Nokia spærrer Symbian inde: Ikke længere open source

Kildekoden til Nokia-styresystemet Symbian er ikke længere open source.

Nokia har på sin officielle blog meddelt, at firmaet ikke længere vil tilbyde mobilstyresystemet Symbians kildekode som open source.

Det sker under sloganet: 'Not Open Source, just Open for Business'.

I stedet har Nokia nu begrænset adgangen koden, så det kun bliver firmaets samarbejdspartnere, der får adgang.

For lidt over et år siden annoncerede Nokia, at selskabets mobile styresystem Symbian blev open source.

Læs også: Frit slag for alle: Nu er Symbian rendyrket open source

Alle og enhver kunne fra da af hente kildekoden til styresystemet fra Nokias hjemmeside og gøre med den, hvad de ville. Men ikke længere.

»Nokia gør Symbian platformen tilgængelig under en alternativ, åben og direkte model, for at sikre at vi fortsat kan samarbejde med de resterende japanske OEM'er og den relativt lille gruppe partnere af platformsudviklere, som vi allerede samarbejder med,« skriver Nokia på sin blog.

Nokia understreger dog, at applikationsudviklere stadig vil få adgang til firmaets udviklingsværktøjer, dokumentation og support fra Forum Nokia.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Deleted User

Solgte de ikke Qt fra for ikke så længe siden?

Så vidt jeg husker solgte de nogle licenseringsrettigheder fra, men beholdt selve Qt.

Jeg har lidt givet op med Nokia. Når man snakker med dem promoverer de Windows Phone 7 som værende åbent, samtidig med at de sviner Android for ikke at være det. Jeg helt sikker på at de stadigvæk vil promovere Symbian som åbent. Nu ved vi så bare hvad de mener: "Open for business".

  • 0
  • 0
#6 Carsten Olsen

Det går kun ud over Microsoft at de gør skade på sig selv. Det skaber en masse "mere værdi" at have alle udviklerne med sig. (og at de dygtigste kan komme med forslag til patch)

Nokia understreger dog, at applikationsudviklere stadig vil få adgang til firmaets udviklingsværktøjer, dokumentation og support fra Forum Nokia.

Dette læser jeg som to APIer: et officielt og et til vennerne (Gold Certified != stor teknisk begavelse). Dette er fin strategi hvis man skal lave lock-in (som Windows) men her(mobil) har de ikke nogen stor platform(marked) at lave lock-in på, så denne strategi vil fejle stort.

  • 0
  • 0
#8 Carsten Olsen

Det er vel Nokias beslutning, må man gå ud fra.

Jeg tror nu denne beslutning aldrig ville have kommet uden ægteskabet med Microsoft.

Hehe ja, det virker ikke altid helt gennemtænkt, det der kommer fra det finske. Det er måske de sidste krampetrækninger fra en døende kæmpe, vi er vidne til?

Ja men hvis de dygtiste fra MeeGo står uden job, så vil de nok søge et nyt job. (og det bliver nok ikke i et firma som kun spekulere i kortsigtet indtjening, snarere et firma der er mere bæredygtigt) (=Brændt barn skyer ilden)

  • 0
  • 0
#13 Flemming Frandsen

Symbian har aldrig været en interessant spiller på markedet, så jo mere Nokia kan gøre for at få det til at gå væk, jo bedre.

At WP7 muligvis også er noget uinteressant skrammel er en helt anden sag.

Der er underligt at Nokia går fra at satse på n+1 heste til at satse hele butikken på en niche spiller som WP7, jeg synes det ville have givet mere mening for dem at forsøge sig med en Android telefon eller to og så lukke de produktlinjer der ikke vinder.

  • 0
  • 0
#20 Simon Friis Vindum

Håber ikke de får ideer med Qt

Hvis Qt bliver lukket, så tror jeg godt, at du kan være sikker på, at KDE + evt. andre forker det.

Symbian har aldrig været en interessant spiller på markedet ..

Hvad er det for noget vås? Symbian har i en lang årrække været det suverænt største smarthphone OS, og er stadig på mange områder langt mere teknisk avanceret end konkurrenterne. Symbians historie er længere end Androids og iOS's til sammen. Det er i høj grad Symbian der har været med til at definere begræbet smartphone og applications til mobile enheder.

Det er trættende at høre på kommentarer som denne, hvor der ikke tænkes dybere end til et operativsystems UI og ikke længere end 2 år tilbage i historien. Da iPhone udkom var dets funktionalitet en joke sammenlignet med Symbian. Apple har så lige så stille implementeret features, som Symbian har haft i mange år. Det er min opfattelse at hvis Nokia havde haft ordenligt management, og spillet deres kort rigtigt, kunne Symbian sagtens have været det førende mobile OS i dag.

  • 0
  • 0
#22 Allan S. Hansen

Det er ikke afgørende hvor lang tid et system har været ude, eller hvor mange features det har, hvis det ikke bruges ordentligt eller er brugervenligt. Symbian "døde" fordi det ikke var lige så brugbart i forhold til de - måske - tekniske inferiøre, men mere brugbare, OS'er,

Og ja - havde Nokia ageret anderledes, så kunne de have siddet på markedet, men havde Google ageret anderledes ville vi alle have søgt med en anden søgemaskine. Vi kan kun forholde os til virkligheden, og den er at Symbian er "død" af en årsag.

  • 0
  • 0
#23 Michael Lykke

Hvad er det for noget vås? Symbian har i en lang årrække været det suverænt største smarthphone OS, og er stadig på mange områder langt mere teknisk avanceret end konkurrenterne. Symbians historie er længere end Androids og iOS's til sammen. Det er i høj grad Symbian der har været med til at definere begræbet smartphone og applications til mobile enheder.

Det er desværre ikke vås - Du har ret i at Symbian måske rent teknisk har nogle ting som de andre to platforme ikke tilbyder pt. men det demonstrere til fulde at Smartphone markedet ikke handler om teknik men om brugeroplevelsen. Og netop på brugeroplevelsen har Nokia fejlet stort og derfor har Nokia heller ikke haft den store indflydelse på hvordan det nuværende smartphone ser ud - Hverken som begreb eller som marked.

  • 0
  • 0
#25 Michael Lykke

@Simon - Jeg er ikke enig med dig. Hvis vi ser fra tiden før iPhone og Android så har du ret i at Symbian var en meget stor spiller... MEN på det tidspunkt var hele smartphone markedet ikke synderligt udbredt og folk hældte ikke mange ressourcer i udvikling af apps eller køb af samme. Smartphone markedet på det tidspunkt begrænsede sig rimelig meget til en del af business-segmentet med Nokia Communicator og lign. enheder. Der er en kæmpe forskel på hvad smartphone som marked, device og begreb var før og efter iPhone og jeg mener ikke Nokia har haft en voldsom indflydelse på hvordan det nuværende markede ser ud. Da iPhone og lign. produkter kom ud begyndte Nokia med det samme at forsøge at kopiere mange af de ting som iPhone kom med hvad angår brugeroplevelsen, men det har de aldrig haft den store success med hvilket deres gigantiske problemer er tydeligt bevis for. Hvis Nokia havde været skaberne af smartphone begrebet som folk kender det post iPhone så havde de siddet i en føreposition og lige pt. slås de for bare at holde hovedet over vandet.

Nokia har historisk set været en kæmpe spiller på mobil markedet og er det til dels stadigvæk hvad angår featurephones, men i takt med at de ikke har formået at være innovative og fokusere på brugeroplevelsen så er de blevet hensat til en lille plads i hjørnet mens de holder sig oven vandet ved hjælp af deres featurephones - Et markede som er ved at forsvinde for dem både i form af at folk mere og mere købere smartphones og i takt af at de har satses hele biksen på et OS som ikke er beregnet til billige featurephones.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere