Nokia på vej med en ny udgave af klassikeren Nokia 3310

15. februar 2017 kl. 14:5419
Nokia har sikret sig opmærksomhed på Mobile World Congress ved at love at lancere en telefon, som skulle være en moderne udgave af Nokia 3310.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvordan sikrer man sig verdens-tech-pressens opmærksomhed på den store Mobile World Congress, hvis man er en tidligere gigant, som er gledet næsten helt ud i glemslen? For Nokia ser opskriften ud til at være en god dosis teknologinostalgi.

I hvert fald har det vakt opsigt, at Nokia ifølge VentureBeat vil præsentere en moderne udgave af klassikeren Nokia 3310 på selskabets pressekonference ved messen i Barcelona i slutningen af februar.

Nokia har varslet selskabets tilbagekomst på mobilmarkedet, efter selskabet først havde solgt mobilforretningen til Microsoft, som siden har droppet både Nokia-navnet og lukket det meste af det gamle Nokia.

Nokia har allerede afsløret, at der kommer en ny Android-baseret topmodel kaldet Nokia 6, som får selskab af Nokia 5 og Nokia 3, som er henholdsvis til mellemsegmentet og lavprissegmentet for Android-smartphones.

Understøttelse af netværk?

Men Nokia vil altså også - ifølge VentureBeat - lancere en telefon, som angiveligt ikke er en smartphone, men til gengæld vil være en moderne version af Nokia 3310, som sammen med forgængeren Nokia 3210 er de mest ikoniske Nokia-modeller fra Nokias guldalder, hvor det var Nokia, der solidt dominerede det europæiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempel på et meme, hvor Nokia 3310's sagnomspundne holdbarhed sammenlignes med Apple iPhone.
Siden har idéen om Nokia 3310 levet videre i kraft af internetmemes, som har spillet på telefonens ry for at være nærmest umulig at destruere - nok hjulpet godt på vej af, at især Apples iPhone har haft ry for at være skrøbelig.

Ud over at sikre Nokia opmærksomhed omkring lanceringen af Android-telefonerne, så kan den 3310-inspirerede telefon med en vejledende pris på cirka 450 kroner eksklusive moms måske også appellere til et segment, som har behov for en ekstra telefon, der kan holde batteri meget længere end en typisk smartphone.

Nokia har ikke oplyst, hvilke moderniseringer der vil være foretaget, som blandt andet kan involvere hvilke typer mobilnetværk, telefonen understøtter.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
22. februar 2017 kl. 12:21

De skal huske at lave en ordentlig antenne. Ikke det skidt som man idag propper i smartphones hvor man antager at der kun er 100 m til nærmeste mast. Lang batteri tid og god rækkevidde er vigtige parametre.

17
16. februar 2017 kl. 14:05

Det er da vist ikke chippen der bruger mest strøm på en smartphone, men skærmen og tænd/sluk af samme, det er jo vildt som de skærme bruger strøm ! Ligeledes må en smartphone ingen vægt have, masser af skærm/elektronik/baggrunds-app's/mange DPI og små batterier ! Alle smartphones kan i dag vildt meget mere end 95 % bruger dem til, det er sociale medier primært !

Kan man så også forhåbe sig på at antennen vil være markant bedre end det lussede skidt de andre sætter i i dag, for at holde priserne nede eller profitten oppe, for kunderne prioritere andre ting end et godt signal og en god rækkevidde, men brokker sig når de ikke kan komme i forbindelse når lukommet brænder !

Min Nexus 6P med næsten alt på laveste blus skal nu have strøm næsten hver dag, og jeg er aldrig på sociale medier og ringer ikke meget samt bruger pc'en til at se YT og film ol på !

16
16. februar 2017 kl. 11:58

Jo, men teleselskaberne vil rigtig gerne have flyttet tale over på VoLTE, da det frigiver dem kapacitet, og i øvrigt bedre batterilevetid.</p>
<p>Og nu skrev jeg sådan set 3/4G, ikke kun/nødvendigvis 4G, men stadig en væsentlig forskel til en 2G telefon som slet ikke kan bruges på 3's netværk.

Du har da helt ret, Christian. Som 3-kunde ved jeg, at de arbejder for at få talen over på VoLTE. Først med app til iPhone (pga. antennen til 2/3G), og senere også til Android.

Bortset fra det, har jeg faktisk brugt en 2G-mobil med et simkort fra 3. Tidligere benyttede de TDC som roaming-partner, nu er det tilsyneladende TT. Der står i hvert fald sommetider 3 / Telia på skærmen.

11
16. februar 2017 kl. 09:58

Man kunne forestille sig, at de laver telefonen, så den ser ud som den gamle 3310, men kan åbnes for at afsløre en større trykfølsom skærm, som man kun ser et udsnit af, når telefonen er lukket.

10
16. februar 2017 kl. 06:38

En lille tanke... Det kan godt være at telefonen har fået par forbedringrr:

Lad os starte med en måske lidt mere energi effektiv chipsæt, så den bruger mindre strøm. Og hvad er der lavet af forbedringer på batterifronten? Mere strøm på batteri -> længere levetid.

Se det var blot to vinkler på hvor der kan være sket ting siden den oprindelige 3310. :-)

Så strømforbrug? Med lidt held, klare den sig bedre end originalen. :-)

8
15. februar 2017 kl. 19:09

Den kunne også fås i en version der hed Nokia 3330.

Indeni var det nøjagtigt samme print, dog med 4mbyte flash i stedet for 3310 som havde 2 mbyte.

Den havde også skærm med bedre "opløsning" hvis man kan kalde det opløsning.

Alt sammen fordi den havde WAP.

Så allerede dengang havde man brug for data.

7
15. februar 2017 kl. 18:59

Nokia 3310 kan vel ikke alverden med 3/4g. Det er så vidt jeg husker en telefon der kan sende SMS og spille snake. Behovet for at kunne håndtere data er derfor meget lille.

6
15. februar 2017 kl. 18:21
4
15. februar 2017 kl. 18:08

Alle forbedringer der medfører øget strømforbrug, har ingen interesse. Dobbelt så lang standby-tid har.

Min Samsung E1200R til kr 69,00 holder ikke evigt, så en Nokia kunne blive afløseren.

3
15. februar 2017 kl. 18:06

I mange år har vi fået at vide at vi skal gå efter A mærke køleskab eller A mærke elpære, og det er vel også fint nok.

Men hvad med A[+++] mærke mobil. en mobil telefon som skal oplades hver eneste dag kan næppe klassificeres som A mærke, men nærmere F mærke. Nu ved jeg så ikke hvor tit man skal oplade en Nokia 3310, men på den der Nokia 108 jeg lige har bestilt så burde den kunne køre i 3 uger før den skal oplades, og det kan man da vist godt kalde for en A++ mobil.

1
15. februar 2017 kl. 16:42

Fedt at den kommer tilbage. Jeg savner til tider en telefon der ikke er meget mere end en telefon.

Forestil jer det usansynlige at 20% af befolkningen strømmer ud og investerer i en Nokia 3310.

Så får rejsekort(tjek udvej), dsb, movia etc.(smartphone apps), parkering københavn og frederiksberg(smartphone apps fra private aktører...), mobilepay, osv. osv. osv. meget travlt med at finde på en alternativ løsning til de 20%.

Alternativt vil politikerne fortælle folk at de må følge med udviklingen og kun købe telefoner med IOS, Android eller Windows på? De samme politikere vil sikkert også gerne have en digital valuta der er bundet op på samme 3 platforme.

Desuden er det en smule problematisk kun at levere løsninger til 2-3 aktører (Apple, Google og Microsoft).

Jeg har selv en smartphone fra Jolla med Sailfish OS på. Her har man dog ikke mulighed for at bruge alle disse apps som vores skattekroner bliver brugt på. Med mindre man henter dem ned fra en russisk app store med android apps på. Og det gør man ikke.