Nokia og Intel klar med version 1.0 af Android-udfordrer

28. maj 2010 kl. 09:36
Meego-platformen fra Intel og Nokia har nu rundet version 1.0. I første omgang er det primære fokus lagt på netbooks.
Artiklen er ældre end 30 dage

Version 1.0 af Intels og Nokias fælles mobilplatform, Meego, er nu blevet frigivet.

Dermed kan udviklere gå i gang med at skrive applikationer til den første stabile udgave af Meego, som er sammensmeltningen af Nokias mobilplatform, Maemo, og Intels ditto, Moblin.

Meego blev søsat i februar som en klar udfordrer til Googles Android-platform, der allerede nu har vundet indpas på smartphones fra blandt andet Motorola, Sony Ericsson og HTC, men også ventes at rykke ind på området for netbooks ? små bærbare pc'er.

Meego 1.0 SDK'et er i skrivende stund målrettet netbooks baseret på Intels Atom-processor, mens den kommende version 1.1 udvider brugeroplevelsen til smartphones og tavle-pc'er, når den ventes klar i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve kerne-softwareplatformen er dog også klar til download på Nokia-telefonen N900, der som standard benytter Nokias Maemo-platform.

Meego 1.0 er baseret på version 2.6.33 af Linux-kernen, og applikationsudviklingen kommer til at lægge sig oven på version 4.6 af det grafiske framework Qt. Standard-filsystemet bliver BTRFS.

Nye Meego-versioner planlægges at blive frigivet med seks måneders mellemrum.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger