Nokia skal betale 14,8 millioner til Copydan for hukommelseskort

En sag om manglende afgiftbetaling for hukommelseskort er nu afgjort i EU. Nokia skal betale Copydan 14,8 millioner kroner.

En strid om hvorvidt hukommelseskort til mobiltelefoner er underlagt blankmedie-afgift er nu afgjort i EU-retten. Sagen faldt ud til Copydan KuturPlus, der havde anlagt sagen mod mobiltelefon-producenten, der skal betale 14.826.828,99 kroner til ophavsretsorganisationen, der på vegne af kunstnere og kulturproducenter varetager den såkaldte kompensationsordning.

Ordningen indebærer betaling til rettighedshaverne, som modvægt til, at private personer lovligt har en vis adgang til hjemmekopiering af musik, tv, radio og film. Betalingen sker i Danmark ved, at der for hvert løst kopieringsmedie - i dette tilfælde hukommelseskort til mobiltelefoner, som sælges til private personer afregnes et vist vederlag til rettighedshaverne.

Nokia Danmark mente, at reglerne i ophavsretslovens §§ 39-46 stred mod EU-direktiv 2001/29/EC, hvorfor selskabet ikke skulle være forpligtet til at betale blankmedie-vederlag i Danmark og en række øvrige europæiske lande, hvor selskabet har retssager kørende.

I april 2010 indgav Copydan KulturPlus stævning. Og i maj 2011 gennemførte Megafon en brugerundersøgelse som led i retssagen. Undersøgelsen kortlagde brugen af hukommelseskort i mobiltelefoner i forhold til opbevaring af ophavsretligt beskyttet materiale. Undersøgelsen var på Nokias anmodning, idet ét af selskabets argumenter var, at hukommelseskort i mobiltelefoner ikke anvendes til privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale. Undersøgelsen viste bl.a. at mobiltelefoner bruges til kopiering af audiovisuelt indhold.

I oktober 2012 afsagde Østre Landsret kendelse om anmodning om en præjudiciel afgørelse ved EU-Domstolen. Var den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Sagen har siden verseret ved EU-Domstolen indtil der i dag altså kom med en dom.

Her citat fra den centrale konklusion for Nokia-sagen:

Domstolen slår i præmis 25 fast at ”det forhold alene, at [udstyret, apparaterne og medierne] kan anvendes til at fremstille reproduktioner, [er] tilstrækkeligt til at begrunde anvendelsen af vederlaget for privatkopiering”, og konkluderer herefter i præmis 29, at EU-retten ikke er til hinder for at en medlemsstat ”fastsætter en rimelig kompensation … for kopier til privat brug for multifunktionelle medier, såsom mobiltelefoners hukommelseskort, uanset om disse medier som væsentligste funktion har fremstilling af sådanne kopier eller ej, på den betingelse, at en af de nævnte mediers funktioner, uanset om den er sekundær eller ej, gør det muligt for disse mediers indehavere at anvende dem til dette formål.”

Det er uden betydning, om kopiering til privat brug er en primær eller væsentlig funktion i hukommelseskort; det afgørende er alene, at kortene kan give adgang til privatkopiering (præmis 23-24).

Dommen slår således fast, at rettighedshaverne via KulturPlus er berettiget til at kræve vederlag fra Nokia for mobiltelefoners hukommelseskort.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Thue Kristensen

Hvis blankmedie-afgiften er kompensation for retten til at hjemmekopiere, hvorfor så ikke bare sige at musik-etc sælgerne må indregne tabet fra hjemmekopiering i den originale pris?

  • 7
  • 0
#5 Henrik Pedersen

Jeg tror loven er tiltænkt at jeg fylder en masse musik på mit SD kort, og så mødes vi to nede på et mørkt hjørne hvor du giver mig en halvtredser, og du så får mit SD kort med musik..

Fucking håbløs lov, jeg er også dybt imponeret over den overhovedet har fundet sted, og især at alle bare kigger væk fra den endnu. Det er jo slet slet slet slet ikke sådan piratkopiering foregår idag, og det er meget længe siden du har kunnet købe piratbånd med halvdårlige overspilninger. Men den døende industri gør alt hvad de kan for med næb og kløer at rage til sig..

En god gammeldags bilsammenligning: Du skal på forhånd betale afgift for psykologhjælp til pårørende af trafikdræbte, du skal på forhånd betale en del af de bøder du vil få for spirituskørsel, og samtidigt skal du betale en del af alle de fartoverskridelser du vil lave fremtidigt, up front. For hvis du køber en bil, hvad kunne den dog ellers bruges til end at begå ulovligheder?

  • 14
  • 2
#6 Brian Hansen

Er musik efterhånden ikke så billigt og let tilgængeligt at man ikke gider piratkopiere? Spotify og lign. tjenester forærer det jo væk. Youtube er også et meget godt sted for musik af høj kvalitet, ofre direkte fra bandet selv! Min telefon har endda en app der kan tage en youtube kø og strippe lyden fra så jeg ikke bruger al min dyre båndbredde :)

  • 2
  • 2
#8 Silas Ørting

Det handler ikke om piratkopiering, men om lovlig privat kopiering. Det kommer sig nok af at man ikke kunne indføre lovgivning der forbød folk at lave en kopi til bilen, sommerhuset, backup, .... så i stedet har man sikret sig at der kommer lidt penge ind hver gang nogen køber muligheden for at lave en kopi.

  • 4
  • 2
#9 Peter Vangsgaard

Ret pinligt for copydan må jeg sige, de misbruger en lov som var tiltænkt som modspil mod piratkopiering, men de kort der typisk bliver brugt på en mobiltelefon indeholder jo legal musik for det meste, skulle man piratkopiere så vælger man nok et andet medie. Det er endnu et bevis på at afgifter af den slags ender i misbrug fra dem som man ville hjælpe. Copydan burde kunne skelne mod retfærdig brug af loven, dette er ren grådighed.

  • 3
  • 3
#11 Simon Mikkelsen

Jeg har godt nok betalt mange penge pga. den lov i tidernes løb. Først til HI8 videobånd til mine hjemmevideoer - altså hvem optager fra TV på HI8? Dernæst til SD-kort og CompactFlash-kort til billeder og video jeg selv tager. For ikke at tale om de harddiske (både de eksisterende og dem der døde - reddet af RAID) til at gemme de billeder og video på.

Som fotograf ikke får jeg nogen penge for billeder folk selv kopierer og sender rundt til familien. Hvorfor skal musikbranchen så have penge af mig?

  • 8
  • 0
#12 Christian Nobel

Blankmedieafgiften er jo netop ikke en kompensation for ulovlig kopiering, men for lovlig.

Nu er der så bare lige den paradoksale detalje, at kopiering ikke er lovlig - teknikaliteterne omkring dette, og teknisk forhindring har været diskuteret mange gange før på dette forum.

Før i tiden var det helt lovligt at låne en CD på biblioteket og kopiere den - derfor gav blankmedieafgiften en vis mening.

Men sidenhen blev kopiering gjort ulovlig, men uden afskaffelse af blankmedieafgiften - det var der filmen knækkede.

  • 7
  • 0
#13 Ulrik Suhr

Jeg mener sagen var ret så strategisk. De fik først afgiften mod det skulle være lovligt at lave en backup at materiale på offentlige biblioteker. Derefter fik de den anden aftale omstødt så det ikke mere var lovligt, men de beholdte stadig deres afgift.

At de politiske partier ikke har mere hukommelse overfor lobbyen har skræmt mig til evig tid.

det er af samme årsag der ikke skal overvåges danske borgere. De vil sikkert komme med undtagelser, men disse vil så blive fjernet over tid.

  • 7
  • 0
#15 Henrik Madsen

Hvis Nokia tager 16Gbyte flash hukommelse og lodder fast på printpladen inde i telefonen så er det ingen CopyDan afgift.

Hvis Nokia laver deres telefon så der er en holder til et lille kort der indeholder 16Gbyte flash hukommelse så skal der betales copydan afgift af det kort som de sætter ind i telefonen og som sælges som en del af pakken ?

Hvis jeg har forstået dette rigtigt, så giver det ikke meget mening.

  • 4
  • 0
#16 Niels Elgaard Larsen

Ja, kender nogen til hvordan det fandt sted? Er loven blevet fornyet eller ændret sidenhen? Jeg har virkelig svært ved at forstå hvordan man kunne vinde en offentlig debat om det her.

Der var en midtvejsevaluering i 2005 (der var en revisionklausul i 2003 loven). Ole Tange og jeg var inviteret til at deltage for IT-Politisk Forening i konferencen på Christiansborg. Vi fokuserede mest på DRM. Men jeg kan huske, at blankbåndsafgiften også blev diskuteret livligt. Rettigedshaverne ville fx have en afgift på harddiske (godt 600 kr for den tids harddiske, svjh). Vi spurgte dem, om de virkelig mente at de skulle have betaling igen hvis nogen optog en TV-serie om lørdagen når de var i byen og så den om søndagen, når tømmermændende havde lagt sig. Og det mente de jo bestemt, for det var jo en kompensation for det tab de havde lidt ved at man ikke gik ned i Fona og købte en DVD med den serie, man ikke havde fået set på på DR. Vi påpegede allerede dengang, at lagermedier til digitalkameraer jo nok blev brugt til private fotos og ikke til lovlig kopiering af andres materiale.

  • 6
  • 0
#17 Bent Jensen

Du må/Eller måtte altid kopier din originale digitale film og musik,. Især hvis ellers du ikke kan afspille den, som hvis du ikke mere har et DVD/BR afspiller i din bærbare.

Du må kun kopier den hvis, det er ikke er gjort teknisk umuligt, men det at du kan gøre det, betyder jo at det ikke har været teknisk umuligt eller svært. Så det at du kan kopiere noget, gør det lovligt at gøre det. Som jeg læser loven, andre læse den på andre måder, også en anden grund til det er noget markværk.

Du behøves ikke at have originalen, da grunden til du har en kopi, er hvis du mister eller ødelægger originalen. Du må gerne sælge din Original, og beholde og bruge din kopi.

Der er måske kommet nye love og ændringer, men alle de kopier du har ligende som er ældre, end de love er stadig lovelig.

Så ud fra det synspunkt synes jeg afgiften er ok :-)

Men købte alle mine DVD/BR i Tyskland, morals i orden synes jeg, da jeg ikke kopier mere, men har lagt alt min musik lovligt over på en Harddisk, med kopier flere steder. Pris forskellen på Danmark og Tyskland var nu ikke kun på afgift, 100 CD/DVD kostet 100 kr. Men det er mange går siden, de sidste 100 styk har snart holdt 5 år.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere