Nokia Devices får navnet Microsoft Mobile

Microsoft overtager ejerskabet for Nokia Devices og Services på fredag, og giver afdelingen et nyt navn.

Microsoft har annonceret, at opkøbet af Nokia Devices bliver gennemført fredag den 25. april. Købet skulle oprindeligt være gennemført i slutningen af sidste kvartal til en pris på 7,1 milliarder dollar, men blev udsat af regulative myndigheder. Det skriver Ars Technica.

Overraskende køber Microsoft ikke Nokias produktionsfabrik i Sydkorea, som hovedsageligt producerer Nokias smartphones. Fabrikken var udsat for fyringsrunder i 2012, men blev omstillet samme år til produktion af smartphones.

Microsoft er ikke kommet med nogen forklaring på, hvorfor fabrikken ikke er med i købet.

Derudover vil handlen byde på navneforandringer i Nokia. Et brev fra Nokia Devices and Services til en af sine leverandører, afslører nemlig, at afdelingen fremover vil blive kendt som en ny virksomhed under navnet Microsoft Mobile.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere