres til så firmaet bliver en US baseret (Elop annoncerede også at HQ skal flyttes til Sunnyvale) hardwareleverandør.

Hverken Harmatten eller Anna er noget som udviklerne lige har kastet sammen siden sidste efterår hvor S³ kom dumpende. Det har mindst taget 9-12 måneder, lanceringen af S³ må derfor være planlagt i to trin for at få julehandlen sidste år med - hvilket vil sige at Elop må have haft adgang til prototyper hele sidste efter.

  • 3
  • 0
#8 Peter Jespersen

Det eneste nye her er at S40 er ved at blive droppet (hvilket sådan set synliggør hvorfor stort set al udvikling i KBH bliver skåret væk - det ser planlagt ud) det her har været planlagt - Chris Weber er så hut jeg hvisker direkte blevet plukket fra Microsoft af Elop.

Samtidigt med at de smadrer deres platforme en efter en forsøger de at pushe disse og ikke mindst Qt til udviklerne ?????

  • 2
  • 0
#11 Sigmund Vestergaard

Det bliver spændende at se, om LG kommer med en MeeGObaseret enhed. Det håber jeg, fordi MeeGo har fortjent at komme ud til masserne.

Qt er et godt GUIframework, som bruges i mange desktopprogrammer. Nokia har solgt det til Digia, et finsk softwarefirma, men vil tilsyneladende stadig deltage i udviklingen af det. Qt 5 skulle efter sigende udkomme i 2012.

  • 0
  • 0
#12 Peter Jespersen

Så vidt jeg har forstået det har Nokia ikke solgt Qt til Digia, men derimod en udvikler og distributionslicens. Hvilket betyder at Nokia stadig har førertrøjen på.

Går det helt galt vil Qt kunne leve videre under KDE Foundation, der har retten til at rykke hele pivtøjet over på kommercielle licenser hvis det huer dem. Det vil så nok komme til at gå ud over udviklingshastigheden.

  • 0
  • 0
#14 Morten Winther

Rigtig lækker design - endelige noget der kan matche iPhone. Ligner også lidt en iPod nano bare mere aflang. Dog er glasset kurvet - rigtig lækker detalje- noget som jeg tror iPhone 5 også får, men her kom Nokia altså først. Surt at Nokia ikke satser mere på Meego.

  • 0
  • 0
#15 Anders Poulsen

Nokia har aldrig lykkedes med at få ordenlig fodfæste i USA, så at de dropper at (prøve at) sælge S40 og Symbian telefoner ændrer såmænd ikke på noget. De solgte dem jo stort set ikke over-there alligevel.

  • 1
  • 0
#17 Peter Jespersen

Tjoo - men det gør vel at Nokia afskaffer deres mellemklasse produkter, da WPs hardware krav, så hut jetg hvisker, er højere end både S40, S³'s og Harmattens. Dvs at man i staterne kan vælge imellem feature phones og highend Smartphones og thats it.

  • 0
  • 0
#18 Magnus Jørgensen

at Meego bliver droppet fra Nokia's side. Ud fra hvad kan se af forskellige reviews på youtube ligner det et rigtigt godt mobil styresystem. Faktisk noget der kunne overtage Nokia's arv. Men sådan skulle det ikke være. Stephen Elop er da totalt i lommen på MS.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere