Nokia lukker for Symbian- og MeeGo-apps 2 år før tid
I kølvandet på Microsofts opkøb af Nokias mobilforretning, meddeler den finske mobilproducent nu, at de trækker supportstikket til MeeGo og Symbian-apps den 1. januar 2014.
Udmeldingen betyder, at udviklere efter nytår ikke længere kan opdatere eksisterende apps eller indsende nye til virksomhedens app-butik, Nokia Store. Dog vil eksisterende apps fortsat kunne hentes af brugerne. Det skriver ZDNet.
Tilbage i 2011 meddelte Nokia et partnerskab med Microsoft, der betød, at man fremover ville bruge Windows Phone-styresystemet på sine telefoner til fordel for Symbian og MeeGo.
I forbindelse med annonceringen af partnerskabet i 2011 var Nokias direktør Stephen Elop dengang ude og sige, at virksomheden ville understøtte Symbian-produkter frem til 2016.
Så sent som i september i år har Chris Weber fra Nokias salgs og marketingsafdeling været ude at bekræfte, at mobilproducenten ville holde sit løfte om support af Symbian.
Men løftet fra Nokia har altså ikke holdt stik, hvorfor udviklere med Symbian og MeeGo-apps i Nokia Store skal skynde sig, hvis de vil nå at udsende de sidste opdateringer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.