Nokia på trapperne med Windows RT-tablet og superkameratelefon

24. januar 2013 kl. 09:1910
Nokia har snart en tablet klar med Windows RT, mens der senere på året kommer en ny Lumia topmodel med det berømte 41 megapixel Pureview-kamera.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Rygterne har kørt flere måneder om, at Nokia ville springe ud som tablet-producent, og nu er produktet ved at være klar til lancering.

Sådan lyder endnu en historie baseret på anonyme kilder hos Nokia, men uden officiel bekræftelse fra Nokias side. Denne gang er det it-mediet The Verge, som bringer nyt til torvs om tabletten, som vil køre Windows RT, altså den neddroslede og tablet-venlige udgave af Windows 8.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge kilderne vil Nokia lancere det nye produkt i ’begyndelsen af 2013’, hvilket meget vel kunne passe med en debut på Mobile World Congress i slutningen af februar.

Udover at skabe en konkurrent til Microsoft Surface arbejder Nokias ansatte også på højtryk med at få kombineret det meget roste kamera fra Symbian-telefonen Pureview 808 med Windows Phone. Kameraet har en sensor på 41 megapixel og tager ifølge anmeldelserne bedre billeder end de fleste lommekameraer - men da meget få vil købe en dyr telefon baseret på en døende platform, har Nokia endnu ikke kunnet omsætte dette forspring i kamerateknologi til en storsælgende pengemaskine.

Det skal en ny topmodel i Lumia-serien lave om på. Telefonen, der kombinerer det banebrydende kamera og Windows Phone, vil komme på markedet i løbet af 2013, rapporterer The Verge. Og samtidigt skifter Nokia designstil og vil bruge aluminium i stedet for polykarbonat i forskellige farver, som Lumia-telefonerne indtil videre har været bygget i.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
24. januar 2013 kl. 18:19

Indtil sailfish er up and running så kunne dette meget vel blive min næste telefon. Jeg er ikke overvældende imponeret af Android og mængden af malware der er på platformen - og Apple siger mig bare intet.

Nokia kvalitet med det imponerende OS som WP faktisk er.. tjah.. Jeg er umiddelbart ret optimistisk for at den kan erstatte min N9'er.

10
24. januar 2013 kl. 18:14

De har rigelig af udfordringer med deres kerne område, telefoner, så er tiden ikke til at satse på nye udfordringer (og dermed øge risiko).. Nej de vælger at fokusere på det de ved noget om og forsøge at tage hånd om nogle af de talrige trusler de i forvejen står overfor..

6
24. januar 2013 kl. 17:44

Satme kedeligt at købe det samme legetøj som ALLE andre. Gaaaaasaab.

5
24. januar 2013 kl. 13:58

Opskrift på en taber... For hulan, Nokia! Få nu en pc/tablet hybrid med Pro og minimum i5 processor på gaden! I Lumia-klæder ville jeg anskaffe mig sådan en sag lige med det samme...

11
24. januar 2013 kl. 18:15

Så er det jo ikke en tablet du søger, men en bærbar....

7
24. januar 2013 kl. 17:45

Android. Gaaaaaaaab. Total mainstream.

2
24. januar 2013 kl. 11:52

Ja, det ville være fantastisk.

Forstår ikke hvorfor Nokia ikke kan variere deres udbud lidt og producere enheder med forskellige styresystemer, ligesom f.eks. HTC og Samsung.